Mistletoe - JDB.

Crystal er en 17 årig pige, som ikke kan lide Justin Bieber, men en dag støder hun tilfældigt ind i ham.
Den er også på goSupermodel!

118Likes
655Kommentarer
34602Visninger
AA

24. Lejligheden.

Jeg havde stået, og kigget overraskende på ham i lang tid. Han tog så fat i min hånd, og trak mig med ud til bilen. Jeg var stadig i chok. Skulle jeg tage med, eller ej?

”Crystal?” Justin viftede med sin hånd, foran mit ansigt. Jeg blinkede, og opdagede, at jeg sad i bilen. ”Husk nu at klikke dig,” sagde han, og trådte på speederen. Jeg klikkede mig hurtigt, og smilede taknemmeligt på ham.

”Men tager du..” startede Justin. ”Jeg vil helst ikke tale om det,” afbrød jeg ham hurtigt, og smilede sødt til ham. Han nikkede forstående, og koncentrerede sig om vejen.

Da vi havde kørt i et kvarter, stoppede han ved en boligblok. Det så godt ud. De var hvide, og lignede at murerene nymalede. Det var et rigtigt hyggeligt område. Lige ude foran lejligheder var der et stort græsareal, som lige nu var dækket af sne. Der var nogle enkelte børn, som løb rundt, og legede sneboldkamp. De hyggede sig, det kunne man tydeligt se.

”Hvad synes du om det?” spurgte Justin. Jeg kiggede bare over på ham, og det eneste jeg kunne få ud over mine læber var: ”Wow”. Han grinede lidt ad mig, men trak mig så ind i en opgang.

Han løb hele vejen op af trapperne, og der var mange. Han stoppede først på allersidste etage, som var den fjerde. ”Der,” sagde han forpustet, og pegede på en dør. Den var lukket. ”Skal jeg bare gå ind?” spurgte jeg, og prøvede ikke at virke forpustet. Han nikkede, og jeg gik hen til døren. Jeg kiggede tilbage på Justin, som bare stod, og kiggede smilende på mig.

Jeg tog ned i håndtaget, og trådte ind. Wow. Gangen var ret lang. Jeg trådte ind ad døren. Det var lyst, meget lyst. Der var en gang. På gangen var der omkring 4 døre.

Den første dør på venstre side, førte ind til et værelse. Det var ikke så stort, men noget man kunne leve med. Der var et lille vindue, og ellers ikke andet.

Den første dør på højre side, førte ind til et badeværelse. Der var et toilet, et kæmpe spejl, en brusekabine, en håndvask, og nogle skabe. Gulvet var lyst, og det samme var væggene. Der var et lille vindue med materet glas, så man ikke kunne se ind.

Den anden dør på venstre side, førte ind til en stue. Den var stor, og lys ligesom alle de andre værelser. Der var et samtalekøkken indeni. Køkkenet var helt nyt, og moderne. Skabene var limegrønne, og hvide. Den anden dør på højre side, førte ind til endnu et værelse. Det var lidt større end det andet, men havde et kæmpe vindue. Det var aflangt, og gik fra gulv til loft. Det var helt henne i det ene hjørne, og på den anden side stod der et skab. Det var ret stort, og fyldte hele den side af væggen.

Justin havde stået ude i gangen, og kigget på mig. Han havde set mig gå ind og ud, af alle værelse. Jeg smilede stort, og glæden kunne sagtens ses i mine øjne. Jeg var helt solgt! Jeg elskede den her lejlighed. ”Hvad synes du om den?” spurgte Justin, da jeg kom gående hen til ham. Jeg smilede fra det ene øre, til det andet. ”Jeg elsker den! Hvor meget koster den?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Omkring 60.000 for legligheden, men om måneden er det vidst 11.000,” han smilede stadig stort til mig. Mit smil blev lidt mindre. Det ville jeg aldrig have råd til. Godt nok havde jeg 500.000, og lidt mere. Men de ville jo ikke varer for evigt. Jeg blev nødt til at finde et rigtigt job, hvis jeg skulle blive boende.

”Hvem har boet her før?” spurgte jeg ivrigt. ”En af mine venner. Han flyttede til en større leglighed, da han fik kæreste på,” mumlede han smilende.

”Hvem skal man kontakte, hvis man vil købe den?” Jeg var glad, meget glad. Det var den helt perfekte leglighed. Lige den jeg ville have.

”Det er mig,” var der en fremmed stemme, som sagde. Jeg kiggede forvirret rundt, og så en mand komme gående ind ad døren. Jeg fik et chok, men blev ved med at smile.

”Hvor kom du fra?” spurgte jeg, og kiggede overraskende rundt. ”Justin ringede, og fortalte mig, at han tog en ven med herop, for at kigge på lejligheden. Så ville jeg lige komme forbi, og se hvordan det gik,” sagde han let, og trak på skuldrene. ”Men hvad synes du så om den?” han kiggede afventende på mig.

”Jeg elsker den,” sagde jeg hurtigt, og fortrød det ikke. Det var den leglighed, jeg ville have. Da vi gik derfra, havde jeg aftalt et møde den 30. december, hvor vi skulle handle. Jeg smilede hele tiden, og følte mig så glad.

”Du kan godt huske den date, du lovede mig, ikke?” spurgte Justin, og smilede lumskt til mig. Jeg nikkede, og han fortsatte: ”Den kan vi tage den 30. december, for at fejre din nye lejlighed,” sagde han usikkert. ”Selvfølgelig,” svarede jeg glad. Intet kunne ødelægge mit gode humør, eller?

”Men tager du med til begravelsen,” mumlede Justin, og kiggede væk. Netop der mistede jeg mit gode humør. Pludselig var jeg helt nede. Jeg ville jo gerne sige farvel, men jeg ville ikke møde ’dem’. Jeg trak bare på skuldrene. ”Crystal, det er din bedste venindes begravelse. Du skal da med,” sagde Justin bebrejdende. Han måtte åbenbart have set, at jeg trak på skuldrene. ”Jeg har ikke lyst til at se dem,” hvæsede jeg, og kunne mærke gråden stige op. ”Crystal, du bliver nødt til det,” sagde han, og tog min hånd. Han gav den et lille klem, men gav ikke slip igen.

Jeg kiggede over på ham. Jeg kunne mærke, at jeg havde tårer i øjnene. ”Jeg vil ikke, Justin!” græd jeg, og gav slip på hans hånd. Jeg kunne se, at han blev en lille smule såret. ”Jeg går ikke derhen alene,” græd jeg igen. Han kiggede på mig med et bedrøvet blik.

”Du skal have sagt ordentligt farvel,” mumlede han, og puttede sine hænder ned i lommerne. Jeg græd lidt. ”På en betingelse,” fastslog jeg, og kiggede bestemt på ham. Han nikkede bare, og ville have mig til at fortsætte. ”Du skal med,” hviskede jeg, og kunne mærke en enkelt tåre trille ned af min kind.

Han stivnede. Jeg kunne se det på ham. Hans opmuntrende ansigt forsvandt pludselig, og hans øjne fyldtes med en form for frygt. Jeg forstod ham ikke. Det var jo ikke hans bedste veninde, som lige var død. Han havde intet at være bange for.

Vi gik i stilhed hen til bilen. Jeg kunne se, at Justin tænkte. Han tænkte så det knagede. Vi var nået hjem, og der var ikke blevet sagt et eneste ord, siden jeg fastslog min betingelse. Men lige før jeg trådte ud af bilen, rømmede Justin sig. ”Okay, jeg tager med,” hviskede han nærmest. Jeg blev overrasket. Han ville virkelig tage med mig.

”Okay,” sagde jeg bare, og gik. Det sneede stadig, men ikke særlig meget. Da jeg var lille, havde jeg altid forstillet mig, at sneen kun ville ligge der, imens det var jul, og forsvinde derefter. Så jeg blev altid skuffet, når det lå der i januar. Resten af dagen gik med, at synge, og spille sammen med Justin. Spise noget aftensmad Pattie havde lavet, og spille lidt mere med Justin. Den aften faldt jeg ikke i søvn med et smil på læben. Selvom Justin holdte om mig, var jeg bare ikke glad. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at jeg skulle til Kates begravelse. Jeg skulle finde min halskæde, og hendes, hvilket betød, at jeg skulle hjem, og hente den hos min mor.

Jeg ville også at synge en sang for Kate, den sang som jeg selv havde lavet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...