Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
451Kommentarer
10768Visninger
AA

18. Donghaes kræfter

”Goddag Jonghyun!” sagde en tilfældig person der kom gående, da vi var inde i SM Entertainment bygningen. Det var kun den syttende der havde hilst på Jonghyun, imens jeg gik ved hans side. Jonghyun smilede bare og hilste tilbage.

”Jeg fatter ikke at du kan huske dem alle,” hviskede jeg lavt.

”Det kan jeg heller ikke, jeg smiler og hilser bare,” svarede han og grinede lidt. Jeg grinede helt kort.

”Kim Jonghyun, du kommer for sent, resten af SHINee sidder allerede og venter i mødelokalet,” sagde en ung mand, hvorefter han rettede på sine briller. Jonghyun smilede forsigtigt.

”Ah, jeg kommer nu, bare rolig,” sagde han. Han så på mig. ”Jeg viser dig rundt i bygningen bagefter, det er kun et kort møde, okay Rin?” Han smilede varmt. Jeg smilede kort og nikkede tilbage.

Jeg så rundt omkring mig, efter Jonghyun var gået. Pludselig smilede ingen af medarbejderne til mig mere, som de gjorde da Jonghyun var sammen med mig. Ingen så faktisk på mig. Jeg var som usynlig, jeg var jo ikke kendt. Jeg var intet.

”Intet,” hviskede en stemme i mit hoved, men den forsvandt hurtigt. Jeg gispede og så mig straks omkring. Jeg kunne have svoret på, at den stemme var Agma, men han kunne jo ikke have været her, vel? Jeg sukkede lavt og rystede på hovedet.

”Ah, Rin. Du bekymrer dig for meget over ingenting,” hviskede jeg helt lavt til mig selv.

”Hvordan går det så, indtil videre?” spurgte en bekendt stemme. Jeg så straks op. Foran mig stod nu tretten unge, flotte fyre i hvide jakkesæt og solbriller på. Den ene smilede varmt til mig. Han så på de andre tolv.

”I går bare i forvejen, jeg skal lige snakke med hende her lidt,” sagde han, og de andre gjorde som han bad dem om.

”Donghae, hvad laver De her?” spurgte jeg forsigtigt og han tog sine solbriller af.

”Selvom jeg ikke er jeres forstander længere, så føler jeg stadig at jeg skal holde øje med jer, ikke?” sagde han med et smil. Jeg nikkede kort, uforstående.

”Hvem var de andre fyre så?” spurgte jeg.

”Det er en forklædning, vi er en virkelig populær drengegruppe der pludselig er dukket op ud af det blå, imens vi faktisk har eksisteret i nogle år,” sagde han. Jeg var allerede helt lost.

”Hvordan går det med SHINee?” spurgte han så. Jeg så lidt ned.

”Jeg er bange for at miste Jonghyun til en flot skuespillerinde,” mumlede jeg lavt. Donghae lagde sine arme over kors.

”Ah, den slags kan ske, men det er jo deres drøm at blive kendte, og kendte dater som regel kendte,” sagde han. Jeg stirrede straks på ham.

”M-men derfor så kan Jonghyun da ikke bare have noget kørende med en anden pige!” udbrød jeg. Donghae smilede.

”Sådan er de kendtes verden. Der er koner, kæreste, elskere og så videre. Vil du ikke have at de skal opfylde deres drøm?” spurgte han. Jeg så lidt ned.

”Jo, jeg vil gerne have at de er lykkelige,” hviskede jeg lavt og så ned i jorden mellem mig og Donghae. Han aede mit hoved og grinede lidt.

”Stol på Jonghyun, Rin. Så skal det hele nok gå, ikke? Husk nu hvad han har sagt; du er hans eneste ene,” sagde han og tog sine solbriller på og vendte sig om for at gå igen. Jeg så efter ham med et mystisk blik. 

”Præcist hvilken kræft har du, Lee Donghae?” hviskede jeg lavt til mig selv, imens jeg undrede mig. Han havde gjort drengene berømte på kort tid, han var pludselig med i en drengegruppe der faktisk havde eksisteret i flere år… Eller, det troede folk i hvert fald.

Jeg ved ikke hvad, men noget sagde mig, at jeg skulle være glad for at Donghae var på vores side, og at hans kræfter ikke var til at spøge med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...