Rising Sun

"Useless wings. Days of ashes. I wake up from flying, stabbed by fragments of shattered dreams. Another pitch black morning."
Når man var blevet en keeper, og ens kræfter kom ud a kontrol vil folk omkring én ikke kendes ved dig. Hun gemte sit hjerte væk, og omfavnede mørket omkring hende. Uheldet havde slettet alle hans minder, så han levede videre uden at ane noget. Alt var som det skulle være, men alligevel føltes det som om der manglede noget. Balancen er ustabil, hendes mørke lægger sig omkring folk, hans lys kan ikke skinne i mørket. Når et glemt løfte bliver husket, hvad vil der ske?

10Likes
43Kommentarer
3088Visninger
AA

13. Solanum dulcamara

  "Der er kommet en stor ubalance mellem keepers. Fire-keepers er under mistanke for ubalancen, siden mange påsatte brande er blevet set. Mange af de forstyrrede keepers, havde alle et mærke på deres krop. Forskere mener det skal forstille Solanum dulcamara, altså planten bittersød natskygge. De tilbageholdte keepers fortalte alle om et par øjne, der brændte med ild, og et bl-"

  Jeg slukkede for fjernsynet, der havde ikke kørt andet end nyheder om denne ubalance. Selv kunne jeg mærke den, og frygtede den, men hvad var det egentlig? Det var også blevet besværligt at trække vejret, når jeg var uden for, som om jeg blev kvalt i noget koldt. Der var gået tre siden Seung gik i panik, hendes opførsel var kun blevet værre.

  Mine tanker blev afbrudt, da et brag kom fra min hoveddør. Faktisk ville jeg tro min dør var blevet sparket op, så højt var braget.

  "Der ser nu ikke rigtigt ud, her er jo ingen."

  Den stemme kendte jeg, alt for godt faktisk. Da jeg åbnede døren ud til gangen, så jeg Kekirie stå derude. Samt et par bekendte ansigter bag hende. Key, Kyungsan, Minho, Onew, Rin, Seung, Taemin, Yunho og Yoogeun. Hvad fanden lavede de her?!

 

  "Er det nu sikkert, at lade hende ligge her? Man ved aldrig hvornår nogle 'helte' vil prøve at redde hende."

  Selvom de ville komme så langt som til her, vil de aldrig kunne få hende fri. Sorte ranker, med torne på sig, snog sig om hendes krop. Holdte den fast. Rankerne levede af hende, deres torne skar små rifter i huden og lod hendes blod dryppe, men det hun var lige så afhængig af dem som de var af hende. Hvis de blev skilt ad, ville hun forbløde på stedet.

  En kold lagde sig på min kind. Jeg lagde mine hænder på den, følte den.

  "Patience, freeing her will be our victory. If they cut the vines, she will die. If they burn away the vines, she will die. Only light in her heart can set her free, but she lost it long time ago. Whatever they do, she will die."

  Jeg slap hånden på min kind, ordene var nok. Han havde ret, hun ville dø uanset hvad. Valget om at 'redde' hende, vil blive valget om hvilken død hun skal have. Det ville blive et sandt smertehelvede.

 

  "Hendes krop, sjæl og bevidsthed er afskåret. Kroppen bliver brugt, sjælen fanget i skyggetorne og bevidstheden sendt væk. Sådan gik beskeden, jeg fik," hulkede Seung.

  "Derfor har vi en mistanke om kvinden i nyhederne, er Hannah, og at kroppen bliver brugt til at ting den ikke vil kunne holde til i længden," afsluttede Onew.

  Seung, Onew, Yunho og jeg sad og snakkede, mens de andre legede med Yoogeun og Kyungsan. Jeg forstod det hele meget bedre nu, det hele gav mening. Men intet forklarede den tunge følelse omkring mit hjerte, jeg savnede Hannah. Yunho så bekymret på mig, jeg fik en følelse af at han vidste hvad jeg tænkte. Det ville nu egentlig ikke være sært, vi har kendt hinanden i lang tid.

Changmin..

  Jeg blev pludselig meget vågen, der var én der kaldte på mig. Jeg skannede hurtigt rummet, uden resultat. Hu var her ikke, men jeg hørte hendes stemme klart.

Changmin.. Jonghyun..

  Vent, jeg hørte hendes stemme, men min hjerne ville gerne tænke på Jonghyun? Der var noget galt.

  "Hey, hvor er Jonghyun egentlig..?" spurgte jeg så. Han havde slet ikke været her, nu hvor jeg tænkte over det. Hvor var han så?

  "Han er da lige..." sagde en sikker stemme. Dog døde Key stemme hen, da han ikke kunne få øje på Jonghyun. Der kom en larmende stilhed, da ingen vidste hvor Jonghyun var. Han havde vist været med dem på vejen herhen, men nu var han her altså ikke. Jonghyun var en keeper, keeper med ild. De påsatte brande, ild. Det kunne ikke passe!

 

Changmin.. Husk.. Glemt.. Mig.. Lys.. Løftet..

  Jeg hørte ikke mere, før stemmen døde hen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...