Om natten

En tyv vælger en dårlig partner, se hvordan det går

2Likes
9Kommentarer
1297Visninger

1. Om natten

Jeg gik roligt hen fortovet, som enhver normal person. Det gjorde han ikke. Han var krummet sammen, mens han gik. Hans krop rystede og han skar tænder. Jeg undlod at nævne noget, mest fordi jeg lod som om jeg ikke anede hvem han var. Vi var bare to fremmede som gik en tur, sent om natten. Hver for sig. Pludselig drejede jeg af fortovet og gik gennem det våde græs, gennem en hæk. Vi befandt os nu i baghaven på huset. Jeg kunne høre ham halse efter mig, som en anden hund. Det skulle ikke overraske mig, hvis han også havde tungen hængende ud af munden. Jeg fortsatte selvfølgelig med at ignorere ham, mens jeg smuttede om hjørnet på den mørklagte bygning. Det var tydeligt jeg havde valgt den forkerte person, til at hjælpe mig med indbruddet. Der lød høje knæk, mens han ragede gennem et blomsterbed. Jeg pressede hovedet mod en tilfældig vinduesrude, i forsøg på at se rummet bag den. Der var helt tomt, foruden aviser på gulvet og flere bøtter maling. Det perfekte rum, at lave indbrud i. Hvis jeg var heldig ville indbruddet ikke engang blive opdaget før efter weekenden. Jeg lod fingrene glide rundt i karmen. Vinduet var for nyligt blevet udskiftet. Der var ingen svagheder. Hvis jeg ville ind, skulle jeg altså bruge kobenet.

Jeg måtte løbe efter ham, da han drejede af fortovet. Jeg var så spændt, som et lille barn juleaften. Ikke alene havde han spurgt mig, frem for nogen anden. Han havde også ladet mig bære alt udstyret. Jeg stoppede op, tynget af tasken med udstyret. Han var forsvundet. Jeg kunne ikke se ham. Foran mig var husets. En kæmpemæssig sort firekant. Jeg listede mig om hjørnet og kunne ikke lade vær med nyde stemningen. Det var så spændende. Tænkt hvis vi blev opdaget. Jeg følte mig nervøs ved den tanke. Det måtte ikke ske. Jeg kunne ikke svigte ham eller den her chance. Nu kunne jeg også se ham igen. Han stod ved et vindue. Jeg satte i løb. Det var nu! Han skulle bruge værktøjet nu! Det knasede under mine fødder. Jeg var løbet lige ind i et bed. Døde bambuspinde knækkede under mig og lå i vejen, så jeg faldt. Tasken med værktøj røg ud af mine arme. Værktøjet hamrede mod hinanden, også mod jorden. Jeg mistede tasken af syne, så jeg måtte famle mig omkring.

Da jeg så ham falde, for anden gang i samme blomsterbed, kunne jeg ikke blive mere irriteret. Jeg hamrede mit hoved, let, mod vinduesruden. Den var kølig, i modsætning til min pande. Jeg følte mig overkogt. Jeg blev stresset af hans fejltrin. Han nåede hen til mig, med kobenet. Jeg rev det fra ham, med et koldt blik. Så pressede jeg koben ind mellem karm og vindue. Langsomt tvang jeg dem fra hinanden, til jeg kunne bruge mine fingre i stedet. Vinduet var tungt, så vi måtte begge løfte ruden op. Et stort triumfgrin, var placeret på mit ansigt. Indtil den høje velkendte lyd kom. Lyden af en alarm, kom indefra huset. Pludselig var han der ikke mere. Han halsede i stedet over plænen. Det tunge vindue faldt ned over mine fingre, og forhindrede mig i at flygte selv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...