Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
451Kommentarer
10789Visninger
AA

22. Ønsket der forandrede alt

Kekirie’s synsvinkel

 

Rin lå hjemme i sin seng og sov. Hun havde ikke sovet hele natten, jeg havde hørt hende græde gennem væggen uafbrudt. Det var lørdag, så der var ingen skole, endnu en grund til at Rin skulle se at få sovet ud. Jeg var på vej hen til deres hus, SHINees hus. Huset hvor han boede, Jonghyun. Han ville snart komme til at lide meget.

”Kekirie, hvad laver du her?” spurgte Minho, da han åbnede døren for mig. Jeg stirrede ondt på ham, direkte ind i hans sjæl.

”Fjern dig, selv hendes skytsengel beskylder hende for noget hun ikke har gjort,” hvæssede jeg af ham. Han gik straks et skridt til siden og lod mig komme ind. Minho så udenfor på skyerne.

”Sært, der var ellers blå himmel lige før,” mumlede han, da en masse sorte skyer havde samlet sig over helt himlen.

Jeg sparkede nærmest døren ind til hans værelse. Jonghyuns værelse. Han sad på kanten af sin seng og skrev noget ned på nogle papirer, imens han havde en guitar i skødet. Han skrev nok sange eller noder. Det bekymrede jeg mig ikke om. Han så straks på mig med et skræmt blik.

”Løgner,” hviskede jeg koldt til ham. Han lagde hurtigt guitaren fra sig på sengen, rejste sig, stadig med sit blik rettet mod mig.

”Hun slog Sekyung, sådan er det! Hun gav hende en lussing!” sagde han, og hans blik blev en lille smule vredt, men stadig lidt skræmt af mig. Når først jeg var vred, så kunne jeg ikke stoppes igen.

”Hvem fortalte dig det? Sekyung? Troede du virkelig på hende? Hvordan kan det så være, at min lillesøster kom hjem fra SM bygningen, med en rød kind?” Jeg lagde mine arme over kors imens mit blik borede sig dybere ind i hans sjæl. Hans øjne så mærkeligt på mig, som om han ikke vidste, hvad jeg snakkede om. Jeg gik nærmere og stillede mig helt foran ham.

”Kim Jonghyun, du er heldig at min lillesøster er så skudt i dig, men forvent nu ikke, at hun venter på dig i al evighed, og at du bare kan lege med hendes følelser som det passer dig,” sagde jeg lavt, nærmest som en hvisken, en hvæse. Jeg vendte ryggen til ham og gik lidt nærmere døren. Jeg så tilbage på ham.

”Og for resten, Jonghyun, du har noget der skal ryddes op,” sagde jeg. Han så rundt omkring sig med et mærkeligt blik, da vinduet pludselig gik op, og blæsten blæste alle hans papirer rundt i hele hans værelse. Jeg smilede koldt og forsvandt så ud af hans værelse.

 

Karorin’s synsvinkel

 

”Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre,” hviskede jeg lavt, da jeg endnu lå i min seng. Lige vågnet op. Selv min drøm handlede om det samme. Jonghyun. Han var vred på mig, selvom jeg intet havde gjort. Det var Sekyung. Han troede på hende! Det gjorde de alle! Bare fordi hun var en smule kendt og virkelig flot!

”Jeg hader dem, jeg ville ønske at jeg aldrig så dem igen!” græd jeg og trak dynen op over mit hoved for at græde videre.

”Er det ikke et lidt ondt ønske, Rin-Rin?” sagde en bekendt stemme. Jeg gispede og trak dynen af mit hoved igen, bare for at se Donghae stå og smile til mig med sine arme over kors. Jeg satte mig straks op.

”H-Hvordan er du kommet herind?!” udbrød jeg. Jeg tjekkede straks vinduer, men de var lukkede. Det samme med døren. Han ville aldrig have kunnet komme forbi min far. Hvad?!

”Det er en mindre detalje, men at ønske at du aldrig vil se dem igen,” mumlede Donghae. Jeg nikkede og tårerne løb ned ad kinderne på mig.

”Jeg ønsker, at jeg bare kunne glemme dem, eller idet mindste blive fri for at se på dem hver dag,” hviskede jeg ned i min dyne og lukkede mine øjne i. Donghae sukkede dybt og sendte mig et trist blik.

”Okay, Rin, indtil du gerne vil se dem igen, så lad det ske, selvom det gør ondt, at du ikke kan være beskyttet af din skytsengel,” Hviskede Donghae lavt. Før jeg nåede at se mig om, var Donghae allerede væk igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...