SelvforSvar For Begyndere

”Jeg føler mig beskidt. Som om noget har sat sig fast på min krop. Noget der lægger sig som en hin-de rundt om mig. Noget jeg ikke kan få væk.”


Nynne får en forfærdelig oplevelse, da hun som femtenårig bliver groft voldtaget.
Det ændrer hendes liv radikalt, og hun bliver til en anden person. Med nye holdninger følger nye venner, forelskelser og tanker, som bliver starten på et nyt liv.


SelvforSvar For Begyndere er en historie om en ung piges tanker og følelser, når det hele er meget svært. Samtidig handler den også om at have tillid til andre mennesker, og finde ud af hvem man selv er.


* Jeg vil lige gøre opmærksom på at der er nogle rimelig voldsomme scener (For at sige det ligeud, så er voldtægts-scenen med, og det er sagt helt lige ud.), som kan virke stødende, så læg lige mærke til aldersgrænsen og hold dig til den, især hvis du er en type der let bliver krænket.


51Likes
240Kommentarer
13099Visninger
AA

2. Psykopaten

 

I dag er den dag efter dagen hvor mit liv ændredes, og gik galt. I dag – lige nu – er jeg på vej hen til den mand der med garanti vil læne sig hen over sit overfyldte bord, og spørge med sin mest pædagogiske stemme: ”Hvordan har du det, Nynne?”

Ja, nemlig. Psykologen. Så sent som i går ville jeg have rynket på næsen, og sagt: ”Ej, helt ærligt! Sådan en psykopatisk psykolog kan sgu da ikke hjælpe en skid!”

Men med et blev min verden ændret. Som ved et trylleslag blev det kendte, ukendt, og det gode blev rædselsfuldt. Alt blev vendt op og ned, og min verden blev fremmed. Nu kan jeg godt gå til psykopa - jeg mener log – og selve mig er blevet noget andet. Hvad det ved jeg ikke, og det er derfor jeg gå til psykopa, øh.. Log. Jeg går ved siden af mine meget bekymrede forældre, der har taget fri fra alt deres arbejde og møder, og følger mig over til psyko… logen.

Vi kommer ind i et lille venteværelse, og min mor knuger min hånd og giver mig et hurtigt kys på kinden.  ”Hej Nynne. Kom du ind… Skal du have dine forældre med?” Siger manden i døren med en utrolig blid stemme. Jeg ser på mine forældre, og ryster på hovedet. Jeg har ikke lyst til at se på deres fortvivlede ansigtsudtryk når jeg fortæller om… I går.

”Okay, så kom.” Han smiler til mig, og går over og sætter sig ved bordet.

Jeg lukker døren omhyggeligt bag mig, og sætter mig i den bløde lænestol der er sat frem. Rummet er ikke ret stort, men der er en dejlig afslappet stemning. Der hænger et par plakater på væggene, med nogle smukke blomster og landskaber i flotte akvarelfarver. Henne i hjørnet står en krukke med en slags palme i, og bag bordet er et vindue med babyblå gardiner. På bordet står en computer, lidt skrivesager og en dampende varm kop kaffe. Psykopaten sidder bag bordet i sin kontorstol og giver sig til at nippe til sin kaffe.

”Hej Nynne, jeg hedder Søren, og jeg skal være din psykolog… Hør, jeg ved hvad der skete dig i går, og det er mit job at hjælpe dig videre. Det var i virkeligheden meningen at du skulle have haft en kvindelig psykolog, men der var ingen ledige…” Han tøver, for at se om jeg siger noget, men da jeg forholder mig tavs fortsætter han: ”Nynne, har du ikke lyst til at fortælle mig præcist hvad der skete i går?”

Han er egentlig ret ung. Omkring tredive, og også pæn - eller hot, som jeg sikkert ivrigt havde hvisket til min slyngveninde i går.

”Jo… Det skal jeg jo – skal jeg ikke?” Mumler jeg. Brunt hår – bølget. Små skægstubbe, og smilehuller… Jo, han er pæn!

”Ikke hvis du ikke har lyst. Måske har lyst til at lære mig lidt at kende først?” Han ligger hovedet på skrå, og kigger indgående på mig.

”Jo…” Hvisker jeg tøvende.

”Okay… Altså, jeg må i virkeligheden ikke blande arbejde og privatliv sammen, men hvis det kan hjælpe dig… Så synes jeg at jeg bør gøre det alligevel… Ja, jeg er niogtyve år gammel, og er helt nyuddannet. Du er min første klient… Jeg bor lidt herfra i en lille lejlighed, og jeg har en kone, og en lille pige – Lærke – på et år.” Han smiler, men med et medlidende udtryk i øjnene. ”Spørgsmål?”

”Jah… Hvorfor ville du være psykopa – log, mener jeg?” Jeg tager mit lange lyse hår om bag øret, som en fortidsvane.

”Jo, fordi jeg gerne vil hjælpe folk med at komme videre over sorger, sådan så vi – forhåbentlig – vil få et gladere Danmark.”

 

Stilhed.

 

”Nå, men nu synes jeg vi skal gå videre til dig. Du kom ud for noget frygteligt og grufuldt i går, men for at jeg kan hjælpe dig bliver jeg nødt til at høre hvordan du oplevede det hele.” Han kigger bønfaldende på mig. ”Det er vigtigt at få snakket ud om det.”

”Okay.” Jeg tøver lidt, ”Det var jo i går… Jeg havde lige været til tøseaften hos veninderne, og jeg skulle gå hjem… Alene… Det var bælgravende mørkt, og månen lyste over mig, og lignede en stor, rund ost.

Min skygge var lang og sort, og mine skridt blev helt overdøvet af vinden. Pludselig fornemmede jeg noget. (Måske var det den sjette sans) Jeg vendte mig om med et sæt, og der gik en mand lige bag mig. Han var stor og tyk, og var næsten skaldet. Han havde overskæg. Og han havde en grøn T-shirt på der lugtede af gammel sved. Han så at jeg blev forskrækket, og han sagde: ’Rolig, pige. Du skal ikke være bange.’ Og samtidig gik han tættere på mig. Jeg rystede af skræk, men kunne ikke får mine ben til at bevæge sig, eller min mund til at skrige. Så kom der bare en knytnæve flyvende, lige på kæben, og jeg faldt ned på asfalten. Jeg kunne ikke skrige. Min stemme havde sat sig fast midt i halsen, og det gjorde at jeg følte at jeg ikke kunne trække vejret. Min kæbe var følelsesløs. Jeg mærkede noget varmt og klistret sive ned på min tunge. Blod. Jeg spyttede, og harkede og to blodige tænder fløj med og landede på asfalten. Og i næste nu havde han sat gaffatape for min mund. Se her.” Siger jeg, og peger på min opsvulmede kæbe, og mine to manglende fortænder.

”Av! Det må have gjort ondt! … ” Siger han og laver en mærkelig medlidende grimasse.

Stilhed.

”Kan du fortælle videre, eller skal vi holde her?”

”Ehm…” Mumler jeg, ”Lad mig bare få det overstået… Min mund blev hurtigt fyldt med blod, men jeg kunne ikke spytte mere ud på grund af tapen… Da der var så meget at jeg følte jeg var ved at blive kvalt, slugte jeg det. Jeg var lige ved at kaste op, men jeg var frygtelig bange for at det rent faktisk ville tage livet af mig, så jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at holde det nede.

Jeg vidste ikke hvad han ville gøre ved mig… Slå mig ihjel? Det var en af tankerne der fløj igennem mit hoved. Han slæbte spjættende mig over i buskadset…”

Jeg tøver…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...