Road kill

Dagen var begyndet som en normal dag, men dagen sluttede som en anden.

0Likes
0Kommentarer
1021Visninger
AA

1. Den dag som du ikke vel have

Jeg blev vækket af min radio, men jeg havde det som om nogen kiggede på mig fra mit vindue, men da jeg gik hen til det, skiftede klokkeslættet på min radio og musikken stoppede. Det var stadig nat. Hele mit værelse var dækket af et mørkt stykke og der var ikke andet lys i værelset end det som gadelygten lyste ind af mi vindue. Jeg kunne kun lige se, hvor min seng stod, og hvor min telefon lyste op. Jeg gik hen til den, men der var ikke noget. Jeg havde troet, at den ville have fået en sms eller der var nogen der havde ringet. Men det eneste var at der kom en tekstboks op på skærmen og det havde jeg ikke tid til. Jeg tog en T-shirt på og hoppede ned i en nederdel. Proppede telefonen ned i lommen og hoppede ned i mine nye høje hæle. Jeg åbnede vinduet og hoppede ud af det. Jeg landede blødt på naboens trampolin. Jeg snuppede min mors bilnøgler, som jeg havde gemt i dækket, åbnede bilen og nu var jeg på vej. Jeg havde ikke langt at køre til den nærmeste by med de bedste klubber. Udkanten af vores lille by var fyldt med politi, der bare stod og snakkede med en donot i den ene hånd og en kaffe kop i den anden. Klubben var fyldt med mennesker og stank af sved, billig parfume og alkohol. Den bedste lugt i verden på en fredag aften. Ned i baren til en stol blev ledig. Masser af alkohol, vodka og fuld du var. Vores nye nabo Riley, han så ikke særlig glad ud, men det gjorde han så heller ikke på nogen anden dag,  men han så bedre ud end den fyr han lige havde tævet, for han så nærmest død ud. Bare han ikke sladrede, var det eneste jeg kunne tænkte på, da han så mig grine og han sendte mig et døds blik og jeg fik kuldegysninger ud over hele kroppen. Jeg måtte fjerne blikket fra ham, men lige meget hvad jeg gjorde var der noget underligt over ham med hans smil. Det var først da døren blev lukket jeg faldt tilbage på stolen. Men inden jeg faldt ned på gulvet fik jeg fat i bordkanten og fik mig hevet på plads. Jeg rejste mig op lige efter bartenderen havde fyldt mit glas op. Jeg gik lige imod toiletterne. Jeg stødte ind i døren og gik målrettet hen til et spejl. Jeg kastede vand i hånden på mig selv og så kiggede jeg op. Hele min hud var blevet helt rød. Mine øjne var nærmest sorte. Jeg lignede en der lige var kommet ud fra en brændende bygning. Selv mit tøj lignede der havde været ild i det. Jeg rev min telefon op af lommen og opdagede at den lille tekst boks der havde været der før, nu havde tekst i. Inden jeg nåede at læse det, gik min telefon ud. Hele skærmen var sort. Jeg var ude af toiletterne, da min telefon begyndte at vibrere. Da jeg kiggede på den dukkede et billede af den døende hund op. Men ikke hvilken som helst hund. Min hund, Jasper. Jeg stoppede helt, da jeg så baggrunden af døren til klubben. Jeg var helt væk til nogen stødte ind i mig, og jeg vågende helt op af min trance. Der var flammer overalt og kun en vej ud til flere hundrede mennesker. Jeg kom ud af døren midt i solen og en folkemængde, men de kiggede ikke på klubben. De gik bare rundt på gaden som intet var sket. Jeg kiggede ned af mig selv og jeg så helt normal ud som da jeg forlod mit værelse. Selv min telefon virkede. Nu manglede jeg bare at finde bilen. Jeg havde stadig bilnøglerne, så den måtte jo være her et sted. Jeg havde kigget næsten alle parkerings pladser igennem. Da jeg endelig finder den, var den ikke rigtig i fin stand som jeg havde efterladt den. Store ridser op ad begge sider.  Baggrunden var totalt smadret og der var glas ud over bagsædet. Jeg satte mig ind i bilen og tændte for motoren  og begyndte at køre igennem byen. Hele byen så helt forladt og mørk ud. Selv nogle af bygningerne var i flammer. Jeg endte ude på en øde lande ve, da en mand stod midt ude på vejen kun nogle få meter væk. Jeg trampede foden så hårdt som muligt ned på bremsen, men den nåede ikke at bremse i tide. Jeg styrede lige ind i ham, men han blev stående som en sten mens jeg blev smidt ud af forruden og ned af en bakke. Jeg lå helt stille, da jeg kiggede op og der stod han lige for næsen af mig, vores nabo. Jeg var fuldstændig ude af den. Han greb min arm og et ben og svingede mig rundt til han kastede mig op mod noget, der var lavet af metal. Jeg kunne mærke, ja hvad kunne jeg ikke mærke. Hele min krop var i smerte. Jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg lå bare helt stille og ventede på, at jeg ville dø, da noget koldt bevæget sig ned over ryggen og op mod min hals. Jeg kunne mærke hans kolde ånde og lige med det, satte han sine tænder i mig. Jeg faldt tilbage mod ham og alt ting gik ud i sort. Smerten kom tilbage, men alle ting var stadig sløret. Jeg kunne mærke at jeg var gennemblødt, men jeg havde ikke troet på, at det var i blod.  Jeg havde to små sår ved halsen som blev ved med at bløde. Jeg kunne mærke det løb ned af nakken og videre ned af ryggen og det var ikke det værste. En meget stor flænge gik fra låret og næsten ned til foden. Og jeg skulle leve med det, for jeg måtte komme hjem. Jeg havde nogle ord kørende rundt i mit hoved. Jeg kunne ikke tænke tilbage og finde ud af hvem der havde sagt dem. Jeg vidste bare jeg skulle hjem og redde min mor. Jeg vidste han ville gå efter hende og det nu var min opgave at beskytte hende. Jeg havde bare igen ide om hvordan jeg skulle gøre det. Jeg begyndte at rejse mig. Det var ikke særlig nemt men jeg havde intet valg. Jeg vidste bare at jeg skulle finde det skilt. Et stort rødt stop skilt. Det var det eneste jeg rigtig kunne huske at jeg havde set inden jeg stoppede helt op og begyndte at græde. Jeg vidste hvad jeg var bange for, men jeg vidste også at jeg måtte kæmpe med mig selv og med ham. Jeg havde intet valg. Intet jeg kunne gøre. Jeg måtte bare vinde over min frygt. Jeg begyndte at gå til jeg kunne se skiltet, men tiden det tog for mig at tage derop føltes som timer, selv om det kun var nogle sekunder. Smerten i mit ben var helt uudholdelig. Det var ikke særlig slemt længere. Kulden havde for længst trukket noget igennem det tøj, jeg havde på og næsten bedøvet mig. Det eneste der ikke var bedøvet var mit brændende hjerte. Jeg kunne mærke det banke hårdere og hårdere hvert sekund der gik. Jeg kunne ikke engang se, hvor jeg gik til. Jeg begyndte at kunne mærke at det begyndte at gå opad. Imens jeg kæmpede mig vejen op, begyndte jeg at tænke tilbage på hvordan alting havde ændret sig lige siden han var flyttet ind.  Jeg kunne høre noget bag mig. To lygter dukkede op, og lyden blev højere. Det var en bil. Den kørte lige forbi, for jeg havde kun skiltet. Jeg vendte mig om og kiggede direkte ind i det. Jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere og hårdere i mit bryst. Jeg kiggede på de stor fede hvide bogstaver på den røde farve. Jeg væltede om og kiggede på bilen der bare stod som ingenting og begyndte at kravle hen til døren. Jeg bedte til den var åben og nogen måtte have hørt mig, for døren gav efter og åbnet sig med det samme og jeg ventet ikke på nogen ville hjælpe mig ind. Jeg skyndte mig så meget at inden jeg havde lukket døren, begyndte bilen at køre. Jeg prøvede at række ud efter døren men inden jeg nåde det trådte min gode fod sig ned på speederen og bilen satte hurtigt farten op. Jeg væltede tilbage i sædet og greb fat om rattet og kiggede lige ud i mørket. Inden jeg fik kigget mig om, var jeg kørt ned af vejen til vores hus. Problemet var at huset var i flammer. Jeg stoppede bilen bredt op og så min mor ligge med Jasper i hænderne. Hun bevægede sig ikke. Jeg løb hen til hende og samlede hende op. Hun var helt kold. Jeg kunne mærke blodet, der løb ud af mit ben og smerten der kom tilbage men det betød intet. Jeg kunne dø efter hun var død. Jeg rejste mig op og tog hvad der var tilbage af min jakke og lagde den over min mors hoved. Jeg begyndte at gå lige ud på vej og der for enden stod han og grinede. Havde jeg virkelig troet det rigtigt? Det her var en leg for ham. Jeg begyndte at gå hen imod ham, men til en overraskelse gjorde han præcis det samme. Han gik lige mod mig. Jeg greb en træpind der lå på jorden lidt længere fremme. Jeg trådte ud af mine hæle og begyndte at gå hurtigere. Vi endte med at stå ansigt til ansigt. Det hele stod musestille. Jeg vendte hånden om og skulle lige til at banke den ind i maven på ham, da alt ting blev lyst. Han greb mit håndled og prøvede at flytte min hånd, men det lykkedes ikke. Jeg stak den lige i maven men inden han faldt om, fik han et ordentligt greb om mig og kastede mig tilbage. Jeg ramte bilen og faldt sammen med et smil på mit ansigt. Lyset, vinden, lugten, menneskerne. Alt var som det var før. Jeg lå bare dækket af blod og kiggede op i himlen med et smil på ansigtet. Jeg var tilbage. Min verden var tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...