Mistletoe - JDB.

Crystal er en 17 årig pige, som ikke kan lide Justin Bieber, men en dag støder hun tilfældigt ind i ham.
Den er også på goSupermodel!

118Likes
655Kommentarer
34518Visninger
AA

26. Nytårsaften.

Jeg stod i entreen i mit eget hjem. Alligevel følte jeg mig ikke hjemme. Jeg følte mig som en fremmede. Som om jeg aldrig nogensinde havde været der. Jeg var kommet ind med min nøgle. Min mor var ikke hjemme, præcis som jeg havde forudset. Det var nytårsaften, hun var sikkert ude, og fejre den med sin omgangskreds.

Jeg havde været nervøs hele dagen. Justin og Pattie havde gået, og pyntet op hele dagen. De skulle holde en lille privatfest derhjemme. Jeg var inviteret, men jeg skulle først lige have hentet halskæden. Bagefter over til Kates forældre for at hente hendes del af halskæden. 

Der var helt mørkt, så jeg tændte lyset. Der var intet nyt ved stuen. Der var helt rent, som der altid var. Det eneste sted, som ikke var rent, var mit værelse. Men min mor plejede at rydde op efter mig.

Jeg løb hurtigt gennem stuen, og op på mit værelse. Lyset stod tændt, og der var absolut intet, som var blevet rørt. Jeg tror sågar, at jeg lod lyset tændt, da jeg gik. Hun havde ikke engang slukket det.

Jeg trådte ind på værelse, og begyndte at rode alle mine ting igennem. Jeg havde stået, og rodet i mine ting i en halv time, men jeg havde stadig ikke fundet den. Så kom jeg i tanke om, at jeg havde lagt den i smykkeskrinet. Det var på min mors værelse.

Jeg tog en dyb indånding, og gik ind. En masse følelser ramte mig hurtigt. Duften af hendes parfume gav mig kvalme. Bare at tænke på hende, gav mig kvalme. Hun havde forrådt mig. Hun vidste, hvor meget jeg elskede Kate. Jeg gik med hastige skridt hen til smykkeskrinet, fandt min halvdel af halskæden, og gik hurtigt ud igen. Jeg kunne ikke holde ud at være derinde, jeg kunne næsten ikke holde ud at være i mit eget hus.

Jeg skulle skynde mig ind, og pakke noget alt mit tøj. Justin sad ude i bilen, og ventede på mig. Han havde været så sød at køre mig, selvom der var en gæster hjemme hos ham, Der var også en anden grund: Jeg havde ikke selv et kørekort, da jeg aldrig havde haft råd til det, hvilket min mor heller ikke havde haft.

Jeg fandt tre kufferter, og begyndte at smide alt mit tøj ned i det. Det kunne lige være der, men mine sko måtte jeg smide ned i en pose. På vej ud af mit værelse snuppede jeg lige min bamse, og smed den ned i posen. Jeg slukkede lyset, og lukkede døren. Jeg fik bøvlet mig ned af trappen, og fandt Justin stående i døråbningen. Han havde lidt sne i sit hår, og på skuldrene af hans jakke. Han så helt utrolig godt ud.

Jeg smilede til ham, og han gik hen til mig. Han gav mig et kort kys på munden, og tog mine kufferter med ud i bilen igen. Imens fandt jeg hurtigt noget papir, og en kuglepen. Jeg ville lige lægge en lille seddel til min mor:

’Hej Janice. Jeg har hentet mine ting, og kommer ikke tilbage igen. Jeg sagde jo jeg ville flytte, så jeg har fundet en lejlighed. Jeg flytter ind i den, d. 15. januar. Det er en rigtig dejlig lejlighed, som jeg elsker.

- Og Janice, jeg er rigtig skuffet over dig. Du er min mor, og det var meningen at du skulle have taget mit parti. Du skulle have valgt at lade Kate leve, men i stedet slukkede du for hende. Det sårede mig. Jeg troede du kendte mig bedst af alle mennesker i hele verdenen, men det gjorde du ikke. Jeg vil aldrig se dig igen, og jeg hader dig. Synes bare lige du skulle vide det.

Crystal.’

Jeg kaldte hende ikke mor, fordi jeg ikke havde lyst. Jeg havde ikke lyst til, at hun var min mor. Jeg kunne se, at en tåre havde ramt papiret, måske flere. Det bredte sig i en ring, og der kom kun flere. Jeg smed kuglepennen, og tog posen op. Jeg løb ud, og skyndte mig at låse døren. Det var svært. Jeg græd, mit syn var sløret, og min hånd rystede for meget til at ramme hullet.

Jeg kunne høre Justin komme tættere på mig. Tårerene begyndte at strømme ud, og jeg satte mig op ad døren. Justin kom helt hen til mig, satte sig ned ved siden af mig og lagde armen omkring mig. ”Kom nu, vi skal skynde os,” sagde han, rejste sig op, og rakte mig hånden. Jeg kiggede op på ham, stadig med tårerene i øjnene, tog imod hans hjælpende hånd, og rejste mig op.

Han tog min hånd, og vi løb hurtigt hen til bilen. Jeg satte mig ind, og vi kørte hurtigt over til Kates forældre. Jeg bad Justin vente i bilen. Han protesterede selvfølgelig, men jeg ville derhen selv. Jeg skulle bare hurtig have den, og så kom jeg ud igen. Det kunne da ikke være så svært. Lige inden jeg smækkede døren, havde han sagt i sjov: ”Jeg kommer ind, og redder dig, hvis du ikke er ude igen om et kvarter”.

Jeg gik smilende op til hoveddøren, og bankede på. Da jeg så, hvem der åbnede døren, forsvandt mit smil. Det havde jeg ikke forudset. Jeg havde ikke forudset, at min mor holdt nytår med Kates forældre.

Hun smilede, da hun så det var mig. Jeg gav hende bare dræberblikket, og sagde: ”Må jeg tale med Kates mor?”. Jeg smilede af al høflighed, og lod som om hun var en fremmed. Hun nikkede med et såret blik.

”Hilary, der er en, som gerne vil tale med dig,” råbte hun. Hun sendte mig et sidste blik, det var trist. Jeg tror også, at hun havde tårer i øjnene. ”Vi ses, Janice,” sagde jeg spydigt, og jeg kunne se på hende, at det gjorde ondt. Hele mit liv, havde jeg kaldt hende ’mor’, men det havde ændret sig nu.

”Hej Crystal. Hvordan går det?” spurgte Kates mor rigtig sødt. Jeg smilede sødt til hende, og prøvede at skjule mit had til hende. Hun var lige så skyldig i Kates død, som min mor var.

”Hej Hilary. Har du stadig Kates halskæde? Den hun havde på den allersidste dag, jeg så hende,” det sidste havde jeg svært at sige, og jeg fik sagt det ret lavt. Hun kiggede overrasket på mig.

”Ja, selvfølgelig. Jeg henter den lige. Vil du ikke ind, og stå lidt? Der er hundekoldt derude,” sagde hun. Uden jeg nåede at svare, trak hun mig bare ind, og lukkede døren efter mig.

Jeg kunne høre en hel masse snakke inde i stuen. Jeg stak hurtigt hovedet ind, og så en anden person, som jeg helst ikke ville se. Ryan. Han var sammen med nogle af hans venner.

Jeg tog hurtigt mit hoved til mig, men han nåede at se mig. ”Crap, Crap, Crap,” sagde jeg stille for mig selv, og pressede mig op ad en væg. Jeg kunne høre skridt komme tættere på mig, og jeg ønskede inderligt, at det var Kates mor, men nej. Det var Ryan.

”Hej,” sagde han genert, og kiggede på mig. Jeg skulede til ham, og han kiggede ned i jorden. ”Kate, du har ikke svaret på nogle af mine beskeder, eller opkald,” sagde han bebrejdende til mig.

”Nåh,” svarede jeg koldt, og kunne høre flere fodtrin. Det var Kates mor. Hun kom gående med en halskæde i hånden. ”Værsgo’,” sagde hun sødt, og rakte mig den. Jeg smilede for at vise min taknemlighed, og smuttede hurtigt ud igen. Jeg åndede lettet op, da jeg satte mig ind i bilen. Jeg havde fået hentet halskæderne, og uden problemer. Jeg satte mig godt til rette i sædet, og Justin startede bilen.

”Hvordan gik det så?” spurgte han, da vi var på vej op til hans hoveddør. Han havde begge mine kufferter, så jeg havde kun posen at slæbe på.

”Det gik okay. Men både min mor, og Ryan var der,” sagde jeg, og trak lidt på skuldrene. Det havde været hårdt at se dem. De så rent faktisk glade ud, måske savnede de slet ikke Kate?

Han tog min hånd, og klemte den. Jeg skulle lige til at give ham et kys, da jeg kom i tanke om, at der ikke var nogen, der måtte vide det. Justin så lidt skuffet ud, da han havde regnet med, at jeg ville kysse ham. ”En hemmelighed,” hviskede jeg til ham, og slap hans hånd. Vi gik indenfor, og der var lidt flere en jeg havde regnet med. Scooter, Usher, Ryan Butler, Ryan Good, Christian Beadles, Pattie, Selena Gomez.  Jeg havde ikke regnet med, at Selena Gomez ville være der. De var jo ekskærester, eller fake-ekskærester. Der var en masse snakken, og de så alle ud til at more sig.

Jeg gik lidt rundt, og snakkede med dem alle sammen. Men jeg snakkede allermest med Selena Gomez, Chaz Somers og Christian Beadles. De var begge sjove, og meget anerledes end jeg havde troet. Jeg troede Selena Gomez ville føle sig overlegen, og ikke gide snakke med mig. Men hun snakkede løs.

Da klokken blev tolv, gik vi alle sammen ud, og skød en masse fyrværkeri af. Vi hyggede os, og grinede. Det var en rigtig hyggelig aften, men jeg fik ikke set særlig meget til Justin, da han mest snakkede med Scooter, Usher, og nogle af Ushers venner.

Ved tretiden var jeg helt smadret, og næsten alle var gået hjem. På nær Ryan Butler, Chaz Somers, og Christian Beadles. De skulle alle sammen sove hos Justin, og skulle flyve hjem i morgen.

Jeg sov på en madras nede i stuen. Drengene sov oppe på Justins værelse, og Pattie på hendes eget. Jeg ville ikke rigtig sove inde hos Pattie, da det bare ville føles akavet. Jeg lagde mig ned på madrassen, og tog en dyne på. Jeg havde det ekstremt varmt, så jeg tog mit tøj af, så jeg kun lå i undertøj. Det hjalp stadig ikke, det var ekstremt varmt, og jeg kunne ikke sove. Så smed jeg dynen væk, og faldt i søvn med det samme.

Da jeg vågnede ved ni tiden, kunne jeg ikke sove mere. Selvom jeg kun havde sovet i seks timer, følte jeg mig udhvilet. Jeg rejste mig op, og kunne mærke, hvor meget jeg skulle tisse. Jeg skyndte mig ovenpå, og gik hurtigt ind på toilettet. Jeg fik tisset, og gik hurtigt ud igen. Jeg var på vej nedenunder igen, da jeg stødte ind i en. Jeg kiggede hurtigt op, og mødte Christians øjne.

”Godmorgen,” sagde jeg, og smilede stort. Han gav mig elevatorblikket, og smilede stort igen. ”Godmorgen,” sagde han, og grinede lidt. Jeg kiggede ned af mig selv, og så jeg kun stod i undertøj. Jeg rødmede, og løb hurtigt nedenunder. Jeg kunne høre hans grin bag mig.

Resten af dagen skete, der ikke så meget. Justin kørte sine venner ud til lufthavnen, jeg hjalp Pattie med at rydde op, Justin kom hjem, og hjalp til. Vi bestilte pizza, og jeg spiste kun et stykke. Jeg fik Justin med ud at løbe igen. Højdepunktet på dagen var, da vi besluttede os, for at fortælle Pattie om vores forhold. Vi kunne ikke holde os fra hinanden, imens vi gik derhjemme.

Pattie tog det pænt, og jeg tror hun havde regnet med det. Vi gik i seng ret tidligt, da vi skulle tidligt op, og til begravelse i morgen. Jeg kunne ikke tro, at jeg skulle til hendes begravelse. At hun virkelig var død.

Jeg skulle kun med i kirken, ikke til den der lille ’farvel-fest’. Det havde jeg sagt nej til, da jeg absolut ikke ville fejre min bedste venindes død. Jeg kunne ikke forstå, at de ville gøre det. Men jeg havde fået snakket med præsten, og fået lov til at synge en sang for hende, i stedet for en salme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...