Mistletoe - JDB.

Crystal er en 17 årig pige, som ikke kan lide Justin Bieber, men en dag støder hun tilfældigt ind i ham.
Den er også på goSupermodel!

118Likes
655Kommentarer
34607Visninger
AA

35. Koncerten.

Det var den fjortende februar, og jeg stod i badet. Jeg havde lige spist morgenmad efter en god løbetur, morgenmaden var selvfølgelig endt i toilettet kort efter. Jeg stod, og vaskede mig grundigt. Det varme vand, som løb ned ad mig, dulmede mine nerver en smule, men ikke særlig meget. Mine hænder rystede, og det var ikke til at tro. Det var i dag, at der var koncert. Jeg skulle synge med Justin på scenen.

Da jeg var færdig med at bade, steg jeg ud, tog noget afslappet tøj på, redte mit hår, og gik nedenunder. Jeg havde fået strenge ordrer på ikke at lægge make-up, eller ordne mit hår, da der var en stylist, som skulle gøre det. Klokken var halv otte, og min mor var allerede klar. Hun havde været i bad, mens jeg havde været ude at løbe.

Jeg listede mig hen bag hende, og stod der lidt. Hun havde ikke opdaget mig, så jeg lagde hurtigt mine arme omkring hende, og klemte til. Hun gav et lille hvin fra sig, og vi begyndte begge at grine. Mig og min mors forhold var blevet bedre end det var før Kates død. Vi var blevet uvenner, og så venner igen, hvilket bare havde styrket det.

”Er du så nervøs?” spurgte min mor, da klokken nærmede sig ti. Der var kun et par minutter til, at de ville komme, og hente hos. Jeg kiggede på hende, som om hun var dum.

”Nej da. Jeg er overhovedet ikke nervøs,” sagde jeg sarkastisk, og himlede med øjnene. Det måtte have set dumt ud, for hun begyndte at grine.

”Ej undskyld jeg griner. Men jeg er så nervøs, på dine vegne selvfølgelig,” hikstede hun, og tørrede tårer væk fra hendes kinder. Jeg rystede på hovedet af hende, og sukkede.

Da klokken blev ti, gik jeg ud, og tog overtøj på, så jeg kunne være klar når de kom. Min mor fulgte mit eksempel. Vi stillede os ned til vejen, og ventede. Cirka ti minutter efter kom en stor bil kørende imod os.

”Bare hop ind,” sagde Scooter, som sad forrest. Det var en lille minibus. I den sad Scooter, Justin, Pattie, Jeremy, Usher, og nu min mor, og jeg.

Vi blev hilst med smil af dem alle, og der blev straks udløst en snakken. Jeg sad bare, og fulgte med i deres samtale, fordi jeg var for nervøs til at tale. Jeg sad helt stum hele turen, og sagde heller ikke så meget, da vi var på vej ind i koncertsalen.

Det overraskede mig, at der allerede sad nogle ude foran, og ventede. Klokken var kun elleve, og koncerten startede ikke før klokken seks. Klokken seks ville opvarmningen starte. Det var Austin Mahone, som skulle opvarme for Justin. Austin ville dukke op klokken to, hvor der var lydtjek. Scooter havde forklaret, hvordan en masse skulle foregå, og de fleste var gået ind for at spise frokost, men mine nerver forhindrede mig i at spise. Jeg var bange for at skulle kaste op på scenen.

I stedet for at gå ind, og sætte mig sammen med de andre, stillede jeg mig ud midt på scenen. Jeg kiggede rundt, og der var helt tomt. Det var stort, og Scooter havde fortalt, at der var udsolgt. Jeg satte mig ud på scenekanten, og dinlede med benene. Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg skulle synge foran så mange mennesker. Det havde været min drøm, som lille at blive en stor stjerne, men den drøm var stilnet af med alderen.

”Hvad laver du herude?” spurgte en velkendt stemme bag mig. Ordene rungede i hele salen, og de blev hængende i luften. Jeg vendte mig om, og så Justin stå der. Han stod med en sandwich i hånden.

”Jeg havde bare brug for ned tid alene,” sagde jeg stille, og gik hen til ham. Han kiggede charmerende på mig, og trådte hen til mig.

”Skal jeg så gå igen?” mumlede han. Jeg rystede på hovedet, og kiggede ned på mine fødder. Jeg var simpelthen så nervøs, at det var svært for mig at føre en samtale. Justin tog fat under min hage, og løftede mit ansigt op. ”Er du egentlig klar til at fortælle verdenen om os?” spurgte han nervøst, og smilede skævt. Jeg kiggede smilende på ham, og nikkede.

”Okay, så fortæller vi det efter koncerten,” mumlede han, og kyssede mig i panden. Jeg kiggede ned i jorden. Det lød ikke, som om han var glad, for at fortælle vores hemmelighed. Som om han var flov over mig. Han tog endnu engang fat under min hage, og løftede mit ansigt op.

”Hey, det skal nok gå,” han kyssede mig blidt på munden, og fjernede en hårtot fra mit ansigt med den frie hånd. Jeg trak mig ud af kysset, og tog fat i hans hånd. Jeg flettede mine fingre ind i hans, og kiggede ham dybt i øjnene. ”Jeg elsker dig virkelig,” sagde jeg alvorligt, og ventede på hans reaktion. Han smilede let til mig, og plantede sine læber på mine.

”Jeg elsker også dig,” hviskede han mod mine læber. Jeg lagde forsigtigt mine hænder om hans nakke, og pressede hans ansigt tættere på mit. Kysset udviklede sig, og han tabte sin sandwich. Jeg skulle lige til at trække mig væk fra kysset, for at samle den op, men han førte sin hænder ned på mine hofter, og pressede min krop mod hans. ”Jeg kommer vidst på det forkerte tidspunkt,” var der en ukendt stemme, som grinte. Det var de den sætning, som fik revet mig og Justin væk fra vores intense øjeblik. Jeg kiggede over mod indgangen til backstage, hvor der stod en dreng, som mindede lidt om Justin.

”Hey Austin,” sagde Justin, og kørte en hånd gennem sit hård, hvorefter han kløede sig i nakken. Austin grinede lidt ad ham, og gik over imod os.

”Det var da noget nyt,” sagde han, og grinede stadig lidt. Justin grinede lidt med, mens jeg bare stod, og kiggede flovt rundt. Austin gav Justin hånden, og vendte derefter sit blik mod mig.

”Jeg hedder Austin,” sagde han venligt, og smilede stort. Jeg gav ham forsigtigt hånden, og smilede lidt usikkert. Justin og ham grinede lidt ad min reaktion, dog kunne jeg ikke selv se det sjove i det.

”Det har jeg vidst ikke hørt noget om,” Austin kiggede fra Justin til mig, og så fra mig til Justin.

”Det er der ikke så mange, som gør,” forsikrede Justin ham om, og trak på skuldrene. Justin og Austin faldt i snak. Jeg prøvede at komme med nogle indskydelser en gang imellem, men det var svært at følge med.

Lidt efter kom Scooter ud, og det var tid til lydtjek. Austin startede med at spille, og synge lidt – hvilket lød ret godt, men Justin var stadig bedre. Så tog Justin et par af hans sange, og til sidst blev det min tur til at synge sammen med ham. Det gik ret godt, og der blev også klappet en hel del fra crewet. Jeg gik smilende fra scenen, og var ikke nær så nervøs som før. Ved tretiden var det tid til at blive klædt på, sat hår, og lagt make-up.

Først skulle jeg klæde om. Jeg havde selv været med til at vælge det, som jeg skulle have på. Det var en buksedragt med en dyb ryg. Den var lyslilla, og stoffet hang løst nedover min krop. Den stoppede under knæet, hvor der sad en elastik, og klemte mod mit ben. Til buksedragten ville jeg helst have haft et par conversesko, men Pattie, og min mor, som havde været med mig ude for at købe det, havde insisteret på, at jeg skulle have et par sko med en lille hæl. De havde så derfor bestemt sig for et par hvide ballerinaer med hæl på. Hælen var kun fem centimeter, og skoen var egentlig ret sød.

Jeg tog hurtigt en slags overtrøje på, og gik hen til make-uppen. Jeg havde selv fået lov til at lægge den. Jeg lagde en let mascara, og en næsten usynlig eyeliner, hvorefter jeg konstaterede mig selv for færdig. Jeg havde aldrig brudt mig om for meget make-up.

Der sad en ung pige, og ventede på mig. Hun var i starten af tyverene, og rigtig sød. Hun havde før sat hår på nogle lige før en koncert, så hun var rigtig god til at få styr på mine nerver. Hun startede med at lave slangekrøller i mit hår, og redte dem derefter lidt ud, så det bare var krøller. Hun lavede to fletninger i mit pandehår, og fæstnede dem ved det bagerste af mit hår.

”Jeg elsker det,” sagde jeg forbløffet, da jeg så mig selv i spejlet. Mit hår hang til lidt under mine bryster, og havde meget fylde.

”Det var godt du kunne lide det. Det har også taget næsten en time,” sagde hun, og grinede lidt. Jeg kiggede op på uret. Klokken var halv fem. Jeg smilede taknemmeligt til hende, og smuttede ud bag scenen. Der var blevet samlet et par sofaer, hvor Justin, Austin, og sanglæreren, ’Mama Jan’.  De sad, og snakkede, men stoppede brat, da jeg ankom. De smilede alle hemmelighedsfuldt til mig, som om de lige, havde fået en hemmelighed at vide.

Jeg satte mig forsigtigt ved siden ad Justin, og kiggede på Mama Jan. Hun begyndte at lave nogle lyde for at opvarme stemmebåndet, og vi skulle gøre det samme. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, fordi det løs så sjovt. ”Austin, du skal på om 15 minutter,” sagde Scooter, og blinkede. Austin nikkede, og rejste sig.

”Jeg skal lige på toilet,” han bed sig i læben, rodede lidt i sit hår, og forsvandt ud på badeværelset. Jeg grinede lidt ad det, mens Justin og Mama Jan, kiggede på mig, som om jeg var en tosse. Den eneste grund til, at jeg grinede, var fordi jeg var nervøs. Nerverne var virkelig begyndte at vise sig. Mine hænder rystede, jeg var rastløs, og jeg blev ved med at knække fingre. Jeg var lige begyndt på at knække fingre, og jeg gjorde det mest, når jeg blev nervøs.

”Giv en hånd til Austin Mahone,” råbte en stemme ude fra scenen. Jeg vendte straks mit blik mod en lille åbning, og jeg kunne se, at Austin løb ud. Fansene skreg, og han startede med at fyre en joke af. Efter det begyndte han at synge. Jeg lyttede til de første par sange, men jeg kunne ikke koncentrere mig.

”Er du nervøs?” spurgte Justin mig, og tog min ene hånd. Jeg bed mig kort i underlæben, og nikkede. Han grinede en nervøs latter, og smilede.

”Det var jeg også første gang. Og det er jeg stadig,” sagde han, og kiggede ned i jorden. Jeg smilede skævt, og fik det lidt bedre. Hvis selveste Justin Bieber, som havde optrådt flere tusinde gange, var nervøs, så var det vel normalt. Mama Jan var gået, og det var kun Justin og mig, som sad i sofaen. Jeg havde lagt mit hoved i hans skød. Han sad, og strøg mig i håret, mens jeg prøvede at slappe af.

”Justin du skal på scenen om 20 minutter,” råbte Scooter, og gjorde tegn til at han skulle komme. Jeg flyttede mig opgivende fra hans skød, og satte mig op. Jeg kunne mærke, at mit hjerte begyndte at galoppere af sted. For hvis Justin skulle på om tyve minutter, betød det, at jeg skulle på om fyrre minutter.

”Jeg skal lige gøre mig helt klar. Vi ses på scenen,” sagde han kækt, kyssede mig på kinden, og gik nogle få skridt hen mod Scooter. Lige før han forsvandt, vendte han sig mod mig, og gav mig et luftkys. Jeg fniste lidt, og vinkede til ham. Så sad jeg alene tilbage, og kiggede tomt ud i luften, mens jeg prøvede at få min vejrtrækning under kontrol. Jeg sad, og læste lyrikken igennem, for fyrrende gang. Hvad nu, hvis jeg glemte den? Gik i stå midt på scenen, foran alle de mennesker? Jeg koncentrerede mig om hvert et ord, og blev revet ud af min koncentration, da der blev skreget: ”JUSTIN BIEBER!”.

Jeg vendte mig hurtigt om. Det var mit stikord. Det var nu, jeg skulle gøre mig klar. Jeg løb hurtigt ud på toilettet, og tissede alt, hvad jeg kunne. Bagefter skyndte jeg mig om til der, hvor jeg skulle gå ud. Der stod min mor, sammen med Scooter, og Pattie.

”Der var du skat!” råbte hun, og krammede mig hårdt. Jeg prøvede at smile til hende, men kunne ikke. Jeg var så nervøs, at jeg havde svært ved at vise følelser. Hun stillede sig om bag mig, og gnubbede mig blidt på armene. ”Det skal nok gå,” hviskede hun ind i mit øre, og nynnede lidt med på en af Justins sange.

”Okay, du skal på om et minut,” sagde Scooter, og vendte sig mod mig. ”Er du klar?” spurgte han, og smilede opmuntrende til mig. Jeg nikkede skræmt, og knækkede mine fingre en sidste gang.

”Her er din mikrofon. Nu skal du stille dig derop, og Justin siger dit navn om tredive sekunder,” sagde Scooter stresset, og puffede mig op til indgangen. Jeg vendte mig om en sidste gang, og kiggede ned på dem. Jeg fik et opmuntrende smil fra dem alle tre, og nåede ikke at smile tilbage før mit navn blev råbt.

”CRYSTAL BRIGHTON,” det var selvfølgelig Justin, som havde råbt mit navn. Jeg satte et stort smil på, og løb ud på scenen. Jeg kiggede udover publikum, og prøvede at holde min på benene. Det var så uvirkeligt. Der var så mange mennesker, som skreg så højt.

Justin startede med at synge, og jeg gik helt i panik. Hvad var det nu, jeg skulle synge? Jeg kiggede panisk på ham, men da det så var min tur til at synge, kom det helt automatisk til mig. Det eneste jeg gjorde, var at åbne munden, og ordene kom ud. Jeg smilede lettet, da Justin tog over igen, og jeg begyndte så småt at føle mig tilpas. Efterhånden, som vi kom længere ind i sangen, begyndte jeg at føle mig mere sikker. Jeg bevægede mig lidt mere, smilede lidt mere, og sang mere til. Det var som om, at adrenalinen havde taget over, og det ikke længere var den Crystal, jeg kendte, som sang, men en helt ny Crystal.

”Crystal Brighton mine damer og herre,” råbte Justin i mikrofonen, og trak mig ind til et kram. Han kyssede mig hurtigt på kinden, og publikum gispede. Jeg smilede til ham, og vendte mig om, for at gå ind backstage igen. Justin blev ude på scenen, og sang en sang til. Da jeg kom ud backstage braste mine ben sammen under mig. Det hele svimlede, jeg mærkede hvordan gulvet forsvandt under mig, og alt blev sort.

”Crystal?” sagde min mor bekymret. Jeg åbnede øjnene, og så hende ansigt tæt ved mit. Jeg brugte mine hænder til at flytte det lidt, og satte mig op. Jeg lå på sofaen, og kunne stadig høre Justin synge, så jeg havde ikke været væk i særlig lang tid.

”Hvor lang tid, har jeg været væk?” spurgte jeg fortumlet, og blev lidt svimmel, fordi jeg havde sat mig for hurtigt op. Jeg mærkede straks min mors arm omkring mig.

”Ikke mere end 2 minutter,” sagde hun, og kiggede hen mod Pattie, som kom gående med noget vand. Hun rakte det hurtigt til mig, og jeg drak det. Jeg fik det straks en lille smule bedre.

”Hvordan har du det?” spurgte Pattie, og kiggede nervøst rundt. Jeg smilede beroligende til hende, og lavede tommelop til hende. Hun grinede nervøst, og forsvandt hurtigt over til Scooter. Jeg kunne se hende hviske noget til ham, og pegede derefter over på mig. Jeg blev en smile utilpas, og smilede et usikkert smil derover.

Jeg sad, og puttede mig op ad min mor. Jeg vidste ikke om Justin, havde fået noget at vide, om mit lille stunt, for jeg fik ikke talt med ham. Jeg så ham kun i få øjeblikke, når han kom løbende forbi, for at skifte til et nyt sæt tøj. Hver gang havde han set stresset ud, men havde alligevel formået at smile til mig.

”Crystal, vi skal lige bruge dig om femten minutter,” sagde Scooter, da koncerten var ved at slutte. Der var omkring tre sange tilbage, og jeg kiggede forundret på ham.

”Hv.. hva.. hvad skal I bruge mig til?” stammede jeg, og kiggede hen på min mor. Hun sad bare, og smilede stort. Det var ikke til nogen stor hjælp.

”Kom nu bare her,” sagde han irriteret, og kom hen til mig. Han tog hårdt fat i min arm, og trak mig med om til indgangen af scenen. Jeg kiggede skræmt rundt, og forstod ikke, hvad der forgik. Justin kom spurtende forbi mig, og 1 minut efter kom han løbende forbi mig igen, bare i et andet sæt tøj. Jeg kiggede overraskende på ham. Tænkt at han kunne skifte så hurtigt.

”Hvad er det jeg skal?” sagde jeg, og trippede utålmodigt med foden. Jeg havde stået i fem minutter samme sted uden at få at vide, hvad de skulle bruge mig til. Scooter svarede ikke, men stod bare bag mig, og smilede hemmelighedsfuldt. Jeg lagde armene over kors, og surmulede. Hvorfor ville de ikke fortælle mig, hvad jeg skulle?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...