Brændende Kærlighed 2

De skal nu frem i tiden, ligesom hun var i deres tid. De skal til nutiden, men hvordan får de dagene til at gå? Hvordan får de arbejde? Hvad gør de, for at overleve? Keys gamle, dyre smykker kan ikke være deres økonomi i al evighed. Værre endnu; hvorfor er der en mystisk person, der forfølger Rin?

109Likes
478Kommentarer
10544Visninger
AA

1. Velkommen til nutiden

Det var sensommer. Jeg havde endnu ikke kommet mig over den skole, jeg så ude i skoven, måske fordi at alle eleverne fra skolen nu gik på min skole, eller vores naboskole. De måtte dog stadig holde alting hemmeligt. Deres rigtige alder. Deres barndom. Og deres evner. Indtil videre havde der dog ikke været noget større uheld i skolen.

Jeg trådte ind på stien til huset. Jeg tog en dyb indånding og så på adressen. Det burde være her. Huset var rimelig stort, et familiehus, men de boede jo også fem sammen. Jeg så på uret på min mobil, jeg kom lige på slaget. Jeg gik nærmere huset, lidt usikker på om det virkelig var her. Jeg gispede forskrækket, da jeg hørte et brag inde fra huset, som om noget blev smadret.

”ONEW HYUNG! IKKE IGEN!” Kunne jeg bare høre en højrøstet diva råbe inde fra huset af. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jep. Det var den rigtige adresse.

”Rin!” udbrød Taemin da han pludselig stod i døren. Jeg så på ham og smilede tilbage.

”Minnie!” sagde jeg og krammede ham.

”Rin er her!” råbte Taemin i huset, da vi trådte indenfor. Huset var meget stort. Utroligt stort, faktisk. Hvordan havde de råd? De var jo kun lige kommet til dette århundrede…

”MIN LILLE PIGE! JEG HAR SAVNET DIG!” udbrød Key, da han omfavnede mig. Jeg grinede lidt.

”Key umma, det har kun været en uge,” sagde jeg og smilede. Jeg havde været på ferie i en uge, da min far skulle til møde i Japan, så ville han ikke lade mig og Kekirie være alene hjemme, fordi jeg var forelsket. Min far var alt for overbeskyttende.

”Hvordan har I råd til det her hus?” spurgte jeg og så omkring mig. Key gik over i et hjørne og satte sig, med ansigtet ind mod væggen imens han græd lidt. Taemin så på mig.

”Vi… Eh… Solgte Keys smykker til museet, smykkerne var meget værd, fordi de jo var så gamle,” hviskede Taemin lavt, så Key ikke hørte det. ”Men det er kun et spørgsmål om tid, før vi ikke har flere penge tilbage.” Han sukkede lavt.

”Så må vi jo bare finde jer et job!” smilede jeg. Taemin trak lidt på skuldrene.

”Vi har været væk fra alting i hundrede år, hvordan skulle vi kunne finde ud af nutidens teknologi?” spurgte Taemin. Han havde fat i noget. Deres tøj var også stadig meget gammeldags. De havde endnu ikke været ude at købe nyt tøj. Måske jeg skulle tage dem med på shopping engang? Jeg så straks på Taemin.

”Hvor er de andre?” spurgte jeg.

”Onew er lige gået i bad, han kom til at vælte en pose mel udover sig, da Key var ved at bage,” grinede Taemin. ”Minho er ude at løbe, og Jonghyun ved jeg ikke hvor er.”

Nu havde jeg ikke set Jonghyun i en hel uge, og jeg savnede ham faktisk rigtig meget. Gad vide om han snart kom tilbage? Stilheden blev brudt, af en stemme fra badeværelset. Det var ikke en der snakkede, råbte eller skreg. Det var en stemme der sang.

”Stand by me, look towards, even though I don’t know love yet. Stand by me, guard over me, because I am still clumsy at love.” Det var en smuk sang, og jeg troede næsten ikke hvad jeg hørte. Stemmen var også utrolig. Jeg så straks på Taemin med store øjne.

”Onew kan synge?” spurgte jeg. Taemin smilede og nikkede. Det havde jeg ikke regnet med. Onew, af alle mennesker. Key var gået ud i køkkenet igen for at bage færdigt.

”Taemin, for at få Key i godt humør igen, tænkte jeg, om I ikke ville med ud og shoppe?” spurgte jeg. ”Jeg gir’! Bare denne ene gang, mine lommepenge fra min far er mere end nok!” Jeg smilede til ham. Taemin smilede stort tilbage og nikkede.

”Det skal Key umma nok blive glad for!” sagde han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...