Faldende engel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 nov. 2011
  • Opdateret: 15 nov. 2011
  • Status: Færdig
Den 16 årige Tess tager på vinterferie sammen med sine forældre og 5 bedstevenner. Dette er historien om, hvordan to mennesker kan være så blindt forelskede i hinanden, at de ikke opdager det, før end øjeblikket hvor det er forsent.


Dette er en to år gammel historie tilbage fra, da jeg startede med at skrive, men jeg håber, at I vil synes om den alligevel :)

5Likes
8Kommentarer
2381Visninger
AA

19. - 18

Noget holdt fast i mig. Det forsøgte at trække mig ned, mens det fyldte mine lunger, så jeg ikke kunne få vejret. Jeg kæmpede mod mørket. Jeg ville op, jeg ville væk. Hvorfor var jeg helt alene? Jeg ville have, at Martin skulle komme og rede mig, men ikke en lyd hørtes og det føltes koldt.

Jeg spærrede mine øjne op og satte mig med et ryk op i sengen. Jeg var badet i sved fra top til tå og dynen føltes klam og fugtig. Jeg så rundt i værelset, som var helt tomt. Det gik først op for mig, at det var et mareridt, da jeg hørte de andre rumstere rundt ude foran værelset.

Jeg lagde mig tungt ned igen på sengen og lukkede mine øjne, som jeg havde sovet hele tiden. Kort efter gik døren op og de listede sig alle sammen ind på værelset.

"TILLYKKE!!!" råbte de alle i kor med smilende stemmer. Jeg satte mig op og smilede til dem, men jeg kunne se, at deres smil hurtigt stivnede for så at falme.

"Tess.. er du okay?" Jeg så rundt på dem og smilte stille.

"Selvfølgelig er jeg da det... hvorfor?"

Min mor satte sig ved min side og de andre gik også nærmere.

"Du er ligbleg og ligner en druknet hund," kom det fra Line.

"Mareridt... men jeg kan ikke huske om hvad...."

Min mor gav blidt min arm en klem og rejste sig så. "Gå du ud og tag et bad, inden du kommer ud til morgenmaden"

Min mor fik hevet de andre med sig ud i køkkenet, selvom Martins krop, var lidt stiv i det, som om at han ikke ville forlade rummet.

Jeg rejste mig stille fra sengen, men kunne mærke at mine ben skælvede under mig, som var de lavet af gelé. Jeg fik kæmpet mig over til kommoden og fandt noget tøj frem, hvorefter jeg skyndte mig ud på badeværelset, så de andre ikke skulle se mine ben skælve under mig.

Jeg smed hurtigt nattøjet og tændte for det varme vand. Den varme fornemmelse af vandet, der løb ned over min krop, var så befriende og beroligende, at jeg tog mig god tid til at få vasket mit hår, selvom det plejede at være hurtigt ordnet.

Jeg slukkede stille for vandet, da jeg kunne mærke, at vandet begyndte at blive koldere. Jeg gik stille ud af badet og tørrede mig langsomt, for ikke at miste for meget af varmen med det samme.

Jeg trak stille i det tøj, som jeg havde grebet på vejen ud på badeværelset. Jeg havde fået fat på en mørkeblå sweater, med v udskæring, som sad ret godt ind over min mave, og en grå nederdel, som gik mig til lidt over knæene. Jeg tog stille nogle knæstrømper på, og stak i mine varme sutsko, for så at forlade badeværelset. Jeg gik stille ud i køkkenet, afslappet og klar til at nyde dagen.

I køkkenet sad de alle sammen og ventede på mig, mens maden stod på bordet, og min plads var overdænget med gaver.

"Wow... hvornår har I haft tid til at få købt dem?"

Torbjørn svarede hurtigere end de andre:

"Har du aldrig hørt om internettet?"

Martin kunne ikke lade vær med at give ham en skulder, og så vi grinede alle sammen.

Jeg satte mig stille ned imellem Torbjørn og Martin og så på alle de kulørt indpakkede gaver.

"Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde?" Jeg løftede en af gaverne og ruskede lidt i den. "Den er fra din far og jeg.." sagde min mor, mens hun smilte over hele femøreren.

Jeg fjernede stille det kulørte papir, og så på en brun leder æske. Jeg åbnede den stille, og en regnbue af lys ramte blidt mine øjne. Jeg samlede stille den lille tiara op, som lå nede i æsken, og som var fyldt med små diamanter, og satte den på mit hoved.

"Det er vores lille prinsesse..." jeg blev helt varm i kinderne over den rørte måde, min mor snakkede på...

"moar..." og så grinte hele bordet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...