Ulvehalskæden

Ulven Valko flygter fra en masse mennesker, som vil have fat i ham fordi han er den sidst kendt ulv fra klanen med de hvide ulve. Imens flygter han fra land til land med en menneskepige, som hedder Rosita, som kan forstå ulve sprog, men hun ved ikke selv hvordan hun har den evne, fordi hun kan intet huske om sin fortid overhovedet. Rosita vil hjælpe Valko med at finde sin flok, og finder undervejs ud af mere om sin fortid, som har noget at gøre med sin halskæde. Og de får flere venner undervejs

5Likes
9Kommentarer
2203Visninger
AA

2. Mændene.

Rosita og Valko gik gennem byen Sardo, hvor de skulle hen til at marked, fordi Rosita ville kigge på nogle ting inden de skulle videre.

Da de var nået hen til markedet fandt Rosita nogle halskæder, som hun synes så pæne ud, det var nogle halskæder som var blomster lavet af sølv, sat sammen på en snor, en halskæde med et hjerte for enden, og mange andre. Da Rosita og Valko var nået hen til den sidste af bode, som var på markedet, lagde Rosita mærker til nogle mænd, der skulede hen mod hende og Valko. Rosita sagde det lavt til Valko på ulvsk, og Valko mente at det var bedre, hvis de bare holdt øje med dem uden at gøre noget hastigt. Rosita begyndte stille og roligt at kigge videre og holdte øje med mændene ud fra øjenkrogene. Valko havde lagt sig ved Rositas fødder og lagde og slappede af. Da Rosita var færdig med at kigge i boden, sagde hun "Kom så smutter vi Valko." Valko rejste sig hurtigt op og Rosita tog sin taske ned fra sin ryg og fandt et bolle frem og tog noget råt kød som hun havde i en pose frem til Valko, som spiste det hurtigt, og da Valko var færdig begyndte de at gå imens Rosita tog nogle små bider af sin bolle. De gik forbi mændene, som kiggede efter dem da de var gået forbi dem.

Da Rosita og Valko var nået til udkanten af byen af hørte Rosita pludselig nogens fodtrin bag sig, og hun vendte sig om og så mændene, der havde holdt øje med hende og Valko, stå foran hende og undre sig over at hun kunne høre deres fodtrin, Valko begyndte at knurre og gik truende hen foran Rosita for at beskytte hende og mændene bakkede tilbage mens Valko kom længere hen mod dem. Mændene var åbenbart bange for Valko og Rosita sagde lidt hylende i halsen "De er intet værd Valko lad os nu bare komme afsted ellers når vi aldrig ud i skoven inden det bliver mørkt." mændene kiggede forbavset på Rosita over den hylende lyd hun lavede og så at Valko lystrede, da hun sagde det og var begyndt at bakkede lidt, og vendte sig derefter mod Rosita og de begyndte at gå.

Mændene stod lammet lidt tid, men begyndte efter lidt tid at liste sig efter Rosita og Valko. Da mændene havde fulgt Rosita og Valko ind i skoven var de pludselig forsvundet mændene kunne på ingen måde se dem, og lederen sendte dem til at lede alle vejene, men ingen af dem fandt noget og valgte at finde et godt sted, hvor de kunne slå lejer.

Rosita og Valko var løbet fra mændene, uden de havde opdaget det, og var nået hen til deres nuværende hjem, hvor de ville bo vinteren over.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...