Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
451Kommentarer
10784Visninger
AA

27. Sjælen

Jonghyuns synsvinkel

 

Jeg stod på scenen, mikrofonen rettet mod min mund. Jeg manglede endnu ét enkelt vers. Hvorfor sang jeg ikke? Min mund var åben, men intet kom ud. Jeg var som forstenet. Hvad skete der? Mit hjerte var ved at blive flået itu indefra.

Onew kom farende ind på scenen til mig, fansene hviskede ude blandt publikum. Jeg anede ikke selv, hvad der foregik.

 

”Jonghyun, hvad sker der?” spurgte Onew og klappede mine skuldre lidt, ruskede i mig, prøvede på at få mig til at sige noget. I stedet fortsatte tårerne med at løbe. Jeg lukkede mine øjne stramt i og omfavnede Onew stramt. Fansene begyndte selvfølgelig straks at skrige. De vidste intet. De kunne ikke se mine tårer.

”Kom med mig,” hviskede Onew lavt og tog mig med væk fra scenen af. Scenefolkene så mærkeligt på mig. De vidste intet. De vidste knapt nok ligeså meget som jeg gjorde. Vores manager gik ud på scenen med en mikrofon i hånden. Han så alvorlig ud. Han skulle til at meddele noget til publikum, da showet endnu ikke var helt færdigt. Vi manglede stadig én sang. Jeg så på Onew med et bekymret blik.

”Hyung, hvad sker der?” spurgte jeg. Onew så ikke på mig, men åbnede så forsigtigt sin mund...

”Vi skal på hospitalet, Minho har ringet.”

 

Der var fuldstændig stilhed i bilen, på vores vej til hospitalet. Ingen sagde noget. Vidste de noget, jeg ikke vidste? Jeg havde ingen anelse om, hvad der foregik, men Taemin havde nogle få tårer, trillende ned ad hans kinder. Det samme gjaldt for Key. Onew holdt dem tilbage.

”Jjong, det skal nok gå,” mumlede Key lavt, selvom han nok ikke selv helt troede på det. Hans tårer afslørede ham. Jeg så lidt væk fra dem alle og knyttede mine hænder.

Vi gik rundt inde på hospitalet. Folk sendte os selvfølgelig store øjne. Vi var jo SHINee, og åbenbart allerede rimelig kendte. Minho stod op ad væggen udenfor en stue. Her var meget tomt omkring os. Kulde. Stilhed. Sorg. Minho stod bare og så ned i jorden med tårer i sine øjne. Han fik snart øje på os.

”Kom herind,” sagde han lavt og lagde en hånd på min ene skulder. Da vi trådte ind i stuen hørte vi gråd. En kulde ramte os, og mit hjerte blev knust. Ikke bare flået, knust. Knust i tusinde stykker. Kekirie, Hannah, Saki, Angelina og GD stod derinde. De så om på os. På mig. Deres øjne var fyldt af tårer, især Kekirie. Hun tudbrølede.

”Hvad?” mumlede jeg da jeg trådte nærmere, og jeg genkendte pigen der lå på den snehvide seng foran os. Tårerne kom tilbage. Endnu engang. Mine vejrtrækninger blev korte og hurtige.

”H… Hv… Hvorfor… Hvorfor bevæger hun sig ikke?!” udbrød jeg, imens tårerne strømmede ud. Jeg gik over ved siden af sengen og tog hendes hånd.

”Rin! Rin, vågn op, Rin! Jeg ber’ dig!” græd jeg imens jeg holdt hendes hånd mod min kind. Hun var stadig varm. ”Du må ikke forlade mig. Det elsker jeg dig for meget til.”

 

Minho’s synsvinkel

 

Jeg bed mig selv i læben og gik ud af stuen og ud på gangen. Kun for at møde et par røde øjne der stirrede ondt på mig, med et grin. Jeg gispede kort da jeg opdagede, hvad han havde i sin hånd. Han holdt sin håndflade frem. Der sad en lille pige af lyserødt lys, gennemsigtig. Hun var på højde med en halv blyant. Hun så på mig med et trist blik. Jeg stirrede straks på Agma.

”Giv mig Rins sjæl, Agma,” sagde jeg koldt. Agma grinede og lukkede sin hånd sammen, så udsynet til Rins sjæl forsvandt.

”Det er sandt, det er Rins fordel at du er forelsket i hende, men din ulempe. Nå, hvad er dit valg så, Choi Minho, skytsengel?” spurgte han.

”Gør det ondt, at få de sorte vinger?” spurgte jeg. Han grinede.

”Som bare helvede.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...