Be Yourself, Key

Jonghyun er helt væk i Key. Han prøver at skjule det, men fejler.

30Likes
160Kommentarer
5008Visninger
AA

2. Romantisk øjeblik

Key P.O.V

 

Jeg kiggede efter Jonghyun, da han forlod mig for at gå på toilettet. Jeg ville gerne følge efter ham, men noget inde i mig sagde at det var en dårlig idé. Jeg sank en klump og kiggede ned i jorden. Hvad var der galt med mig? Jeg fik aldrig rejsning når jeg kyssede med Jonghyun. Jeg sukkede lavt, og konkluderede at jeg bare skulle give det noget tid. Vi også kun kysset tre-fire gange. Jeg kiggede over på Onew, som havde åbnet øjene. Jeg smilte og sagde: "Har du sovet godt?" Han kiggede på mig og satte sig op. Han havde garanteret drømt, at han var kommet til kyllingland eller sådan noget. "Ikke rigtigt. Ved du hvad der står på menuen?" Jeg fniste lavt og snerrede: "Jeg håber ikke det er kylling!" Han lavede en grimasse og tog et menu kort op fra lommen på sædet foran. "Ha! Kylling til frokost, som bliver severet klokken tre." Onew kiggede på sig armbåndsur. "Er det her en drøm?" spurgte han, og uden at tænke over det klappede ham jeg i baghovedet. Han gispede og kiggede på mig for at få en forklaring. "Nej, åbenbart ikke," sagde jeg og trak på skulderne. Onew knurrede af mig, og kiggede straks på sædet imellem os. "Hvor er Jonghyun?" Jeg tænkte mig om et øjeblik. Hvad skulle jeg sige? At han var på toilettet og stille sine lyster, fordi jeg havde tændt ham? Hvis jeg sagde at han var på toilettet, ville han ikke tro mig, fordi det nok kom til at tage lang tid. "Hmm, han fik det dårligt, så han gik på toilettet," sagde jeg og kiggede ligegyldigt ned i mit modeblad. Onew nikkede og lagde sig til rette. 

 

Jonghyun kom ti minutter efter rimelig rød i hovedet og med små sved dråber på panden. Han smilte forsigtigt og kravede ind på sit sæde. "Hvordan går det?" spurgte Onew bekymret. Bare nu ikke Jonghyun gjorde noget dumt. Han kiggede over mig, som smilte kort. "Det går .. vel bedre," sagde han, og vendte sig mod Onew. Onew nikkede, og lagde sig til rette igen. Jonghyun kiggede over på Minho og Taemin og spurgte: "Onew? Kan du ikke lige tage kamaraet i Minhos taske?" Jonghyun smilte ondt og så på mig. Hans smil var så perfekt. Hans øjne var så perfekte. Hans kinder, der var små og bulede, var i sig selv ufattelig perfekte. Jeg stirrede længe på ham, indtil han fik nok, og knipsede for mine øjne. "Hvad laver du, Key?" grinte han med sin perfekte latter. Jeg rystede på hovedet og kiggede genert væk."Her, Jonghyun," sagde Onew og dukkede op fra bagagehylden. Han rakte kamaraet til Jonghyun. "Tak." Jonghyun tændte kamaraet og rettede linzen mod Taemin og Minho. Taemin sad mast op af vinduet, mens Minho lå på Taemins arm, og lignede en der lå i en drømmeseng. Jonghyun trykkede på knappen, og den samme blitz blinkede. "Perfekt til scrapbogen, Minho!" sagde Jonghyun og vi grinte.

 

Jonghyun P.O.V

Vi grinte i en evighed, slog på hinanden af glæde, og sad forkrampet i stolene. Minho vågnede og kiggede mærkeligt på os. Key var begyndt at græde, og prøvede at få tårende til at forsvinde. Jeg ville fortælle Minho om billedet, men jeg kunne ikke. Grinet havde sat sig fast i halsen, som noget der ikke vidste om det ville op eller ned. Onew rev kamaraet ud af hænderne på mig og viste ham billedet. "Slet det!" sagde Minho surt og forsygte at få fat i kamaraet uden held. "Aldrig" grinte Onew. Key havde fået styr på tårerne og sad nu og lavede vejrtrækningsøvelser. Taemin sov sødt ovre ved vinduet med et lille smil ovre læberne. Jeg pegede på ham og udbrød: "Nurh! Se hvad Taemin laver! Han smiler!" Jeg brød ud i en hed fnisen sammen med de andre, og Minho grinte endda med. "Hvor er han sød," sagde Minho, og klappede Taemin på kinden. Onew holdte op med at grine, og kiggede strengt på Minho som trak roligt på skuldrene. En tanke slog mig. Hold op med at tænke sådan, Jonghyun, sagde jeg til mig selv, men tanken gik ikke væk.

 

"Taemin? Vi lander om lidt." Minho var på toilettet, og Key forsygte at vække Taemin. Han rørte ikke på sig. "Taemin!" Key ryskede ham let. Stadig intet tegn på liv. "Jeg opgiver," hørte jeg Key sukke. Jeg smilte for mig selv og samlede min iPod op. Om lidt var i Canada! Det var ubeskrivelig dejligt! Væk fra de mange skrigende piger, blitzer og kuglepenne. Jeg håbede lidt at Canada ikke kendte os så godt som Syd Korea. Det var lidt anstrengende til tider. Minho kom luntende tilbage og hoppede over os alle. "Minho! Gider du ikke vække Taemin?" Key fortsætte: "Jeg kan ikke få liv i ham, og han skal pakke sine ting sammen! Hjælp mig, Minho, gider du?" Minho grinte blot med sin rungende rapper stemme og svarede kvikt: "Har du opgivet? Det ligner dig ikke .. har du mødt nogen, der har gjort dig svag og blød i knæende?" Jeg stivnede og gispede lydløst. Det ville være den oplagte mulighed til at fortælle de andre, om Key og jeg. Men var Key klar? "Nej," svarede Key og kiggede på mig med et blik. Et blik der fortalte mig at han løj. Han havde mødt mig, og jeg havde gjort ham blød i knæene. Ligesom han havde gjort mig tændt. Jeg smilte stort til ham og pakkede videre. Minho lænede sig over til Taemin og hviskede: "Minnie? Du skal op." Taemin mumlede en lang række uhørlige sætninger. Key så på fra sin plads. Minho prøvede igen, denne gang flåede han tæppet af Taemin, så han slog øjnene op og så forskrækket på Minho. "Stå op sagde jeg!" Minho smilte og kastede tæppet hen til Taemin igen. "Vi lander om lidt, Taemin, få pakket dine ting sammen." Taemin tøvede men adlød.

 

Lufthavnen i Canada var mindst ligeså proppet som i Korea. Det var skrækkeligt. Vi var alle helt smadret efter turen, untagen Taemin der havde sovet hele turen. Han var i godt humør og gik rundt og sang. Folk kiggede mærkeligt på ham, og bagefter på Minho og jeg der stod og grinte i baggrunden. Key virkede for det meste genert, og holdt sig i væk fra os det meste af tiden. Det bekymrede mig en del. Hvad var der galt med ham? Savnede han sine forældre? Eller mig? Jeg håbede på det sidste. Onew var pludeselig ingen steder at se, men inden jeg havde set mig om, var han tilbage. "Vi skal den her vej," sagde han og tog sin rygsæk. Vi fulgte alle sammen efter ham igen, som en flok børnehavebørn på vej til skoven. Taemin sang stadig lidt, og Minho kiggede kærligt på ham og grinte. Key gik bagerst med blikket vendt mod jorden. Jeg gik langsomt og kom ned og gå ved siden af Key. Jeg kiggede bekymret på ham. "Hvad sker der?" Intet svar. Keys ansigt var stramt, og han kiggede bare ned i jorden. Jeg stoppede op, og stilte mig foran ham. Han stoppede op og sukkede. "Dino .. jeg elsker dig virkelig, men jeg bryder mig ikke om at holde det hemmligt. Kan vi ikke bare få det overstået og fortælle dem det? Så kan vi bagefter bare nyde hinanden, uden hele tiden at skulle tænke på om du andre ser os?" Han smilte skævt og kiggede på mig. Jeg så lyst i hans katte-agtige øjne. Jeg var utryg ved situationen. Hvorfor skulle jeg fortælle noget, jeg ikke engang selv havde vænnet mig til? På den anden side var det en god løsning.

 

Jeg kiggede op på Key og nikkede. "Skal vi sige det lige nu?" Jeg kiggede mig over skulderen, og så at Onew, Minho og Taemin var stoppet op, og stod og iagttog os. Onew havde et fjernt udtryk. Key slap sin Gucci taske, og den landte på gulvet med et bumb. Han smilte frækt og kiggede mig i øjnene. "Vi behøver ikke sige det direkte," sagde han og gik et skridt længere frem. Hans ånde ramte mig næse med en kildren, og jeg smilte kort. Hans ånde var frisk og duftede af Key. Min Key. Hans læber var små og perfekte, og hans kindben var høje og formede. Han lagde sin arm omkring mit liv, og trak med ind til sig. Jeg slap mine tasker og kiggede forskrækket på Key. "Key, er det her en god idé?" spurgte jeg forsigtigt, men Key grinte bare en kort varm latter og hviskede i mit øre: "Jongie .. du skal nok vende dig til det." Jeg tænkte lidt over hans svar. Key pustede mig let i øret, og hivskede mit navn. Jeg blev utålmodig, drejede mit hoved og fandt hans læber. Key lagde den anden arm omkring mit liv, og pressede mig mod ham. Igennem begge vores jakker, kunne jeg mærke hans hjerte slå. Jeg lukkede mine øjne, og mine omgivelser forsvandt. Keys tunge var på vej ind i min mund, og jeg lagde mine hænder om hans nakke, og kørte en min hånd igennem hans fine brune hår. Key strammede sit greb omkring mig, og kyssede mig ivrigt. Jeg rødmede svagt, og tænkte på hvad de andre ville sige.

 

Minho P.O.V

Med åben mund og polypper stod vi alle og stirrede på Key og Jonghyun, der stod og råsnavede midt i det hele. Jeg mærkede en uro i min mave og sank et par gange. Det var det rigtige de gjorde. De viste os hvem de var. Taemin og jeg burde gøre det samme. Jeg så på Onew der var den af os, der havde åbnet sin mund mest. Han var bleg og lignede en der var på vej til at besvime. Jeg tog en dyb indånding, og vendte mig mod Taemin, som bare stod og kiggede ned i jorden. Det var nok bedst hvis vi også viste hvem vi var. Jeg gik helt hen til Taemin, og lagde mine hænder på hans hofter. Han kiggede forskrækket op på mig med hans nuttede ansigt. "Minho, hvad laver du?" hvikede han panisk, og forsygte at fjerne mine hænder. Jeg lo kort, og slog et kast med hovedet mod Jonghyun og Key: "Vi må gøre ligesom dem. Det er det eneste rigtige, Taemin!" Jeg trak ham ind til mig, og smilte beroligende til ham. Hans nuttede kinder brændte voldsomt.  "Du har ret," var det sidste Taemin hviskede, før jeg pressede mine læber mod hans. Lidt for ivrigt kunne jeg mærke på hans reaktion. Han gispede højt, og jeg mærkede Onews blik i ryggen. Et øjeblik overvejede jeg om Onew ville overleve at se mig og Taemin. Han var jo næsten besvimet af at se på Jonghyun og Key. Taemin havde taget fat i min åbne jakke og knurrede den nu indtil sig. Jeg krammede ham indtil mig og nød øjeblikket. Én gang lod jeg mine fingre køre igennem hans hår, og han stønnede lavt. Han smagte af noget i retning af kirsebær, og jeg anede ikke hvorfor han havde den smag. Ihvertfald smagte han godt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...