Zegns fortælling om Faldet

I en verden hvor nattefolket har magten, hvor folk ikke vil hjælpe deres venner, ikke engang deres børn: lever Zegn, han ved han er noget andet og en dag bliver hans lillesøster kipnappet...

1Likes
2Kommentarer
2186Visninger
AA

9. Så godt som død

”MENER DU DET!?” De havde et problem, nej et kæmpe problem! De skulle nå frem i morgen, men de blev forsinkede, og der var ingen steder i miles omkreds de kunne sove trygt.
”Det er ikke MIN skyld, at du faldt FØRSTE dag.” De susede igennem luften, hurtigere end nogensinde. De var begge rasende.
”NEJ! Men enhver kan da regne ud, at det tager længere tid nu!” brølede Zegn.
”Hvorfor regnede du det så ikke ud.” blev der svaret igen. Det lukkede munden på ham, og han vendte ansigtet ud mod landskabet.
Fedt, tænkte han. Nu har vi ingen steder at sove på grund af den tævesvinger! Medmindre de ville sove ude i det fri og blive dræbt af sandløver eller vampyrer.
En lille prik længere fremme kom til syne. Det var et hus.
”Prøv at kigge til venstre lidt længere fremme. Et hus, skal vi prøve lykken?” spurgte han. Keldex havde også bemærket det, og han kiggede på solen.
”Ja. Det bliver snart mørkt.”
Da de nåede frem, var det mørkt. ”Kom frem med skydevåbnet. Vi ved ikke, hvad der venter os.” Keldex gik først ind, og han tændte for lyset. Inde i rummet var der et spisebord og stole samt reoler med gamle bøger. Han vendte atter blikket på spisebordet. ”Vi må ud.” hviskede han.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...