Jeg tror, jeg er forelsket

Dette er en historie, der er baseret på en historie, der er baseret på en en sandhed.

1Likes
6Kommentarer
1472Visninger
AA

1. _________________________________

 

Det var nu. Jeg havde gået og samlet mod hele dagen, til at fortælle ham det. Nu stod han lige der henne. Jeg tog en dyb indånding, og fik mit sødeste smil over mine læber.

Jeg strammede min bog ind til mit hjerte og gik så over mod ham. For hvert skrid jeg tog, slog mit hjerte hårde og hårde. Jeg troede at det var på vej ud af min krop, da mit hjerte bankede hårdere og hårdere og hurtigere og hurtigere.

 

Jeg sank en klump lige inden jeg åbnede munden. Nu måtte det briste eller bære.

Jeg var meget nervøs og tvivlede på at jeg kunne sige det.

”Hej” startede jeg op og smilte stadig.

”Hej?” sagde han og så på mig. Hans stemme var fantastisk og fik det til at løbe lidt ned ad ryggen.

Jeg kunne se ind i hans brune øjne hele dagen.

”Jeg har noget jeg gerne vil fortælle dig…” fik jeg så sagt. Jeg bed mig svagt i læben mens han spurgte: ”Hvad er det?” Så var det nu. Det var for sent at bakke ud. Men jeg ville heller ikke bakke ud. Jeg ville fortælle ham hvad jeg følte.

”Jeg kan godt lide dig. Jeg tror at jeg er forelsket i dig, eller jeg er sikker”

”Hmm… okay?” svarede han. Hvad skulle jeg bruge det til?

”Hvad mener du med okay?” spurgte jeg og håbede så inderligt, at hans hjerte bankede så hårdt som mit.

”Jeg kan altså ikke lide dig på samme måde…” sagde han og så fortsat på mig. Jeg kæmpede for ikke at vise hvor trist, det gjorde mig.

”H-hvad er det ved mig du ikke kan?” spurgte jeg. Måske jeg kunne ændre mig, så han ville kunne lig mig bedre.

”Det kan jeg ikke fortælle dig. Måske en anden dag”

 

Alle dage resten af ugen gik jeg, og ville høre hvorfor han ikke kunne lig mig.

Hver gang jeg så ham spurgte jeg: ”Hvorfor?”. Men jeg fik hele tiden de samme svar: ”Måske senere”.

Hver gang han sagde det. følte jeg, mit hjerte stoppede et øjeblik. Jeg ville så gerne vide hvad jeg skulle ændre så han synes bedre om mig.

 

Det var nu blevet fredag, og jeg ventede i skolen gården på ham. Jeg kunne bare ikke klare at vente mere. Jeg måtte vide det. Der kom han gående. Han så på mig med sine brune øjne, og mit hjerte bankede så hårdt og så hurtigt. Jeg havde aldrig elsket nogen så meget før. Han var perfekt.

”Jeg kan ikke det her mer, kan du ikke bare sige hvorfor du ikke kan lide mig?” spurgte jeg, da han gik forbi mig.

Han stoppede op og så på mig.

”Vil du virkelig gerne vide det?”

”Ja” svarede jeg.

”Fordi du er pisse grim, jeg gider dig ikke” sagde han lidt koldt.

Mit hjerte blev revet midt over. Det gjorde så forfærdeligt ondt, at høre de ord fra ham. Tårerne kom frem i mine øjne. Der gik kun et kort sekund, før de løb ned af mine kinder. Flere fulde hurtigt efter, og jeg kunne slet ikke stoppe dem.

”Men… Jeg…”

”Skrid og lad mig være i fred fra nu af” sagde han og gik videre ned til sine venner.

Jeg blev stående, med hans ord rungende i mit hoved. Den ville ikke gå væk.

Jeg var tom for ord. Jeg kunne ikke sige en lyd. Det eneste der kom ud af mig var tåre. Og der var mange tåre. De kom alle sammen fra mit hjerte.

 

Jeg hade grædt så meget, at jeg ikke havde flere tåre tilbage. Min mobil ringede.

”Hallo?”

”Hej, skat. Det er mor. Jeg kommer sent hjem i dag” sagde hun

”Ja. Okay, mor” svarede jeg

”Vi se klokken 20” sagde hun med en glad tone

”Jeg elsker dig, mor” sagde jeg.

”Jeg elsker da også dig”

 

Jeg lagde på og gik hjem.

 

Jeg smed min taske, på sin sædvanlige plads bag døren, og gik ud på bade værelset. Jeg så mig lidt i spejlet. Jeg betragtede mit ansigt. Der var ikke nogle spor af mine tåre mere, men jeg vidste at de havde været der.

Jeg vidste præcist hvad jeg skulle gøre, for at blive pæn.

 

Neden under kom hendes mor hjem. Hun var glad og havde været ude at handle. Hun kunne høre bade vandet rende oven på og smilte lidt. Derefter begyndte hun at pakke ud og lave mad.

Efter en time kunne hun stadig høre vandet rende, og besluttede sig for at gå op og kigge.

På gangen foran badeværelset var der vådt og flød med vand. Moren blev bekymret og åbnede straks døren for at se, hvad der forgik. Hun blev forarget over hvad hun så. Badekaret var fyldt til randen og vandet var farvet rødt. Men værst af alt var pigen der lå i vandet. Hun havde snit sår i ansigtet og på arm leddene.

 

Pigens far ringede til alarmcentralen og fortalte hvad der var sket. Pigens mor sad i de røde vand, med armene om den livløse piges krop.

På spejlet var skrevet en besked med blod, og der stod: Er jeg pæn nu? Moren og faren skulle aldrig se deres smukke pige trække vejret igen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...