Different Summer. (JDB)

Ingen beskrivelse, læs historien :-) ..

3Likes
3Kommentarer
1140Visninger
AA

1. ~ Elenas synsvinkel.

Solen skinnede fra en skyfri, havblå himmel. Børn legede rundt ved vandkanten, byggede sandslotte, og mødre sad på tæpper i det varme sand og sludrede på livet løs. Gid jeg var her for at opleve glæden ved sommeren.. Men, det var jeg ikke. Jeg var her for at tage afsked med omgivelserne, og for at slå op med Dylan.. 

Min mor havde fået et job ved en eller anden dødssyg sommerlejr i Atlanta, så vi skulle selvfølgelig flytte. Selvfølgeliiiig.. Og jeg var ikke god til langdistanceforhold, så den sidste mulighed var vel at slå op.

"Hej skat, hvad sker der?," råbte en velkendt stemme bag mig. Dylan.. 

"Hej.. Dylan." råbte jeg tilbage og smilede falsk. Han var henne ved mig på nul komma fem.

"Skal vi tage hen til kiosken og købe en is, bade, slappe af i sandet?," spurgte han ivrigt. Jeg tog hans hånd og flettede mine fingre ind i hans. 

"Dylan, der er noget vi skal snakke om. Kom med.." sagde jeg sukkende. Jeg trak ham med hen til en bænk og satte mig ned. Han placerede sig ved siden af mig.

"Dylan, jeg elsker dig virkelig højt. Det har jeg altid gjort, det må du aldrig tvivle på! Men, jeg skal flytte.." sagde jeg kort. Dylan kiggede ud mod vandet i lidt tid.

"Flytte? Hvorhen?," spurgte han panisk. Jeg sukkede og jeg kunne straks mærke at der kom tårer i mine øjne.

"Atlanta.. Min mor har fået et arbejde derovre." sagde jeg grådkvalt. Dylans ansigt blev helt udtryksløst, følelsesløst og koldt. 

"Men Elena.. Kommer I så ikke tilbage?," spurgte han sørgmodigt. Jeg rystede på hovedet, min stemme ville knække over hvis jeg sagde noget. Dylan fik også tårer i øjnene, og jeg blev helt chokeret ved synet. Jeg havde aldrig set Dylan så trist før.. 

"Jeg bliver nødt til at gå." sagde Dylan, rejste sig fra bænken, og løb langs vandkanten.

"Glemte jeg at sige at vi rejser i dag?," råbte jeg efter ham, men han hørte ikke efter. Han løb bare.

"Fedt, det var så den afslutning på livet i Los Angeles.." mumlede jeg for mig selv. Jeg lod tårerne få frit løb og begav mig hjemad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...