Her Whisper Is The Lucifer

Hun har aldrig været elsket, og hun har aldrig elsket. Hendes far, der intet godhed har i sit hjerte, har altid fordømt hende. Hun har før dræbt mennesker for at overleve. Hun møder dog snart den dreng, som hun reddede for mange år siden, men der er en lille forskel denne gang: Den race, hun havde lovet aldrig at stole på, giver hun sin tillid. Den race, hun aldrig ville elske, forelsker hun sig i. Så er spørgsmålet bare; hvad sker der, når en diclonius bliver forelsket i et menneske?

124Likes
417Kommentarer
11107Visninger
AA

10. Mareridtet

Regnen stod ned i stænger, endnu engang, imens filmen kørte i mit hoved igen. Det var den anden aften i træk, i meget lang tid, hvor jeg havde drømt det. Nu ville jeg se det hele igen, jeg ville se hvordan jeg var ude af stand til at dræbe en person, trods denne person havde set mine evner, som kunne være til fare for alle omkring mig.

”Følg nu med os, så sker der dig ikke noget, lille dreng,” sagde den stemme, der var skyld i at det hele startet. Hans rustne stemme, som ingen kunne føle sig tryg ved. Det var den stemme, som selv ikke en uskyldig, lille dreng, kunne se noget godt i.

”Men jeg har ikke lyst til at gå med,” sagde den rene, blide stemme, der tilhørte den lille dreng på syv år dengang. Hans mellemlange, blonde hår, som faldt perfekt og indrammede hans ansigt som et maleri, der var millioner værd. Hans hud og ansigt var ligesom Canova, perfekt.

”Nu skal du være en god dreng,” sagde manden og gik mod den lille dreng, der bare skreg efter hjælp, da hans arme blev holdt fast. Manden var skam ikke alene, han havde en ven med sig, ligeså grum og afskyelig som den anden. Man behøvede ikke at være tankelæser for at finde ud af, hvad de ville den lille dreng den aften, ude i regnvejret i en gyde.

Drengen skreg så højt han kunne, og for enden af gyden, stod der en pige og så på. Hun holdt øje med én ting, og det var den bamse, som den ene af mændene havde med. Den kattebamse, som de havde stjålet fra hende, som hun nu ville have tilbage. Hun lagde først ikke mærke til, hvad de skulle til at gøre. Hvad pigen så, kan jeg ikke sige. Jeg kan dog sige, hvad drengen så. Han så, at kattebamsen kom flyvende forbi ham, for at komme hen i armene på den lille pige.

”Hvad i… Er det hende pigen igen?” sagde den ene af mændene, uden at give slip på drengen, som stadig kæmpede for sit liv for at komme fri.

”Skal jeg ordne hende?” spurgte den anden mand med et skævt grin og gin pludselig imod den lille pige, som var mig. På det tidspunkt, udtrykte jeg ikke en mine, men så bare koldt på manden, efterfulgt af et ondt smil. Så kunne jeg se dem, mine kræfter, som jeg var den eneste der kunne se. Jeg så, hvordan mine kræfter flænsede hans hjerte ud, indefra.

Drengen, så det hele, det samme gjorde manden. De så, hvordan mit offer nu faldt ned på knæ, efterfuldt af at falde forover, imens blodet strømmede ud af det stadig bankende hjerte, som lå ved siden af ham og slog løs som aldrig før.

”For fanden! Du har myrdet ham!” sagde den anden mand og gav slip på den lille dreng, hvorefter han løb mod mig. Jeg smilede skævt, idet hans ben blev skåret over, med lyden af en kniv, der skar gennem råt kød. Han faldt straks til jorden, imens han skreg af smerte og medlidenhed.

Jeg gav ham ingen.

Jeg så på Nya, som havde fået nogle få blodpletter. Jeg rynkede mine bryn og så da på manden igen, der kun lå få meter fra mig.

”Du har gjort Nya beskidt…” mumlede jeg, og uden at se på ham, blev hans krop parteret, så nemt som ingenting, imens drengen fortsat stod fast af frygt, som om han var limet til jorden. Jeg så på ham med et koldt blik.

”Skulle du måske ikke se at komme væk? Før jeg gør det samme ved dig,” hvæsede jeg, og jeg var allerede klar til at dræbe ham. Han skulle bare skrige, så døde han.

Det skete dog så, at hans blik ramte mit, og mit hjerte gav mig en mærkelig følelse af glæde og tryghed. Hans dybe, smukke, mørke øjne, som var ligesom nattehimlen. De så direkte ind i min sjæl, og jeg kunne mærke, at Nya mistede kontrollen over mig, idet en strøm af varme flød gennem mig. Da var det, at alt blev sort, jeg kunne ikke klare det mit hjerte havde gjort ved mig, da drengen så på mig. Det var en helt ny følelse, som jeg ikke burde være i stand til at kunne føle…

 

Da vågnede jeg op, fra den samme drøm som natten før. Jeg havde aldrig drømt om den dreng, som jeg reddede for så mange år siden, selvom jeg bare ville have Nya tilbage. Jeg så da omkring mig i gæsteværelset, uden at sige noget, imens jeg lagde mærke til alle de håndaftryk, der var over alt. De var på væggene, gulvet, loftet, endda steder jeg ikke ville være i stand til at nå, selv hvis jeg anstrengte mig.

Altså, steder jeg ikke kunne nå med mine normale hænder…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...