Mistletoe - JDB.

Crystal er en 17 årig pige, som ikke kan lide Justin Bieber, men en dag støder hun tilfældigt ind i ham.
Den er også på goSupermodel!

118Likes
655Kommentarer
34609Visninger
AA

3. Beskeden.

Jeg vågnede næste morgen, jeg ved ikke hvordan, men jeg var faldet i søvn ved computeren. Min mor var åbenbart kommet ind og taget den fra mig, for den var der ikke længere.

Jeg ledte efter min mobil og fandt den hurtigt under dynen.

12 nye beskeder, 13 ubesvarede opkald. Jeg besluttede mig for at kigge beskederne igennem. De var alle fra det samme nummer, men jeg genkendte det ikke.

Der stod bare mit navn i de fleste beskeder, og det var ret trættende at læse. Der var heller ikke nogen, der havde skrevet sit navn eller noget i bunden, det irriterede mig grænseløst. Da jeg var i gang med at læse den sidste besked, poppede der en ny op.

Det var fra samme afsender, men der stod et navn i bunden, et navn jeg ikke havde regnet med at se i forbindelse med teksten i beskeden.  

’Hey, jeg skal lige snakke med dig. Kan du ikke møde mig ved caféen klokken 10? Justin Bieber..’

Jeg blev ved med at kigge på beskeden? Hvor havde han mit nummer fra? Hvorfor ville han snakke med mig? Jeg ville jo ikke snakke med ham. Men min nysgerrighed vandt, og jeg skrev hurtigt tilbage:  

’Jo. Crystal’  

Det kunne godt være, at beskeden virkede kold, men det var også meningen. Jeg ville jo egentlig ikke snakke med ham, eller ville jeg?

Jeg kiggede på klokken. Den var kun 9. Jeg sukkede irriteret og lukkede mine øjne. Jeg vågnede altid tidligt i weekenderne, og det var jeg lidt træt af.

Jeg rejste mig op, og listede ud på badeværelset, hvor jeg børstede mine tænder og redte mit hår, jeg fjernede også lige nogle mascara klumper, men gad ikke gøre mere ud af mig selv.

Jeg listede ned i stuen, hvor jeg fandt min sovende mor på sofaen. Hun havde smidt tæppet af sig. Jeg smilede lidt af hende, og gik over til hende. Det lignede, at hun frøs lidt, så jeg fandt tæppet, og trak det over hende. Hun tog godt fat i det, og gryntede lidt.

Jeg grinede lidt for mig selv.  

”Jeg elsker dig, mor,” hviskede jeg, og kyssede hende blidt på panden.

Jeg listede ud i vores køkken, og fandt en gryde, noget havregryn og vand. Jeg havde meget tid, så jeg ville lave havregrød. Jeg elskede at få havregrød til morgenmad, men det var ikke så tit, at jeg havde tid til det. Da jeg havde lavet min havregrød, satte jeg mig ned, og begyndte at spise. Jeg havde taget min mobil med neden under, og den lå og vibrerede i min lomme. Jeg havde fået en besked. Jeg tog med en let bevægelse mobilen op ad lommen, og læste beskeden.

’Okay, min manager skal også med. Du kender ham vel godt, ikke?’

Jeg udstødte et lille grin for mig selv. Kende ham? Hvor skulle jeg dog det, jeg interesserede mig ikke for ham, så hvorfor skulle jeg. I stedet for at skrive en ond, lang besked om, at jeg jo ikke kunne lide ham, og derfor ikke kendte ham, skrev jeg bare:

’Nej.’

Helt koldt, og smilede lidt for mig selv, hvorfor jeg smilede havde jeg ingen anelse om. Jeg havde lige taget en skefuld havregrød i munden, da endnu en besked kom.

’Nå okay, men han hedder Scott ’Scooter’ Braun, vi skal tale med dig om noget vigtigt. Justin..’

Hvorfor skulle hans manager egentlig med? Hvad ville han mig dog? En hel masse spørgsmål blev ved med at pope op i hovedet, men jeg kunne ikke svaret på dem. Det var irriterende, og de blev ved med at komme.  

Jeg spiste hurtig min havregrød færdig, og gik ind til min mor, hvor jeg vækkede hende. ”Mor, jeg tager ned i byen. Jeg køber lige nogle julegaver, og jeg skal også lige møde en dernede,” sagde jeg og ruskede blidt til hende

”Ja ja, det er fint skat. Vi ses, når du en gang kommer hjem,” mumlede hun. Hendes hoved lå stadig nede i puden, da hun sagde det, og jeg kunne se noget savl på hendes hage. Jeg rystede på hovedet af hende, og gik ud for at tage sko på.   

Det sneede meget mere end det gjorde i går, og det blæste voldsomt. Sneen hvirvlede omkring mig, og jeg trak mit halstørklæde længere op, så jeg kunne få varmen. Jeg besluttede mig for at gå ned til byen, der var ikke så langt, måske 3 km. Klokken var også kun 20 minutter i 10, og hvis jeg kom for sent, så kom jeg for sent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...