SelvforSvar For Begyndere

”Jeg føler mig beskidt. Som om noget har sat sig fast på min krop. Noget der lægger sig som en hin-de rundt om mig. Noget jeg ikke kan få væk.”


Nynne får en forfærdelig oplevelse, da hun som femtenårig bliver groft voldtaget.
Det ændrer hendes liv radikalt, og hun bliver til en anden person. Med nye holdninger følger nye venner, forelskelser og tanker, som bliver starten på et nyt liv.


SelvforSvar For Begyndere er en historie om en ung piges tanker og følelser, når det hele er meget svært. Samtidig handler den også om at have tillid til andre mennesker, og finde ud af hvem man selv er.


* Jeg vil lige gøre opmærksom på at der er nogle rimelig voldsomme scener (For at sige det ligeud, så er voldtægts-scenen med, og det er sagt helt lige ud.), som kan virke stødende, så læg lige mærke til aldersgrænsen og hold dig til den, især hvis du er en type der let bliver krænket.


51Likes
240Kommentarer
13110Visninger
AA

44. Det bedste

 

 

Da jeg endelig når hen til Martins dør, og indsnuser lugten af regn der hænger i luften, er jeg lige ved at vende om og spæne tilbage igen. Jeg kan mærke en angst i mit hjerte. En angst for, om han mon kan tilgive mig min dumhed. Og ham vil. Min finger for rystende trykket ringeklokken ind, og jeg kan høre skridt bag døren. Det giver et sug i maven da døren bliver åbnet.

”Hvad laver du her?” buser det ud af ham. Vredt. Han skuler til mig.

”Jeg, jeg – vil gerne tale med dig.” mumler jeg tøvende,

”Nå, jeg troede ellers ikke du ville tale? Men du har måske ændret mening?” siger han spottende,

”Jah…” hvisker jeg, ”Må jeg komme ind?” Uden at vente på svar, træder jeg ind og snubler over til hans værelse.

”Hvad??” spørger han, da han kommer ind på værelset til mig.

”Jeg vil gerne sige undskyld for at have været så mærkelig det sidste stykke tid, og for, at have råbt af dig…” siger jeg, og prøver at kigge på ham, selvom mit blik søger mod jorden.

”Men Nynne, hvorfor? Hvad gik dig af dig?” spørger han frustreret, og sætter sig i sengen foran mig.

”Fordi… jeg troede du var forelsket i en anden…” mumler jeg nedslået,

”Men Nynne! Helt ærligt? Hvem skulle det være?” sukker han og kigger undrende på mig.

”Det er lige meget, for jeg har fundet ud af at jeg tog fejl. Grueligt fejl. Totalt stor mistake.” afværger jeg,

”Sig det nu bare, hvem?” presser han,

”Nej… Martin, det er lige meget – bare jeg har fundet ud af at – ”

”Nynne, det er vigtigt for mig at vide hvordan du dog kunne tro det. Hvordan du kunne få den tanke…”

”Mi … - lle.” sukker jeg, og bliver helt slap inden i.

Han stirrer på mig.

”Ej, Nynne… Nogen gange bliver jeg bare så frustreret over dig! Du er sådan en dejlig, klog og smuk pige – men nogen gange opfører du dig bare så dumt! Mille er også en sød pige, men det er jo dig jeg vil have. Selvom jeg indtil i dag har været sikker på at det var slut.” Han kigger væk, og jeg kan se det sårede udtryk i hans øjne.

”Martin… Jeg ved jeg har være dum – jeg har være mere end dum – jeg har været en idiot, en klaphat, en led bitch… men jeg… har indset min fejl, og jeg håber bare sådan at du kan tilgive mig?” hvisker jeg oprigtigt, og blinker et par tårer væk. Jeg bider mig i læben og kigger afventende på ham.

”Nynne, jeg… Hvornår gør du det her igen? Hvad ender det her med? Hvis jeg pludselig ikke må gå nogen steder, eller være tæt på nogen anden pige fordi du bliver jaloux? Hvornår bliver det for meget?” Han ryster på hovedet, og sukker: ”Nynne, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige, for jeg er bare så forelsket i dig, men samtidig er du bare så ustabil! Nogen gange er du den der søde, charmerende og uimodståelige pige, mens du andre gange bliver jaloux, vrissende og lukker dig fuldstændig inde i dig selv…” Han tager sig til hovedet, og stirrer ind i mine tårefyldte øjne.

Hvorfor skal jeg altid være så følsom?

”Hvorfor… er du altid så perfekt?” spørger jeg, efter kort tids tøven.

”Jeg er da ikke perfekt – det er der ingen der er. Men kan du nu ikke bare vælge at stole på mig?” Han ruller med øjnene.

”Jo, jeg lover at prøve. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver ved med at mistænke folk for alt muligt. Jeg lover at gøre mit bedste, og jeg lover at det ikke ender som du spår. Jeg vil bare være sikker på at jeg er din.” siger jeg, og kigger på ham. Han kigger på mig i lang tid, og jeg ville ønske at jeg ikke havde lukket alt det romantisk pladder ud.

”Du er min.” svarer han endelig. Tre små ord. Og alligevel så store. Jeg mærker mine kinder blive ildrøde og mit hjerte brændende hedt. ”Hvis du altså lover at jeg er din.”

Jeg sætter mig ned ved siden af ham, tæt op af ham. ”Jeg lover…” hvisker jeg stille, og hans læber nærmer sig mine. Så bløde… Han åbner let min mund, og vi vokser sammen. Bliver holdt sammen af usynlige kærlighedstråde. Jeg holder godt fast i ham, roder i hans hår, mens han let stryger mig ryg. Han vælter mig ned i sengen, så han ligger oven på mig, men uden at slippe min mund. Jeg fniser og ruller ham om på siden.

”Siden hvornår er du blevet så romantisk?” siger jeg, og kærtegner hans kind.

”Tsk… Det har jeg da altid været.” mumler han påtaget fornærmet, og rykker tættere på mig.

”Vent,” brummer jeg, ”Så du var virkelig hjemme hos Niklas den nat?”

”Mmm… Jeg mødte ham og nogle andre drenge på vejen hjem, så vi holdt Lan hele natten.” gaber han, og piller lidt ved mit hår.

”Nårh…” hvisker jeg, og lader bare være med at spørger nærmere ind til det.

Han kysser mig igen. Lidt voldsommere end før, men stadig inderligt.

Det kildrer mig hele vejen ned ad ryggen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...