Et nyt liv!

Sommerferien er slut og Julie skal til og i skole. Der er kommet en ny dreng i klassen. Han bliver hurtigt gode venner med Laura, Katrine og Alex. En dag skal Julie til USA sammen med Laura. For at møde nogle Julie har kend hele livet, men hun kan ikke huske dem.

3Likes
14Kommentarer
2160Visninger
AA

5. Del 4

sagde Katrine. Det fik mig til at flække af grin igen!.. ’’ej hvad er der lige med dig i dag Julie? Du flækker over det mindste jeg siger!’’ det fik mig bare til at grine endnu mere! Jeg faldt ned fra bænken og landede på rykkend, ’’auuuuv’’ skrig jeg og grinede endnu mere. Alle folk i parken kiggede hen på mig. ’’Julie stop nu alle kigger på dig!’’ Sagde Alex og begyndte selv at grine. Og så begyndte de andre også at grine. Så det fik bare folkene i parken til at over glo os! Lige pluslig kunne jeg mærke der var faldet en ned på mig, men jeg kunne ikke se hvem det var for jeg havde fået vand i øjnende af at grine så meget. Å jeg prøvede at høre hvem det var, og så kunne jeg høre det var Katrine.. Typisk hende, at falde ned oven på en når man griner. Jeg synes at hun blev, tunger og tunger, så jeg stoppede med at grine og tørrede mine øjne og kiggede op og lagde mærke til at, de andre også havde lagt sig oven på os! ’’nu kan jeg bedre forstå hvorfor Katrine lige pluslig vejede så meget!’’ sagde jeg. Det fik bare de andre til at grine endnu mere og folkene som faktisk var begyndt at kigge væk, kiggede igen på os nu.

~ 4 timer sener~

’’Julie, kom her ned, far og jeg skal lige snakke med dig’’ råbte min mor til mig. ’’Jeg kommer nu mor’’ Jeg gik ned af trapperne og inde i stuen til min mor og far som sad i sofaen og så meget seriøse ud, men også nervøse ud. Gad vide hvad de havde i tankerne. Jeg satte mig ned i sofaen overfor dem og kiggede spørgende på dem. ’’Julie der er noget vil fortælle dig, vi ved ikke hvordan du vil tage det, men vi håber du vil tage det stille og roligt og ikke blive sur eller noget’’ sagde min mor med en nervøs stemme. ’’Altså, sagen er’’ begyndte min mor, men min fare fortsatte for hende for hun var lige ved at grade. ’’Du er ikke vores barn, vi er ikke dine biologiske forældre. Vi synes at du er blevet stor nok til at få det af vide.’’ Jeg kiggede bare på mine forældre, som ikke var mine forældre.. ’’Hvem er så mine biologiske forældre hvis det ikke er jer?’’ ’’Det er derfor du skal til USA i over morgen, så du kan møde dem, og din biologiske storebror’’ sagde min far. Jeg begyndte at græde. Jeg skyndte mig op på mit værelse og smed mig i sengen og grad. Jeg fandt min mobil og skrev til Laura, Katrine, Alex og Christian: #Hej Laura, Katrine, Alex og Christian..:( Jeg har lige fundet ud af at mine forældre, ikke er mine rigtige forældre, og jeg skal møde mine Biologiske forældre og biologiske bror, i over morgen sådan ca. de bor i USA, så jeg skal der over til dem.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Jeg ved ikke hvor længe jeg skal være der, og jeg ved heller ikke hvem de er :o Kommer til at savne jer!# Jeg sendte beskeden og rejste mig op, og gik ud på mit badeværelse.. Jeg kiggede mig i spejlet, og så hvor forfærdelig jeg så ud! Min mascara var tværet ud i hele mit ansigt! Jeg fandt min ansigt vask og vaskede mit ansigt. Da jeg var færdig med det tog jeg bare lidt mascara på. Jeg tjekkede min mobil. Jeg havde fået 4 beskeder. Jeg tjekkede den første. Den var fra Laura, hun skrev #Hvad? Jeg håber du er okay skat, skal jeg komme over? Jeg kan være der om 2 minutter!# Jeg svarede hende så #Hej skat, jeg er da hel, så jeg er da okay, og ja kom over NUUU!!!<3# Jeg sendte beskeden og kiggede så den næste, den var fra Katrine. #Hej skat, jeg håber du klare dig, jeg er her for dig! Husk det! Jeg ville godt komme over, men kan ikke, er jo til fodbold. Sorry skat!<3# #Jeg klare mig, Laura kommer også over til mig nu:* og det gør ikke noget min<3# Den næste var fra Christian # Hej Julie, jeg håber du er okay! Arhhh! Jeg vil godt vide hvor lang tid jeg skal undvære dig den her gang! Jeg kommer til at savne dig!! :i# Det fik mig helt til at smile, det som Christian havde skrevet til mig. #Hej Christian, Jeg er okay, tror jeg da.. Nurhh hvor sødt :i Jeg kommer også til at savne dig! Men jeg håber da jeg kommer i skole i morgen og for sagt farvel!:)# Jeg sendte beskeden, og kiggede så den sidste som var fra Alex #ARHH, WTF! HVAD SKAL JEG NU GØRE!! Jeg så dig jo ikke i ferien og nu tager du bare til USA uden mig!!:(. Jeg kommer til at savne dig! Min bedsteveninde!<3# # Jeg kommer også til at savne dig!! Min bedsteven! Sorry men jeg kan ikke gøre noget ved det, og jeg vil jo gerne møde min biologiske familie! Men jeg kommer i skole i morgen og siger farvel for en tid til jer! Og du skal nok få et KÆÆÆÆÆÆÆMPE kram!# Jeg lagde min mobil ned i min lomme. Og lige med det kom Laura stormenende ind af døren og hen til mig og krammede mig! ’’Julie husk jeg altid er her for dig! Og jeg vil aldrig nogen sinde glemme dig!’’ ’’rolig nu Laura, hvem siger jeg skal være der for evigt? Jeg kommer jo hjem igen, eller hvad det nu hedder. Og hus jeg er her altid også for dig!’’ vi stod bare og krammede i lang tid. Jeg trak mig da jeg begyndte at få ondt i mine ben af at stå op. Jeg satte mig hen på min seng, og Laura fulgte efter og satte sig ved siden af mig. ’’ved du ikke hvem dine biologiske forældre er så?’’ ’’nej, og jeg kan ikke vente med at finde ud af det, men det er jo bare det, at de bor i USA, og det er så lang her fra, så hvad skal jeg gøre, hvis nu jeg gerne vil bo ved dem, for jeg kan jo ikke forlade jer her i Danmark, jeg kommer jo til at savne jer helt vildt meget!’’ ’’Jeg gad virkelig også godt at vide noget om dine biologiske forældre. Jeg vil også komme til at savne dig helt vildt meget hvis du flytter til USA, men jeg kan kun sige en ting og der er, ’Følg dit hjerte’!’’ ’’Jeg ved det, jeg er nød til at følge mit hjerte, men jeg skal jo først lige møde min biologiske familie før jeg kan tage en beslutning, for tænk nu hvis det er sådan nogle fattige nogen, eller psykopater!?’’ ’’Haha Julie, jeg tror ikke de er fattige eller psykopater, for så vil du nok ikke få lov til at møde dem’’ ’’ jaer okay’’ ’’hmm, skal vi ikke gå ned og spørger om, hvor lang tid du skal være i USA, så kan jeg jo evt. hjælp dig med at pakke?’’ ’’ja, god ide. Kom’’ Jeg tog Laura i hånden og træk hende med ned til min falske mor og far. Som stadig sad i stuen. ’’hvor lang tid skal vi være i USA?’’ Spurgte jeg om. ’’I 3 uger, men vi skal ikke med, men Laura skal med, vi har aftalt det med hendes forældre og de har selvfølgelig sagt ja til det’’ sagde min falske far. Jeg begyndte at skrige og hoppe op og ned sammen med Laura af glæde! Jeg løb over og krammede min falske far og mor. ’’Men hvor skal i ikke med?’’ spurgte jeg om ’’Fordi vi synes at du er ansvarlig nok til at tage der over selv sammen med Laura, og fordi vi skal arbejde’’ ’’Okay, det er bare i orden’’ Laura og jeg løb op på mit værelse igen og fandt min lyseblå kuffert som jeg elsker overalt på jorden! Vi gik ind i mit walk in closet og fandt en masse tog, eller det var Laura der fandt det og lage det frem imens jeg farede rundt for at finde mine vigtigste ting som fx min ’somday’ parfume, mine solbriller og så et billede af Laura, Katrine, Alex og jeg, og alle mulige andre ting som jeg skulle bruge.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...