All I Want Is You - Justin Bieber

Justins store kærlighed har forladt ham, og det eneste hun efterlod ham, var et enkelt, trist brev. Det er den sværeste tid i Justins liv, og for ham virker det som om, at hele hans liv falder fra hinanden. Og som noget af det værste er det jul om nogen få dage, og det ødelægger julehyggen i Justins familie. Alt minder ham om hans store kærlighed, Carter, som nok aldrig vil vende tilbage...

30Likes
120Kommentarer
4742Visninger
AA

7. 6.

Jeg omfavnede blidt en lille bamse, hvor der stod ”I Love You” på et lille, rødt hjerte som bamsen holdt. Egentlig var det ikke min, men Carters. Hun havde vundet den, den dag vi mødtes og havde bare glemt den herhjemme for omkring fire måneder siden. Det var meningen, at hun skulle have den med hjem igen, men det fik hun aldrig. Jeg havde faktisk bare fundet den i mit skab, hvor den sad på en hylde øverst i mit skab. Bamsen har altid mindet mig om første gang, vi mødtes...

"Kommer du Justin?" spurgte min mor og gik videre i tivoliet. Hun havde taget en hættetrøje på og havde gemt sit hår unde i trøjen, imens hættetrøjens hætte var taget over hovedet på hende. Forhåbentlig kunne ingen genkende os. Jeg nikkede bare til hende og gik lidt sløvt efter hende. Jeg gad ærlig talt ikke i tivoli. Her var så kedeligt i tivoliet herhjemme i forhold til dem rundt omkring i verdenen. Jeg havde selv taget en cap på hovedet, og en hættetrøje på overkroppen hvor jeg også havde trukket hætten over hovedet. Eller i dette tilfælde; over cappen.

"Kom og prøv! Vælt alle flaskerne og vind en præmie!" råbte en mand med en rød og hvid stribet skjorte på fra en bod af. Jeg kunne ikke lade være med at kigge hen i retningen af hans stemme. Jeg kunne bare ikke modstå en udfordring. Og især ikke sådan en udfordring. Jeg stoppede op og håbede at min mor, lagde mærke til det, så jeg ikke behøvede at råbe efter hende. Jeg kunne måske risikere, at nogle kunne genkende min stemme.

"Mor!" råbte jeg efter min mor, som bare var gået videre, da jeg var stoppet op. Hun stoppede heldigvis op med det samme og vendte sig imod mig. Jeg pegede hen på boden og gik bare derhen. Så vidste hun da, hvor jeg var. Manden smilede tilfreds, da han så, at jeg gik hen imod ham. Jeg lagde to dollars på hans bord, og han tog bare tilfreds imod dem.

"Hey, er du ikke ham der..." Han tænkte sig godt om og kiggede så en ekstra gang på mig. "Justin Timberlake, ikke?" spurgte han spørgende. Jeg grinede bare af det. Justin Timberlake... Nej, ikke rigtigt. Jeg rystede lidt på hovedet.

"Bieber," rettede jeg ham og smilede venligt til ham.

"Selvfølgelig er det Bieber," sagde han og blinkede til mig. Jeg rystede bare lidt på hovedet af ham. "Nå Hr. Popstjerne. Er du klar på at skyde nogle flakser ned? Hvis du får dem alle ned, kan du frit vælge en præmie fra alle hylder." Han vendte sig om imod sine hylder, så man nærmest kunne se hans sved i nakken. Han var egentlig ret klam. Han stillede tre hvide skumbolde foran mig, og jeg tog den ene op i min hånd, hvor jeg selvsikkert skød den af sted. Jeg prøvede at kaste den sådan, så den ville ramme de nederste flaske, for så ville dem ovenpå automatisk falde ned. Den ramte den midterste flaske, og næsten alle flaskerne væltede. Undtagen én.

"Du har stadig to bolde endnu," sagde han opmuntrende. Men lige da jeg skulle til at kaste bolden, hostede manden ved boden. Han ville have mig til at fejle. Jamen, den leg kunne i da godt køre. Jeg lod som om, at jeg skulle til at kaste, og han hostede igen. Lige da han hostede, kastede jeg bolden af sted, og så det nærmest for mig i slowmotion. Den ramte den sidste flaske, og den faldt ned på den hårde jord med et bump.

"Du har frit valg fra alle hylder," sagde han mindre begejstret, og jeg smilede tilfreds. Der var så mange ting, man kunne vælge imellem, men alligevel så var næsten det hele bamser og små biler. Én speciel bamse fik min opmærksomhed. Den var plysset, lysebrun, små sorte øjne og holdt et hjerte, hvor der stod 'I Love You'. 

"Jeg vil gerne have den der," sagde jeg med et smil og pegede på bamsen. Jeg kunne jo give den til min mor. Eller en fan. De ville sikkert gerne have den. Hvis jeg ikke fandt på noget, kunne jeg jo give den til min 'One Less Lonely Girl'. Manden gav mig bamsen, og jeg gik tilfreds videre og kiggede efter min mor, som sad på en lille café. Jeg kiggede videre rundt i tivoliet, men jeg stoppede hurtigt med at kigge rundt, da jeg så en pige på omkring min alder, sidde på en bænk og græde. Jeg kunne ikke se hendes øjne, da hendes brune hår faldt ned over hendes ansigt, men jeg kunne høre hendes hulken.. Det var synd, at hun bare sad der og græd, så jeg gik først hen til min mor, hvor jeg satte bamsen på bordet.

"Har du vundet den?" spurgte hun med et grin. Jeg nikkede bare og skulle til at gå videre. "Hvor skal du hen?" spurgte hun og kiggede nysgerrigt på mig. Jeg vendte mig imod hende.

"Bare lige herover. Jeg kommer igen," sagde jeg med et grin. Selvfølgelig ville jeg jo komme tilbage. Jeg gik hen imod bænken, hvor pigen stadig sad. Hun kiggede forsigtigt op, da hun så mig stå foran sig. Hendes mascara var løbet, og hendes øjne var røde og blanke. Jeg fik helt ondt af hende. Jeg satte mig ved siden af hende, og hendes øjne fulgte mig omhyggeligt. "Hvorfor græder du?" spurgte jeg hende forsigtigt og blev en smule genert, da jeg så hende i øjnene. Hun var faktisk virkelig køn. Hendes mund skælvede, og da der endelig kom lyd ud af den, kunne man næsten ikke høre det. "Hvad er dit navn?" prøvede jeg så i stedet. Hun tørrede sin mascara væk med sin finger og kiggede bare på mig.

"Carter," sagde hun lavt og hæst. Hun rømmede sig forsigtigt og kiggede på mig. "Jeg så min kæreste være mig utro med en anden pige. Jeg troede, han var min eneste ene." Og igen brød hun sammen. Selvom jeg ikke kendte pigen, lagde jeg min arm omkring hende, og hun fjernede den ikke, men græd bare videre i sine hænder. Stakkels pige. Hvilken idiot kunne dog finde på, at være sådan en smuk pige utro? 

"Sikke en idiot," sagde jeg og prøvede at muntre hende lidt op med et smil. Hun smilede ikke igen, men lod bare tårerne trille ned af kinderne på hende, imens hun kiggede på mig. "Jeg hedder Justin," smilede jeg til hende og tørrede resterne af hendes mascara væk med min tommelfinger. Det var på en måde lidt mærkeligt, at sidde med armen om en totalt fremmed pige, og tørre hendes mascara væk. Hun var bare så ked af det, og hun manglede vel også en skulder at græde på. Jeg kunne se min mor kigge nysgerrigt og forvirret hen på os, og jeg vidste, at jeg nok blev nødt til at gå. Vi havde også noget, vi skulle nå. Scooter havde snakket om en helt ny single, og vi skulle mødes med ham om to timer. 

"Jeg bliver nødt til at gå nu. Jeg håber, du får det bedre," sagde jeg forsigtigt til hende og rejste mig fra bænken. Hun nikkede bare lidt og kiggede på mig med sine blå, blanke øjne. Jeg kunne ikke bare forlade hende. Der var noget, som ville have mig til at blive. "Men... kan jeg få dit nummer?" spurgte jeg en smule nervøst. Hvad hvis hun sagde nej? Det kunne jo sagtens ske! Hun er jo lige kommet ud af et forhold! Hun grinede et lille grin, og jeg så hendes perfekte, hvide tænder. Hun nikkede med et lille smil, og jeg rakte hende min telefon. Jeg så hende taste det ind, og hun gav mig den igen.

"Jeg ringer til dig senere, okay?" sagde jeg en anelse usikkert, og hun nikkede bare med det lille smil...

Det var en fantastisk dag, og jeg ringede da også til hende senere den aften, hvor hun lød hundrede gange bedre! Vi mødtes faktisk mange gange, imens jeg var i Canada på det tidspunkt, og jeg begyndte at få flere og flere følelser for hende. Det var dengang, vi stadig så hinanden. Nogle gange kan jeg komme til at savne dengang. Eller det første år hvor vi var kærester. Der var alting perfekt! Eller stort set... Jeg kom til at være hende utro én gang. Med Jasmine. På bagsædet af en bil. Jeg kan huske hvor skyldig, jeg følte mig, men heldigvis tilgav hun mig nogle uger senere. 

Jeg klemte bamsen igen, og holdt den tæt ind til mig. Jeg gav den til hende fem måneder senere. Den dag vi blev kærester...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...