Rebecca Andrews

Rebecca Andrews mener selv, at hun er helt normal. Men efter den dag hvor dét skete, troede hun helt om igen. Et eller andet var sket.

1Likes
1Kommentarer
926Visninger
AA

1. Pandekager.

Jeg kunne mærke det bløde læder. Kørte hænderne over rattet. Forsigtigt trådte jeg på speederen, mens små børn gloede på mig, som var jeg et rumvæsen. Havde de aldrig set en 13’årig køre bil før?   Jeg kørte bilen ind i garagen. Lyden af bilens motor var høj. Gammel bil. Han havde også fortalt noget om, at han snar skulle ha’ en ny bil.   ”Godt Rebecca.” Far kyssede mig i håret. ”Jeg er stolt af dig.” Han så på mig med falske tårer i øjnene, han var så let at gennemskue.   ”Ej, far,” sagde jeg. ”Du behøves ikke at lyve.” Jeg kunne se hans blik flakke rundt i bilen, for at finde et andet sted at kigge hen. ”Man kan altså godt se, at det er falske tårer.”   Vi flækkede begge to af grin, mens vi gik indenfor. ”Jeg elsker dig, far,” mumlede jeg ind i hans skulder. Som om det var sidste gang jeg så ham. Jeg var altid bange for, at mine forældre pludselig forsvandt. Specielt min far. Han var, og ville altid være en vigtig del af mit liv.   ”Jeg elsker også dig, skat.” Han mumlede det ned i mit hår. Og dér gik vi, hele vejen ind i stuen.   ”Jeg laver mad i dag.” Jeg kiggede hurtigt på min far, så jeg vidste at vi havde øjenkontakt. ”Hvad vil du have?”   ”Skal vi ikke bare bestille noget pizza i aften?” sagde min far. ”Det er også meget lettere.”   ”Men jeg vil altså godt lave mad i aften.” Hurtigt tog jeg en kogebog og bladrede lidt i den. ”Hvad med stegt flæsk og persillesovs?” Jeg rakte ham bogen, så han kunne se lidt på det. Hans ansigt lyste straks op.   ”Jeg er alt for let at gennemskue,” grinte far. ”Du kender mig. Okay. Tager du så også selv ud og handler?”   ”Ja ja, det skal jeg nok. Skal bare lige klare noget andet først.”

 

Jeg puttede mig under dynen omkring klokken 22. Det havde været en lang aften. Først havde mig og far spist aftensmad, derefter var der kommet små børn fordi det var halloween. Så sad vi i stuen med popcorn og alt muligt! Al det resterende slik, bare og åd. Til sidst blev jeg så træt, at jeg gik i seng. Efter at have spist al det slik, kunne jeg ikke mere. Heldigvis tog jeg ikke så let på.   Mine øjenlåg faldt langsomt i. Jeg var så træt.

Jeg tror jeg havde ligget et par timer. Jeg så på uret der hang over døren. 01:34. Jeg kunne ikke sove. Min krop var alt for træt til det, troede jeg. Resten af natten lå jeg bare og stirrede op i loftet. Tænkte over, hvor meget jeg egentlig elskede far, lol.   Min far brasede ind ad døren omkring klokken 7.   ”Godmorgen, skat! Jeg har gjort morgenmad klar. Pandekager med syltetøj, flormelis og sukker. Så tynd som du er, burde du tage på.”   Min far gik ud igen, smækkede faktisk døren i. Hurtigt gennemrodede jeg mit skab for at finde det rigtige tøj. En strik-trøje fra bik bok, en langærmet bluse at have indenunder, en bh, trusser, jeans og sorte sokker. Sokkerne proppede jeg udover bukserne. Jeg gabte. Søvnen gad simpelthen ikke overvinde mig i nat. Hele natten havde jeg ligget søvnløs.   Jeg listede ud i stuen, hvor far stod. Pandekagerne stod klar på bordet, lune og lækre. Jeg begyndte næsten at savle.   ”Ikke savl foran pandekagerne!” råbte min far. ”De er alle sammen mine.” Jeg skraldgrinede, bare for at virke frisk. Men jeg blev ikke friskere af det.   ”Må jeg ikke nok blive hjemme i dag?” Spurgte jeg. ”Jeg er altså alt for træt til at komme i skole.”   ”For træt til at komme i skole? Jeg kan godt køre dig, men det er den mest lamme grund jeg nogensinde har hørt fra dig, bare fordi du ikke gad i skole. Den holder ikke, selv hvis du har været vågen hele natten.”   Udmattet sank jeg ned i stolen ved siden af mig. Jeg hejsede en pandekage over på min tallerken. ”Kan jeg bede om syltetøjen?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...