Livet som et træ

Først og fremmest tror jeg ikke denne "historie" er placeret rigtigt. Så ret mig endelig. Men ellers er denne tekst en jeg blev inspireret til da jeg så: 'Ice age'. Disse ting hænger ikke rigtigt sammen, men det passer.

0Likes
0Kommentarer
1183Visninger
AA

1. _________________________________

 

 

Sekunder bliver til minutter, minutter bliver til timer, timer bliver til dage, dage bliver til uger, uger bliver til år. Før man ved af det, er der gået et liv.

 

Der er ikke mange der får noget ud af livet.

Når jeg står her og kigger ud på folk, ser jeg dem der ikke gør. De farer gennem livet og går glip af så meget.

De går glip af verdens skønhed, og de kan endda tage jorden rundt, hvis de vil. Jeg selv er bundet til de samme sted

hele mit liv. Men jeg bliver aldrig træt af at være her. Der er ikke to dage der er ens.

De eneste der altid er de samme, er de folk der går eller løber forbi mig, fordi de vil have tingene til at ske.

Men dem der for tingene til at ske, forventer så meget af dem selv, at de kun ender med at blive skuffet. Men på den anden side er der også dem der kun sidder der hjemme, og venter på at andre for tingene til at ske for dem. De ser ikke andet end det rum, de sidder i hele dagen.

 

Det er ikke lige frem to måder jeg ville leve på. Jeg mener, man skal nyde livet og sætte pris på de små ting.

Man skal nyde de ting der betyder noget for en. Man kunne fx: læse en god bog, tage en tur i skoven eller høre sin

ynglings sang. I mit tilfælde ville de være at bevæge mig i vinden, og lave susene lyde.

Men jeg nyder naturen omkring mig fuldt ud. Jeg nyder solens varme på vindstille dage. Jeg nyder at se det første vinter sne der daler stille mod jorden om vinteren. Jeg nyder at se mine blade blive gule og orange om efteråret, og se dem springe ud på ny om foråret.

 

Jeg er bundet til at stå her til mine dage er talte. Jeg er tvunget til at se på mennesker der skøjter over livet, som om det er noget de vil opleve to gange. Jeg foragter de mennesker der tager livet forgivet, og aldrig nyder noget.

 

Dog er der nogle enkle som jeg ser jeg kan lig. De går hånd i hånd og smiler til alt. De nyder en frokost i min skygge. De klatrer i mig og nynner deres ynglings sang. De nyder alt hvad de ser, og bekymre sig ikke om hvad de skal lave, når det her bliver kedeligt.

 

Desværre er der for lidt af dens slags typer. Tilbage er der kun dem jeg hader, dem jeg foragter.

 

Og dog kan jeg ikke lade vær med at tænke: Ville jeg leve som dem jeg hader, hvis jeg selv var sat på jorden som et menneske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...