SelvforSvar For Begyndere

”Jeg føler mig beskidt. Som om noget har sat sig fast på min krop. Noget der lægger sig som en hin-de rundt om mig. Noget jeg ikke kan få væk.”


Nynne får en forfærdelig oplevelse, da hun som femtenårig bliver groft voldtaget.
Det ændrer hendes liv radikalt, og hun bliver til en anden person. Med nye holdninger følger nye venner, forelskelser og tanker, som bliver starten på et nyt liv.


SelvforSvar For Begyndere er en historie om en ung piges tanker og følelser, når det hele er meget svært. Samtidig handler den også om at have tillid til andre mennesker, og finde ud af hvem man selv er.


* Jeg vil lige gøre opmærksom på at der er nogle rimelig voldsomme scener (For at sige det ligeud, så er voldtægts-scenen med, og det er sagt helt lige ud.), som kan virke stødende, så læg lige mærke til aldersgrænsen og hold dig til den, især hvis du er en type der let bliver krænket.


51Likes
240Kommentarer
13172Visninger
AA

33. Hjemkomst

Hej Pusling!” Ivrer min far og breder armene ud.

Nårh ja… Det er i dag han kom hjem.

”Hej far…” smiler jeg og giver ham et hurtigt knus.

”Jeg har en gave til dig!” smiler han stort, og rækker mig en gave i blomstret papir.

”Jamen der er lang tid til min fødselsdag?”

”Det er en rejsegave…” mumler han,

”Neej… det havde du da ikke behøvet!” svarer jeg som til en fremmed, og det slår mig hvor lang tid siden det er at jeg rigtigt har set ham. Jeg har overhovedet ikke savnet ham. Det er kun mor. Men far ænser slet ikke mor der har lavet festmiddag til hans hjemkomst.

Jeg pakker gaven op, og giver min far papiret, som jeg så sirligt har undgået at lave revner i. ”Ej, tak far. Hvor fint – mit eget lille Eiffeltårn.” Jeg smiler, og stiller det lille tårn på stuebordet.

”Hej skat,” siger han til mor og giver hende et lille kys på kinden.

”Hej… ” siger hun, og et par sekunder lyser hendes ansigt lidt op, men så synker hun tilbage til sine normale sørgmodige folder. ”Vi kan spise om ti minutter,”

”Okay. Nynne, hvordan går det i skolen?” spørger han mig,

”Fint.”

”Fedt, er du begyndt at gå til fester igen, eller hvad?”

”Far, jeg gider bare ikke fester mere, okay?”

Det er næsten som at gå tilbage til dag ét. Så mange spørgsmål…

”Hvordan går det med Mille?”

”Får du gode karakterer?”

”Sig mig, har du fået en kæreste?”

”Hvad skal du efter folkeskolen?”

”Vil du have noget nyt tøj?”

Og jeg føler det som om jeg er under krydsforhør, og under hele middagen bliver jeg tvunget til at snakke, mens mor bare sidder og stirrer ned i sin tallerken.

Hvorfor spørger han hende ikke om noget? Snakker til hende? Fortæller hende om Frankrig og Eiffeltårnet? Og hvorfor spørger jeg ikke bare for om hvorfor han ikke gør?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...