Jacob Black and Jasmine Cullen?♥ #4

♥ Sometimes it lasts with love, but sometimes it hurts instead.

Jacob og Jasmine fik for år siden, hvad de begge ønskede - Hinanden.
Senere kom rækkefølgen: Kærlighed, modstand, Ms. Beth Diamond Black, intriger, afstand og den endelige genforening. Hvad er det næste?
Og hvad nu, hvor de har fået hinanden igen, og alting og alle burde at være lykkelige, men alle inderst inde ikke er det?
Bag facaderne er følelser gemt, de dvaler indtil videre, men er som vulkaner, indstillet på, at kunne gå i udbrud og vise sig fra sit skjul når som helst.
Facadernes følelser rummer på få ud af mange følelser: Had og intimelig misundelse - Nogle facader skjuler endda smertefulde og hævntørstige kærestesorger, som både stammer fra hver af parrets fortid, som de hver især har tilbragt sammen med en helt anden, end hinanden ...
Ikke alle ønsker parrets eksistens - I hvertfald ikke, når de befinder sig sammen. Men hvem forsøger at skille Jacobs og Jasmines begærligende følelser fra hinanden atter en gang? Spørgsmålet er også, hvad dette leder ud i - Endnu en intriger mellem parret, så de hver især igen bliver ledt og lokket i to vidt forskellige retninger, så de til sidst ikke anser, hvor den anden part befinder sig - og måske med en anden i sin favn, eller i en andens favn?
Hvad konkluderer dette mysterier i? Er deres forhold for skrøbeligt, og tåler intet modstand, eller fører misforståelserne ud i endnu en fælles flugt, hvor de skal søger væk fra alle farerne, som lurer rundt om hjørnerne?
Hvor langt vil de gå og, hvor meget vil de ofre for hinanden: Jacob og Jasmine.

6Likes
20Kommentarer
1769Visninger
AA

4. Jacob:

Jeg sad stille inden i salen imens jeg kiggede rundt. Alt var så fredfyldt, så rart. Jeg havde fuldstændig glemt hvordan det var, side inden i en sal med alle former for mennesker. Både mennesker inden for musik og filmkunsten. Jeg sad stille inden i mine egen tanker, jeg havde fuldstændig glemt jeg sad inde i salen. Salen hvor vi skulle vide hvem der var nomineret og hvem der havde vundet.  Jeg regnede ikke med at vinde da der var så mange andre gode kunstenere. Men alligevel var der alligevel et lille håb.

"Prisen går til Jacob Black." jeg hoppede forskrækket i sædet. Jeg var hurtig blevet forskrækket, jeg var faldet ind i mine uendelige dagdrømme. 

"Kom så op Jacob. Du har vundet" grinede Mack, men tydeligt falsk. Han var tydelig træt af min flabet attitude. Jeg rejste mig kort op imens jeg bevægede mig op mod scene. Jeg havde aldrig haft sceneskræk. Men det ville også være dumt.

 

Jeg stod oppe på scenen imens jeg smilede. Jeg stod og holde om prisene. Men jeg viste jeg aldrig ville ha nået det hvis det ikke var for Jasmine. Hendes uendelig kærlighed, hendes opmuntrende ord når jeg var nede. Hendes latter der fyldte rummet med en god stemning. Det savnet jeg faktastik nu, hendes rolige ord.

"Tusind tak. 

Jeg havde aldrig kunne klare det her hvis det ikke var for min fantastiske manager.  Jeg havde aldrig nåede så langt uden ham, uden mine trofaste fans. Dem der mente jeg fortjente denne her. I er virkelig unikke, og det skal i huske. Jeg elsker bare mine fans, dem der tro på alt hvad jeg fortager mig, det er en stor insiration at få. I får mig til aldrig at ville opgive det her.

Men som sagt når jeg har sagt det her. Så vil jeg også takke min elsket kæreste. Min eneste ene Jasmine"

**********   

Jeg stod foran salen sammen med de andre. Jeg stod lige nu og snakket med Robert. Han var egentlig rigtige sød, jeg havde bare aldrig snakket med ham før. Vi havde altid lavet andre ting, men vi havde tid til at lære hinanden at kende.

"Det er en sød tale" smilede Kristine imens hun slog armende om Robert. 

"Tak. Det er jeg glad for at høre. I er et sødt par" Grinede stille imens mine tanker landede på Jasmine igen. 

"Tak. Dig og Jasmine er nu også meget søde"  smilede Robert imens han trykket min hånd.

"Tak. Man siger jo "hvis det er ægte kærlighed kan man altid finde en vej tilbage til hinanden"" smilede jeg imens jeg vendte mig om.  Men det varede ikke lang tid inden hele min verden frøs til is.  Jeg kunne se Edward på lang afstand. Kunne han ikke lade os være?

Jeg sukkede kort imens mine ben bevægede sig hurtig over mod ham. Hans kolde blik der ingen følelser viste. Men han er jo også en igle?

"Hvad vil du?" sagde jeg lavt med spydig. Jeg ville ikke tiltrække opmærksomheden. De skulle være diskeret. 

"Hvor er Jasmine?" sagde han toneløs imens han hev fat i min trøje. Han hev mig bag muren og stod stirret vredt på mig. Men bare at være i nærheden af en igle gjorde mit vrede umuligt at styre.  "du skal aldrig røre hende. Du er ingenting." min stemme var kold og fuldstændig skudsikker.  

"Du er ikke hendes bror" sagde han uden at fortrække en mine.

"Det er du heller ikke. Men jeg er hendes kæreste og kæreste slår bror" jeg var tæt på at råbe, men det ville ikke være den bedste ide. Og som Edward var, ja hans even til at læse tanker. Ja det brugte han også her. 

"Bland dig ud af mit hovedet!" hvæset jeg imens jeg satte i løb. Jeg viste hvad han ville, og han viste hvad jeg ville. Så det var nået om tiden. Tiden til at nå hjem til Jasmine. 

 

**************  

Jeg kom stormede ind, jeg havde prøvet at få elevatoren til at køre hurtig. Men det gik ikke godt, den valgte at køre på minimum.

Jeg stormmede ind imens Jasmine og Seths blik lå forvirret på  mig.

"Pak jeres ting nu!" sagde jeg kort, imens jeg kiggede hen mod elevatoren. Lyden der hurtig kom fra den. Den lyd der kom inden man kom ind. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...