Rising Sun

"Useless wings. Days of ashes. I wake up from flying, stabbed by fragments of shattered dreams. Another pitch black morning." Når man var blevet en keeper, og ens kræfter kom ud a kontrol vil folk omkring én ikke kendes ved dig. Hun gemte sit hjerte væk, og omfavnede mørket omkring hende. Uheldet havde slettet alle hans minder, så han levede videre uden at ane noget. Alt var som det skulle være, men alligevel føltes det som om der manglede noget. Balancen er ustabil, hendes mørke lægger sig omkring folk, hans lys kan ikke skinne i mørket. Når et glemt løfte bliver husket, hvad vil der ske?

10Likes
43Kommentarer
2952Visninger
AA

1. Prolog

"Forsvind! Forsvind, din lille djævel!" råbte hun, mens hun kastede sten efter mig. "Forsvind fra denne verden! Du er ikke velkommen her!"

  Jeg var skræmt, jeg vidste ikke hvad jeg havde gjort. Den tunge følelse på mig og omkring mig, var der ikke mere. Jeg forstod det ikke, havde jeg gjort noget forkert? En sten ramte min kind, og jeg mærkede noget varmt løbe ned af mit ansigt. Jeg tog mig til kinden, og så det det mørkerøde væske på min hånd. Blod. En dejlig kulde lagde sig over min krop, selvom jeg knap lagde mærke til den. Jeg vendte om på hælene, og løb mod min sikkerhed. Hjemme hos mama og papa var der sikkert, ingen kastede sten efter mig. Jeg tørrede mine tårer væk med hårde bevægelser.

  Jeg lod som ingenting da jeg kom hjem, fortalte at jeg var faldet på vej hjem fra skole. Mama og papa troede ikke på mig, jeg kunne mærke deres bekymring, men udvekslede bare blikke. Jeg gik hen til mama og kravlede op på hendes skød.

"Mama, er det rigtigt at jeg er en djævel og at jeg skal forsvinde fra denne verden?" spurgte jeg, mens jeg så på hende med mine tårefyldte øjne. Hun kyssede blot mine tårer væk, og smilte til mig.

"Ingen er kommet til denne verden uden grund, chérie. Mama og papa elsker dig overalt på jorden, du er en stor gave til os. Vi vil altid være her for dig. Gå ud og tag noget andet tøj på, Shim og hans familie vil snart være her."

Mit ansigt lyste op. Shim! Han var sjov at lege med. Med et stort sår på kinden, og tøj fuld af mudder og blod, så måtte jeg forfærdelig ud. Jeg løb mod mit værelse, men faldt over dørkammen med et højt bump.

"Mi querida niña, pas nu på dig selv!" hørte jeg papa råbe, med et grin.

"Sí, lo haré, papá!" råbte jeg tilbage. Jeg kunne mærke jeg smilte meget. Hver gang jeg hørte Shims navn, blev jeg altid glad. Mama og papa havde lært mig mange sprog siden jeg var lille, de mente det var godt for mig. Hvorfor?   Jeg fandt en sart, gul kjole frem og satte mit hår op i to rottehaler. Jeg hørte det banke på nedenunder. Shim var her! Jeg løb hen til trappen, som jeg faldt ned af.

"Aigoo~, and hello to you too, miss," sagde Shims mor, og sendte mig et smil. Hun vidste jeg altid var klodset, når jeg skulle se Shim. Jeg smilte tilbage, men mærkede noget tungt lande på mit bryst. Hvad var det? Luften føltes tungere, og mørkere. Mere noget jeg ikke at se, før alt blev sort.

 

"MAMA!! PAPA!! SHIM!!" skreg hun så højt hendes små lunger kunne. Hendes hjem lå i ruiner da hun vågnede. Hun kunne hverken finde sine forældre eller de besøgende gæster. Hun kiggede forvirret på de kolde blikke der kom fra folk.

Morder... Du burde ikke findes.. Morder... Du slog dem ihjel.. Morder... Morder.. MORDER!! hviskede mange stemmer, mens de flød sammen til én strøm: Morder.

 

 

 

Now I cry under my skin!

I gaze at the sky and watch a lament of tears rain down,

To wash over pain-filled years.

 

 

 

Seriously, where the hell is the end to this chaos?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...