Mistletoe - JDB.

Crystal er en 17 årig pige, som ikke kan lide Justin Bieber, men en dag støder hun tilfældigt ind i ham.
Den er også på goSupermodel!

118Likes
655Kommentarer
33591Visninger
AA

1. Justin Bieber.

Jeg gik på strøget og kiggede efter gode gaver at give. Sneen dalede stille til jorden og lagde sig i et lille tyndt lag på jorden. Jeg elskede julen, det var den bedste tid på året, alle folk var søde ved hinanden og stemning var bare god. Jeg stod og kiggede ind af et vindue. Der var nogle virkelige flotte øreringe, som min bedsteveninde ville elske. Jeg kiggede ned på prisskiltet og sukkede. De var alt for dyre, men jeg ville så godt give hende dem. Hun lå på hospitalet med kræft. Hun havde ligget på hospitalet siden den 14. november, hvor lægerne fandt ud af, at hun havde kræft i maven. Det var ikke så slemt, men hun skulle i kemoterapi med det samme.  

Jeg regnede lidt i hovedet, hvis jeg nu tog nogle ekstra vagter, spurgte min mor om et lån, så havde jeg råd til dem. Hun skulle helt sikkert have dem. Jeg smilede stort, hun ville elske dem. Hun ville bruge dem, når hun engang blev rask, for det ville hun engang blive..  

Jeg gik lidt videre og stoppede ved en musik, hvor de kun solgte cd’er. Der var en stor plakat med Justin Bieber, og hans nye cd. Jeg kunne ikke fordrage ham. Jeg vidste ikke helt hvorfor, der var bare et eller andet over ham, jeg ikke kunne lide. Og den måde alle piger forgudede ham på, det gav mig kvalme.  

Jeg rystede lidt på hovedet og fortsatte videre ned til den café, jeg arbejde på. Da jeg gik ind ad døren, blev jeg mødt af et stort smil, fra en af mine kollegaer. Han var nu egentlig meget sød, han havde også været min bedste ven siden vi var fem. Det ville så være 13 år, jeg elskede ham virkelig.

”Hvad så, tøsen,” råbte han igennem en larm af kunder, som snakkede meget højlydt sammen. Jeg smilede tilbage til ham og gik op til disken.  

”En varm kakao med flødeskum,” jeg smilede sødt til ham. Jeg vidste han elskede mit smil. ”Jaså gerne, og du får lidt ekstra i, fordi du er dig,” han smilede lige så sødt igen.  

Imens han gjorde min kakao klar, lagde jeg mærke til at der stod en fyr ude i kulden. Han stod og kiggede direkte på mig, han havde nøddebrune øjne. Det var så også det eneste, jeg kunne se af ham, alt andet var dækket fra top til tå. ”Værsgo’, nu må du nyde den, men pas på ikke at spilde på dig selv, jeg har hørt det gør ondt,” han blinkede med det ene øje, og jeg grinte af ham.  

Jeg åbnede døren og kulden kom, som et slag i hovedet. Det var virkelig koldt udenfor. Jeg puttede mig godt ned og satte mig ved et bord. Jeg ville have siddet indenfor, men jeg elskede bare at sidde og kigge på stjernerne, imens jeg drak min kakao. Det var noget min bedste veninde og jeg altid gjorde, når det var jul og vi var i byen, men i år kunne vi ikke.  

Jeg sad og var faldet i staver, da der var en stemme, der sagde: ”Må jeg sætte mig?” Jeg kiggede op, og det var den fremmede fyr, jeg kunne stadig kun se hans øjne, men nu havde han en varm drik med. ”Ja, selvfølgelig. Bare sæt dig,” jeg smilede sødt til ham. Selvom jeg kun kunne se hans øjne, var der noget over ham, jeg godt kunne lide. Jeg ville gerne snakke med ham, men jeg kunne ikke finde på noget at sige. Jeg sad bare og stirrede på ham. Han havde trukket halstørklædet ned, så han kunne drikke.

Han kiggede op fra sit krus, og jeg kunne ikke lade være med at smile og grine lidt, han havde fået et lille kakaoskæg. ”Hvad er der? Har jeg noget omkring munden,” han smilede, men kun et lille smil, ikke et stort et med tænder. ”Tjo, lidt,” jeg grinte ad ham, da han bare tog sin finger og fjernede lidt af det.

”Er det væk nu,” sagde han drillende og smilede et stort smil, så man kunne se hans helt perfekte hvide tænder. Der var noget over hans smil, som mindede mig om nogen, men jeg kunne ikke komme i tanke om det. ”Du har stadig lidt der,” sagde jeg, og illustrerede hvor det var. Denne gang fik han det hele væk og kiggede op på mig. Jeg smilede til ham og vi sagde ikke mere til hinanden før han rejste sig.  

”Skal du ikke gå resten af strøget færdigt?” jeg kunne ikke se om han smilede til mig, men det gjorde han højt sandsynligt. Han havde trukket halstørklædet op igen, så jeg kunne ikke se hans mund. ”Jo,” sagde jeg og kiggede ned i mit krus. Der lå kun lidt grums i bunden.

Jeg rejste mig op og vi gik lidt på strøget. Vi stoppede op nogle gange og kiggede i vinduer. Jeg pegede på nogle ting, som jeg godt kunne lide, og han gjorde det samme.

”Hvad hedder du egentlig?” spurgte jeg og han kiggede bare den anden vej. ”Ej, kom nu, hvad hedder du? Vi har været sammen det meste af aftenen, men jeg ved ikke engang, hvad du hedder,” mumlede jeg lidt surt.  

Han trak halstørklædet ned, så jeg kunne se han mund igen. ”Jeg hedder Justin,” sagde han og smilede stort til mig. Det slog klik i mig, og jeg genkendte ham straks. Det var Justin Bieber, jeg gik med selveste Justin Bieber. For flere piger, havde dette sikkert, været deres bedste aften nogensinde, men for mig, var det den værste. Tænk, at jeg rent faktisk havde kunnet lide hans selskab.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...