Os to forevigt? (Færdig)

Oliver er ren dansker, dog er han altid lidt brunere. Jennifer er andengenerations udenlæning, imod hende vilje er hun blevet lovet væk.
Oliver spiller fodbold i den lokale fodboldsklub sammen med sine 2 venner, Mikkel og Austin. Det er et af Jennifers højeste ønsker at begynde til fodbold, men hendes far mener at det er en drenge sport, derfor er han ikke nem at overtale til det. Så Jennifer starter til det uden faderen ved noget. Men Jennifer' og Olivers hold træner samtidig.
Oliver får et crush på Jennifer, men har Jennifer mere end venne-følelser for Oliver?

4Likes
43Kommentarer
5564Visninger
AA

25. Oliver - How to do it like a dude.

Hey bedste ven!

Her er fatisk ikke så slemt, som man skulle tro.

Vi får for det meste fred, jeg er jo stadig i optræning. Trænings lejren. Her er hårdt at være, men det er det hele værd. Jeg har faktisk fået flere muskler. Unskyld, større muskler.

Vi fik afvide imorges at der ville komme nye rekrudter om et par dage, afhængi af vejret.. Jeg kan stadig ikke fortælle dig hvor jeg befinder mig. Dog kan jeg fortælle dig at jeg stadig er på Jorden, jeg er ikke taget til månen eller noget.. Endnu..

Det bliver sjovt, det blå øje jeg fortalte dig om i sidste uge er snart helt forsvundet. Når der kommer nye hertil, bliver der godt fyldt op...

Jeg har ikke så lang tid at skrive i dag, Jennifer. Jeg kom til at gøre noget dumt tidligere i dag, så jeg skal ud på en længere løbetur med en 15 kg tung rygsæk. Det bliver hårdt, men jeg glæder mig til det. Jeg syntes det er fedt at få lov til at bruge mine muskler.

Det bankede på døren. Jeg lå i den øverste køje. Justin lå under mig. Ryan lå øverst i den anden køje over Jacob. Vi blev alle forskrækede da vores Oficer kom ind. Det var ham som stod for vores træning.

"Bliv færdig med kærste-brevene. Ryan og Oliver vi tager afsted om 15 minuter, precis. Vi venter ikke på nogen." Han var streng og et helvede.

"Ja, Sir." Vi snakkede med en stemme.

Jeg kiggede ned på pairet igen.

Jeg savner dig, men jeg tror jeg er ved at blive "glad" for at være her. Jeg kan opfører mig som det passer mig. Og hvis jeg nu opfører mig... ehhm.. pænt, det næste par uger, kan jeg måske få fri et par dage og besøge dig til dit bryllup. Selvom du ikke elsker ham, vil jeg gerne se dig i hvid kjole og gå op af alteret.

Du bliver blænende smuk.

Så hellere et par natløb, et par 50 armbøjninger mere, hvis jeg blot får lov at se dig.

Jeg lover ikke noget! Jeg tror nemlig ikke jeg kan opfører mig ordenligt i så lang tid. Det er simpelthen for fedt at blive strafet herude.

Se nu bare den her udflugt.. Jeg kom til at knalde vores sergant en på låget. De ved ikke at jeg godt kan li at bruge min nat på at løbe rundt i skoven.

Der blev banket på døren.

"Se at få nosset jer sammen, ellers får i lov at gøre toileterne rene!"

Shit. Jeg må smutte Jennifer! Jeg er ved at komme forsent, og det har jeg ikke tænkt mig! Jeg nægter simpelthen at gøre vores WCer rene..

Ses, jeg har det godt.

Hils derhjemme.

Oliver

Jeg folede hurtigt papiret på midten. Det bliv foldet skævt, men så folede jeg det bare igen. Jeg tog det i munden og hoppede ned. Jeg greb mine støvler og trak i dem på vej ud af døren imens jeg puttede mit ikke særlig godt folede papir ned i kuvert. Det var ikke nemt!

Jeg løb forbi "posthuset"

"Den sædvanlige pige?" Postdamen var en sød tyk dame midt i fyrrene. Hun kunne godt huske mig.

"Jep Jennifer Love."

"Jeg tager mig af det, Oliver. Skynd dig hellere!"

Jeg nikkede og løb baglæns ud af døren. Jeg nåede ud på pladsen samtidig med at jeg tog min jakke på.

Jeg nåede det lige på sekundet. "Det var på tide Oliver."

"Ja, Sir" Jeg gjorde hornør. Bankede mine hæle sammen og lande mine arme ned langs siden.

"Tag tasken derovre og kom tilbage." Han pegede på en enlig taske der stod ovre ved væggen, magentil de andres.

"Ja, Sir." Jeg fik over og hentede den. Bankede mine hæle sammen da jeg igen var tilbage.

Der dalede store dråber ned fra himlen. Et lyn slog ned i nærheden.

"Fedt.." Mumlede jeg for mig selv. Det var sjovt at løbe i regnvejr, endnu sjovere når det også lynede.

"Kom så rolinger!!" Serganten begyndte at løbe. Vi skulle følge efter ham. Indtil et bestemt sted nogle kilometer inde i skoven. Der fik vi et kompas og et kort hvor der var tegnet en rute på. Den skulle vi følge for at komme hjem igen.

"Rolinger, hør godt efter. I plejer at skal gøre dette alene. Men i dag skal i arbejde sammen i små grupper på 2."

Ryan kiggede på mig, alligevel foretrækkede han en som han kendte. Eller måske var det fordi jeg altid var en af de første der kom hjem.. Om det skyldtes min gode kondi eller min evne til at læse kort og bruge et kompas vidste jeg ikke.

"Og i skal være hjemme inden klokken 10 i morgen tidlig. I kan se klokken på jeres kompas. Hvis i vil være hjemme inden 10 bliver i nød til konstant at løbe og i har ikke tid at fare vild. Som altid ligger der en nødknap i jeres taske hvis en af jer skulle komme til skade. Møde en bjørn eller puma.. Afsted, hvalpe!"

Ryan og jeg løb mod vest. Han fulgte bare efter mig. Han sagde ikke noget...

Det regnede stadig og dråberne blev større og større.. Det begyndte at bæse, selvom vi var beskyttet af træerne var det stadig svært at stå på benene. Lynene rystede jorden, når det slog ned.

"Tror du vil overlever det her, Oliver?" Jeg kiggede tilbage på Ryan. Han så bange ud.

"Er det din første tur?" Jeg prøvede at huske om jeg havde set ham her før.

"Ja.." Hans stemme blev skinger.

"Det skal vi, jeg har lovet at komme hjem i et stykke, uden huller. Men jeg har godt nok aldrig oplevet det så slemt her.." Vidnen rev i mit hår for at understrege hvad jeg sagde. "og jeg har været afsted 12 gange på 14 dage." Jeg smilede skævt og trak på skudrene.

Vi løb videre i tavshed, vi lyttede bare til blæsten, mærkede hvordan jorden rystede og blev mere og mere gennemblødte.

"Tror du der er en orkan på vej, Oliver?" Ryans stemme var ude af kontrol.

Jeg kiggede ikke på ham, da jeg svarede. Jeg løb bare videre. "Ja, Ryan. Det tror jeg.."

Men de ville ikke hente os hjem af den grund. Det ville bare blive endnu en afprøvelse for os..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...