Den Sorte Engel

Historien handler om en pige der mister en masse igennem sit liv. Hun bliver formørket af at hendes familie hader hende og en morgen hun vågner op, er hun blevet en sort engel! Sorgen har forvandlet hende og der er kun en ting, der kan få hende tilbage til den lyse side. KÆRLIGHED! Men den er ikke så nem at få, som hun troede!!!

6Likes
4Kommentarer
3930Visninger
AA

5. Farvel til alle.

Da vi kørte fra Birkerød, vinkede Nina grædende til os og jeg sad også selv med tårerne løbende ned af kinderne. Det var hårdt at sige farvel og for en engel er det ekstra hårdt fordi vi er så meget mere følsomme end almindelige mennesker.

Drengene sagde ikke noget og hver gang jeg havde sagt farvel til en af mine veninder, græd jeg endnu mere og det eneste Bill gjorde, var at holde mig tæt ind til sig og ae min ryg, hvilket fik mig til at slappe af. Da vi nåede Holbæk som var det sidste sted, bad jeg om også at få lov at sige farvel til min anden kusine inden vi kørte. Derfor gik jeg med ud af bussen og ind i huset, hvor vi fandt Maria. Hun så på os og spurgte så, hvad der var galt, siden jeg græd og Malene forklarede hvad der var sket inde i Valby og hvem der holdt nede i indkørslen. Hun rejste sig og løb ud så hun kunne se bussen og spurgte så "er du virkelig en engel?" Mine vinger spredtes og lyset skinnede. Hun måbede og sagde "tja, jeg tror på det! Men så er det altså farvel for lang tid!" Hun begyndte så småt at græde og jeg gav hende et kæmpe knus inden jeg sagde farvel til Malene og gik ned i bussen igen.

Under turen mod Tølløse, sov jeg op af Bill. Jeg var blevet så træt af at græde, at jeg faldt i søvn. En enkelt engletåre glitrede på min kind, indtil jeg fornemmede en hånd tørrer tåren væk. Jeg åbnede langsomt øjnene og så ind i Bills brune øjne. Han smilede og sagde "godt du vågnede søde! Vi er i Tølløse og nu må du hjælpe os, med at komme det rigtige sted hen. Imens du sov, har vi også besluttet at vi bliver her i Tølløse indtil den 7. april og kører først mod Ålborg der. Det tager ikke længere tid end at vi godt kan nå det, selvom vi først kører der. Så kan vi også nøjes med en nat på hotel i stedet for flere nætter." Da chaufføren fandt vejen, besluttede vi, at jeg og drengene bare skulle gå op til huset imens han så bakkede bussen op af vejen.

Jeg steg ud af bussen sammen med drengene og gik stille op af vejen fordi jeg var for træt til at svare på det Bill havde sagt. Jeg brugte i stedet mine kræfter på at lyse vejen op med vingerne fordi der ikke var gadelygter helt derude på landet og først da vi kom op til huset, svarede jeg "okay, der er også masser af plads til jer, for ingen af de andre er hjemme. Efter jeg overvandt dem til aften, er de alle forsvundet, hvilket er en lettelse for mig!" Jeg låste os ind og fandt Zacho liggende i dyb søvn i sin kasse. Jeg aede ham og præsenterede ham for drengene, som straks skulle hilse og først der vågnede han. "De 4 værelser der er ledige er min søsters, en plads hos mig og 2 værelser ovenpå!" Drengene prøvede at snige sig udenom ved at sige, de bare kunne sove i bussen men jeg protesterede og til sidst opgav de og sagde de alle ville sove på øverste etage så vi var i nærheden af hinanden. Det var okay for mig, så længe jeg vidste hvor de var i huset. Tom fik det lille gule værelse overfor mit, hvor jeg uden at sige noget, smed mine og nogle få af Bills ting ind. Georg fik det store lyserøde værelse hvor vi slæbte den anden del af sofaen ind i mine forældres værelse som Gustavs imens de var hos mig.

Ingen af os havde specielt meget lyst til at gå i seng med det samme, så derfor satte vi os ned i stuen. Jeg tilbød drengene noget at spise, fordi jeg selv blev nød til at få nogle kræfter igen, ved at spise, men de sagde nej tak og bød mig endelig selv at spise. Så kunne jeg få noget energi efter den voldsomme aften. Engle var nok noget af det vi snakkede mest om den aften. Drengene forstod ikke helt præcist hvad der var sket og hvad engle var for et smukt væsen. Det tog lang tid for mig at forklare mystikken om engle og jeg måtte til sidst sige, at jeg ville forklare dem englenes regler dagen efter, fordi jeg var for træt og ville i seng. De forstod og glædede sig til at hører resten, fordi de syntes det var spændende. Jeg rejste mig, stillede mig i midten af stuen, drejede en gang på tåspidsen og havde så nattøj på. Drengene måbede over synet og jeg grinede lidt af dem. Det var helt tydeligt at de aldrig rigtig havde troet på engle før nu. Det var faktisk også en evne jeg glemte at fortælle dig om, da jeg præsenterede englene for dig. Det er en fordel en gang imellem hvis man er for træt til at tage tøjet af på menneskelige manere.

Drengene forklarede at de også ville i seng, fordi de var trætte efter koncerten. Det var lidt komisk, fordi det først der, gik op for Bill at han egentlig ikke vidste hvor han skulle sove. Han havde nemlig ikke været med oppe og vise de andre på plads. Og da jeg havde fået Zacho ud af stuen og givet ham en godbid før natten, tog jeg ham i hånden og førte ham med ovenpå. Han så ret komisk ud med det ansigtsudtryk han satte på. Hans udtryk forandrede sig dog da han opdagede hvor jeg førte ham hen. Han forsøgte at få min opmærksomhed, men jeg trak ham bare med ind på værelset. "Du skal sove her Bill! Hos mig." Han tog sine arme om mig og hviskede "så har jeg det også bedst søde. Jeg vil altid være ved din side, lige meget hvad skat!" "lige meget hvor langt vi kommer til at være fra hinanden, vil mit hjerte altid føle dit nærvær! Altid!" Han aede min ryg blidt som han havde gjort i bussen og kyssede mig så blidt inden vi gik ud for at børste tænder.

Vi lå tæt sammen og stirrede længe på hinanden. Nu skal du huske at en engel lettere end noget andet kan forsvinde i ting og det var også tæt på at ske imens jeg så ind i hans smukke glitrende brune øjne. Jeg ønskede at jeg altid skulle forblive i live og leve sammen med ham, da han rykkede sig hen for at kysse mig godnat. Jeg lukkede øjnene og vi faldt i søvn i kysset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...