Mistletoe - JDB.

Crystal er en 17 årig pige, som ikke kan lide Justin Bieber, men en dag støder hun tilfældigt ind i ham.
Den er også på goSupermodel!

118Likes
655Kommentarer
34188Visninger
AA

55. Kapitel 55.

”Så siger vi mandag den 24. august, ikke?”

Jeg havde fået lavet en aftale med en læge, kort efter besøget. Det var det rigtige valg, eller det bedste. Jeg var ikke klar til at blive mor, og når Justin rejste så meget, ville jeg ikke kunne stå alene med barnet. Derfor var jeg lige vågnet efter at have fået opereret det lille barn ud. Jeg havde det forfærdeligt.  Jeg havde skyldfølelse. Det lille bitte foster kunne være blevet til et barn..

”Hey, det skal nok gå,” Justin havde taget min hånd, og smilede opmuntrende til mig. Jeg prøvede at smile tilbage, men det var hårdt, både fysisk og psykisk. Jeg havde den værste smerte i maven, og jeg rystede over hele kroppen.

”Du får noget smertestillende nu,” sagde min mor, som lige kom gående ind ad døren. Hun havde været ved mig hele tiden, måske ikke da jeg lå, og indgrebet blev foretaget. Jeg nikkede taknemmeligt til hende, og vendte igen mit blik mod Justin. Han havde også været hos mig hele tiden, siddet ved min side, og været opmuntrende.

”Nåh jo. Selena har inviteret os over til hende, og til en af hendes koncerter i Los Angeles. Du ved, så du kan tænke på noget andet,” han kiggede hen på min mor, for at få en accept til at tage af sted, og hun nikkede.

”Det vil jeg meget gerne,” sagde jeg, og fremtvang et ægte smil. Selena var dejlig. En god veninde. Hun vidste lige, hvad hun skulle gøre. Mit humør løftede sig lidt. Jeg glædede mig.

”Og når vi kommer hjem..” han holdt en kort pause, og løftede det ene øjenbryn lidt. ”Så er vores hus klar til os,” sagde han begejstret, og jeg gjorde store øjne. Var huset klar? Wow, skulle vi ikke engang selv pakke, flytte, og alt det man gjorde? Sådan var det nok bare at have røven fuld af penge. Man kunne købe folk til at gøre alt.

”Ser..” mere nåede jeg ikke at sige, før jeg tog mig til maven. Av, det gjorde ondt. Jeg sad, og klemte min mave med mine arme, indtil sygeplejersken kom med det smertestillende. Jeg sagde ikke rigtig noget, før det begyndte at virke. Cirka et kvarter efter, at jeg havde fået det.

”Seriøst?” fortsatte jeg, da smerten endelig var forsvundet. Det var dejligt. Endelig ikke skulle tænke på den smerte. ”Jep,” Justin smilede stort, nærmest stolt?

Resten af dagen gik med at være på hospitalet, og om aftenen blev jeg udskrevet. Jeg var stadig meget kvæstet, men Justin skulle nok være der for mig, og ikke mindst, min mor ville være der for mig.

”Hvad skal jeg pakke til dig?” spurgte Justin, da vi var på vej hjem fra hospitalet. Vi kørte i min mors bil. Hun styrede, mens Justin og jeg sad omme bagved.

”Jeg skal da selv pakke,” protesterede jeg, men han tyssede på mig.

”Nej, det skal du ikke. Du kan knap stå oprejst selv, så din mor sætter mig af ved din lejlighed, jeg henter dine ting, kører hjem til mig selv, pakker mine ting, og henter dig ved din mor i morgen,” remsede han op, og sluttede af med at trække let på skuldrene. Jeg sukkede. Der var intet at gøre når først, han havde sat sig noget i hovedet.

”Vi ses i morgen, smukke,” han kyssede mig på munden, og forsvandt hen mod min lejlighed. Jeg kiggede efter ham, og mumlede for mig selv: ”Vi ses.”

Den dreng gjorde mig helt kuldret, eller også var det fordi, jeg stadig havde det dårligt. Højst sandsynligt det sidste. Min mor kørte mig hjem til hende, og med hendes støtte, gik jeg direkte op i seng. Selvom jeg ikke havde lavet andet end at ligge ned hele dagen, var jeg smadret. Også smadret rent psykisk. Hele dagen havde tankerne: Du er en morder. Du har dræbt et barn.

Jeg havde prøvet at ryste dem væk, men de blev hængende. Hele tiden. Hvert sekund. Hvert minut. Hver time. Det var trættende. Jeg lukkede øjnene, og den sidste tanke, jeg tænkte, var ubehagelig; Du har dræbt!

”Justin kommer om en halv time, så du skal op nu,” nynnede min mor friskt, og trak gardinerne fra. Jeg holdte min hånd op for, at skygge for den, allerede, skarpe morgensol.

Langsomt stod jeg op, og tog noget tøj på, som min mor på mystisk vis havde fået tryllet frem. Mødre var gode nok, til tider..

Jeg børstede tænder, lånte min mors mascara, børstede tænder, og gik nedenunder til morgenmaden. Jeg var ikke særlig lang tid om mine morgenrutiner. De var hurtigt klaret. Min morgenmad var til gengæld lidt længere tid om at komme ned..

”Justin er her nu,” min mor stod ude ved døren, og jublede nærmest af begejstring. Det var da dejligt at vide, at hun gerne ville af med mig.

Jeg skyllede hurtigt resten af min morgenmad ned, og skyndte mig ud, og tog mine slidte converse sko på. Jeg kyssede min mor farvel, og slentrede ned til Justin, som ventede i bilen.

Det tog ikke ret lang tid før vi var i lufthavnen, hvor der kun var et par enkelte fotografer. De spurgte dumt, om Justin, og jeg stadig var sammen. Om vi stadig var et par. Altså helt ærligt? Vi gik med fingrene flettet ind i hinandens, og kyssede i ny, og næ. Så selvfølgelig var vi ikke kæreste..

Flyveturen var ret nemt overstået, og vi var der ved tre tiden. Så skulle vi bare over til Selena, smide vores ting, og så direkte hen til koncerten. Vi havde fået nogle specialbilletter, og siden Justin havde fået et opkald lige inden, vi steg på flyet, havde han kigget hemmelighedsfuldt på mig. Ham, og hans hemmelighedsfulde smil..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...