Rising Sun

"Useless wings. Days of ashes. I wake up from flying, stabbed by fragments of shattered dreams. Another pitch black morning."
Når man var blevet en keeper, og ens kræfter kom ud a kontrol vil folk omkring én ikke kendes ved dig. Hun gemte sit hjerte væk, og omfavnede mørket omkring hende. Uheldet havde slettet alle hans minder, så han levede videre uden at ane noget. Alt var som det skulle være, men alligevel føltes det som om der manglede noget. Balancen er ustabil, hendes mørke lægger sig omkring folk, hans lys kan ikke skinne i mørket. Når et glemt løfte bliver husket, hvad vil der ske?

10Likes
43Kommentarer
3083Visninger
AA

5. Kyungsan

  Jeg kunne høre en rolig vejrtrækning, en dyb og en lav. Mine arme have automatisk lagt sig omkring hende, da hun lagde sit hoved mod min skulder. Men nu sov hun, stående, sammen med den lille. At kunne sove offentlig steder er en ting, men at falde i søvn stående er noget helt andet!

"Mhnn.. Changmin, don't.. Stay.."

  Jeg kiggede overrasket på hende. Selvom hun sov, kaldte hun stadig. Nu hvor jeg tænkte over det, havde hun sagt mit navn før. Men jeg havde jo aldrig fortalt hende det, jeg fik hendes navn af vide af Onew. Han var nu en flink fyr, han undskyldte for Kekiries handlinger.

  Jeg holdte hende tættere ind til mig, mest i frygt for at hun skulle tabe barnet nu hvor hun sov. Vi kunne ikke blive stående her, det var lidt akavet. Hun stod op og sov. Jeg fik forsigtigt armen under hendes ben og fik båret hende op i prinsesse-greb, uden barnet faldt ned. Hun var tungere end jeg havde forventet, men lettere end de fleste piger jeg havde båret. Jeg kiggede rundt, hvor ville det bedste sted være henne? Hendes appa var i gang med et bjerg af forskellige småkager, da jeg blev sendt af sted.

  Jeg fandt et godt sted, lunt og i skygge. Jeg satte mig ned, med Hannahs ansigt hvilende mod min brystkasse. Hendes varme, svage ånde faldt som en nål mod mig. Hendes hår duftede godt, en blanding af roser, mynte og ... chokolade? Duften gjorde mig rolig, tryg.

"Hannah," sukkede jeg. Jeg nussede hendes kind. Hun havde ikke hud som silke, men ren og glat. Som marmor. Jeg snoede en lok af hendes hår rundt om min finger, så jeg kunne indsnuse hendes duft igen. Mit hjerte føltes tungt, samtidig med min mave trak sig sammen. Det føltes som om jeg havde glemt noget, glemt noget vigtigt.

"Oppa, det er ikke normalt at spise andres hår," kom det pludselig, efterfulgt af en lav klukken.

"Hvor lang tid har du været vågen!?"

"Jeg har nu aldrig sovet, bare lukket øjnene, du konkluderede bare at jeg sov.. Eller jo, jeg så noget grillet kylling, så jeg må da været faldet hen.."

Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Hun lyder så selvsikker, selvom hun er i tvivl om hun sov. Hendes pegefinger lagde sig endnu engang på mine læber. Jeg så overrasket på hende, men blev mødt af et smil. Hun nikkede mod barnet, så jeg kunne opfatte hvad hun mente. Jeg forstår ikke hvorfor, men jeg blev skuffet. Havde jeg forventet et lidenskabeligt kys igen?

"Da jeg var barn, havde jeg allerede bestemt hvad mit barn skulle hedde. Kyungsan. Det sjove er at det barn der blev efterladt hos mig, hedder Kyungsan," hviskede hun, mens hendes varme forsvandt fra mig. Hendes fingre aede blidt Kyungsans fine hår. Selvom han havde en skaldet plet på baghovedet.

 

"Vores lille pige er ved at blive stor!" græd en bekendt stemme. Både Hannah og jeg gloede på Kekirie, der befandt sig i Keys arme. Vi udvekslede blikke, men Hannah så dog ud til at være van til situationen.

"Appa, du slæbte ham selv med, så ingen voldtægtsmand kan han være."

"Men han kan være voldtægtsfugl! Eller lide små børn! Åh Gud, vores lille pige kommer sammen med en pædofil stalker!"

"Hvilket minder mig om..."

  Jeg fik nærmest smidt Kyungsan i armene, da Hannah pludselig rejste sig. Jeg fornemmede noget dræbende komme fra hende. Kekirie stak af med det samme, efterfulgt af en masse bandeord. Ikke godt for nogen, og slet ikke den lille Yoogeun der interessant fulgte med. Kyungsan var også vågnet, han gned sit ene øje med sin lille hånd. Nok ikke helt vågen, siden hans øjne åbnede og lukkede sig. Jeg forstod ham godt; Kekiries skrig og Hannahs masse eder og forbandelser, ville da vække selv de døde fra deres grav. De andre stod bare og snakkede, som om det var helt naturligt at gruppens appa blev slået halvt ihjel. Måske var det også det....

 

"DIN UINTELLIGENTE GEDEBUK!! Du skal slet ikke prøv-"

Mere kom der ikke, før et skrig kunne høres. Jeg kiggede straks i deres retning, hvor Kekirie - til min store overraskelse - stod og brillerede over at have skubbet Hannah i et springvand. Og af en eller anden grund holdte Hannah noget grønt toiletpapir i hånden.

"Kan I ikke bare for én gangs skyld prøve at opfører jer voksent?!" råbte Rin, hvor hun så slog dem begge i hovedet med en knytnæve. Det så ud til at være smertefuldt. Kekirie og Hannah udvekslede blikke, men endte med et stort smil på deres læber. Rin stivnede.

"Så.. Hvis vi skal opfører os voksent, betyder det så vi skal gøre dét?" spurgte de i kor, i en perfekt harmoni. Kekirie hjalp Hannah op og stå igen, mens de nærmede sig Rin med et smørret smil. Okay, jeg frygtede også hvad de kunne finde på, trods jeg havde kendt dem i mindre end en dag.

 

"Keki, min kære unni, vil du være sød at tørre mit tøj?"

"Åh, du behøver slet ikke at spørge, min kæreste lille dongsaeng."

  Kekirie strakte sin hånd mod Hannah, mens hun så meget koncentreret ud. Med ét var Hannahs tøj ikke så gennemsigtigt mere. Deres smil blev kun større, mens Rin tog store skridt baglæns.

"Unni, hvis du vil undskylde mig, så har jeg mit englebarn og yndige mand at passe," sagde Hannah sukkersødt, og vinkede til Kyungsan og mig. Jeg vinkede forvirret tilbage, englebarn og yndige mand?

"Jeg vil da ikke holde dig hen, min kære, men husk nu at bruge KONDOM næste gang," svarede Kekirie lige så sukkersødt tilbage. Hun lagde virkelig tryk på kondom, og så smilende på mig imens.

 

"Kyungsan, din umma kommer nu~," nynnede hun så. Hannah kom bare smilende hen til os. Hun tog Kyungsan fra mig, som om han altid har været hendes, mens hun tvang mig op at stå.

"Lad os trække os tilbage, og nyde dagen med vores søn," hviskede hun til mig. Jeg kiggede overrasket på hende. Var Kyungsan ikke en forbandelse lige før?! Mere nåede jeg ikke at tænke, før hendes læber mødtes med mine.

  Hun holdte Kyungsan med en arm, mens den anden var ved mit ansigt. Hendes fingerspidser berørte ømt min kind, mens vores kys blev mere passioneret. Jeg kunne ikke modstå hende. Muren mellem vores læber skiltes, så hendes tunge kunne udforske min mund. Jeg lagde begge mine arme omkring hende, både for at hjælpe med at bærer Kyungsan og for at få hende tættere ind til mig. Jeg vil have mere, jeg vil udforske hver eneste centimeter af hendes krop.

 

"Djonghyn-appa~, hvad er det de laver, siden jeg ikke må se?"

"Yoogeun, når du engang blive end del større, skal jeg nok fortælle dig det."

"Umm.. Minho hyung, hvorfor er det jeg også bliver holdt for øjnene?"

"Ellers ville din umma helt sikkert dræbe mig, Taeminnie. Og fordi du ikke skal se på Hannahs dårlige indflydelse."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...