Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
451Kommentarer
10799Visninger
AA

6. Key umma RAGE!

Saki og jeg kom hen til Pink Lady, butikken hvor Key arbejdede. Jeg var stadig ikke helt kommet mig over Taemin i den uniform. Sort og hvid, med hjerteforklæde, frynser og det hele. Jeg fik lidt kuldegysninger. Hvorfor lige Minnie?! Vi trådte ind i butikken og så lidt rundt. Alt var pink. Gulvet. Væggene. Loftet. Selv ekspedienterne i butikken havde kun pink tøj på! Og så var der Key. Han stod og betjente en kunde. Vi gik lidt nærmere, uden at sige noget.

”Nej, den trøje er slet ikke dig,” sagde Key bare og tog en trøje ud af hænderne på kunden, og smed den tilbage på hylden hvor kunden havde fundet den. I stedet fandt han en helt anden trøje til kunden, som kunden meget bedre kunne lide. Butiksejeren kom endda hen til Key og roste ham for sin forståelse for mode. Hun skulle bare vide. Key havde siddet fast i tiden i hundrede år. Så fik Key endelig øje på mig og Saki.

”MIN LILLE PIGE!” udbrød han, og straks kiggede alle i butikken på os, da han krammede mig. Han gav straks slip på mig og lagde sine hænder på mine skuldre imens han så mig alvorligt ind i øjnene.

”Dinoen har ikke gjort dig noget, vel?!” spurgte han straks. Dino? Jeg var endnu ikke vant til alle Jonghyuns kælenavne. Jeg grinede bare og rystede på hovedet.

”Nee, Key umma, kan du synge?” spurgte jeg og smilede sødt til min umma. Han gav slip på mig og rettede lidt på sin lyserøde jakke.

”Selvfølgelig. At have sangtimer i hundrede år gør noget ved én,” sagde han. Han havde faktisk fat i noget. ”Jeg kan også rappe.” Tilføj han. Jeg smilede stort.

”Fedt! Key umma, vil du ikke arbejde sammen med de andre? I har skjulte talenter alle sammen, ser det ud til. Sang!” sagde jeg med et stort smil. Key tænkte lidt over det.

”Men det her er Pink Lady,” mumlede han. Jeg surmulede lidt til ham.

”Men umma, du kommer jo til at arbejde sammen med Onew appa, Minnie, Minho oppa og Jongie,” sagde jeg forsigtigt. Key smilede.

”Okay, alt for min lille pige,” sagde han og klappede mig på hovedet. Jeg smilede stort, da vi skulle til at gå, men butiksejeren tog straks fat i Key.

”Nej! I tager ikke Kibum fra mig! Jeg har aldrig mødt én, der ved så meget om mode!” udbrød ejeren af butikken, imens hun ikke ville give slip på Key.

”Giv mig min umma!” sagde jeg vredt og trak i Key. Nu da jeg altid havde været ufatteligt svagt bygget, så havde jeg ingen chance overfor butiksejeren.

”Din umma? Hvad snakker du om, Kibum er ikke din mor!” sagde butiksejeren koldt til mig. Det gjorde ondt. ”En pige som dig, der ikke engang kan passe på sig selv? Helt ærligt, bliv voksen.” Butiksejeren trak en sidste gang i Key, så jeg mistede grebet af ham. Jeg stirrede bare på ejeren med et trist blik.

”Det gjorde du bare ikke,” sang Saki og bakkede en smule væk fra Key, og gemte sig bag et tøjstativ. Key så på butiksejeren med et dødsblik. Butiksejeren gispede forskrækket og gav slip på ham.

”Ingen skal snakke sådan til min lille pige, forstået? Især ikke en dame, der ingen modesans har, men bare har en butik med tøj til overpriser!” udbrød Key rasende. Så begyndte han at flænse hende i småstykker med ord. Jeg holdt mig bare for ørerne. Det var grimme ord, og butiksejeren lå halvdød på gulvet, da Key var færdig. Han så på mig og smilede varmt.

”Rin-Rin, klar til at gå?” spurgte han og tog mig i armkrog. Han tog fat i Saki med sin anden arm, da hun var kommet frem fra sit skjulested.

”Så, hvad er jeres plan med vores nye job?” spurgte Key. Jeg smilede til min umma.

”Det bliver fantastisk! I skal lave et band, hvordan lyder det?” sagde jeg. Key tænkte lidt over det og nikkede så.

”Det skal nok blive fedt,” sagde han. Jeg grinede lidt. Det var sådan nogle tidspunkter, hvor jeg var sammen med nogle af dem, alene eller med flere… Det er de tidspunkter jeg sådan ville komme til at savne, når alting forandrede sig. Forandrede sig, fuldstændigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...