Forhelvede Justin.

Rebecca Eve er en 16 årig pige, som har haft en del problemer. Hun er blandt andet blevet misbrugt af sin far og det bliver hun stadig væk. Hun er også kommet ind i et voldigt forhold. Rebecca og Caitlin Beadles er gode veninder og de har kendt hinanden altid. -Det vil så også sige at hun kender Christian og kommer senere til at kende Justin Bieber.

13Likes
71Kommentarer
4626Visninger
AA

1. Velkommen til min hverdag.

”Av forfanden, du er sku' da syg i hovedet” han havde et fast tag i min arm, men jeg hev den til mig og han så et øjeblik forbavset på mig, men han kom hurtigt til fatningen igen.

”Nej nu kan det fanme være nok! Du kommer bare her når jeg siger det” han gik truende et par skridt hen imod mig, jeg stod som frosset til stedet. Hvorfor var det lige mig der skulle fødes ind i den her forbandede familie, hvis man overhovedet kan kalde min far og jeg for en familie. Han kiggede strengt på mig og slog mig hårdt på over armen.

”Du skal sku' lærer at du ikke altid skal være så forbandet næsvis over for mig! Hvorfor opfører du dig ikke bare ligesom Stefanie eller som nogle af de andre søde piger? Hvorfor skal jeg altid have så meget besvær med dig?”, jeg holdte min hånd hen over de sted hvor han havde ramt mig, nu ville jeg komme til at have et blåt mærke der den næste uges tid. Det sved så ufatteligt meget.

”Jeg gider fanme ikke at opføre mig ligesom Stefanie! Jeg gider sku' da ikke at gå og kn:ppe alle mulige og for den sags skyld ikke mine veninders fædre” jeg bed mig hårdt i underlæben for at jeg ikke skulle bryde sammen, den fornøjelse skulle han ikke have.

”Du er bare så sk:de jaloux over at Stefanie kan få alle dem hun vil have og at ingen gider at se på sådan et grimt fjæs som dit”, det var normalt det der ville få mig til at gå ned i byen, finde en tilfældig mand og tage ham med hjem, så han kunne se at mændene gerne ville have mig, men i dag vil jeg starte på en frisk, glemme de gamle vaner.

”Ej lad os nu glemme den her lille samtale og hygge os lidt sammen” hans blik blev slørret og som altid sendte han mig et af sine så velkendte charmerende smil, han gjorde nøjagtig hvad han plejede for at få mig til at overgive mig, men ikke i dag. Han gik langsomt et par skridt hen i mod mig og tag fat i kanten af min skjorte, han prøvede stille at få den knappet op, men i dag skulle det ikke lykkes, i dag skulle det være en af de første gange jeg endelig fik sagt fra. Jeg vidste godt at det også betød at jeg ikke kunne komme her de næste par dage, men siden min mor døde har han været som skudt i hovedet overfor andre. Før hun døde var jeg altid den lille søde pige, der kun gik i lyserødt, men nu må jeg jo ligne en tøs fra gaden af. Han havde fået de to nederste knapper op og var nu i gang med den tredje, han fumlede med det, men det ville jeg sikkert også gøre hvis jeg var fuld hele tiden. Han stoppede hurtigt med at knappe knapperne op, da jeg smækkede ham en lussing.

”Ring forhelvede til l:der centralen i stedet for”. Jeg kiggede på ham med et fast blik og trampede så hurtigt forbi ham, og ud i gangen, hvor jeg fik taget mine stiletter på, og svinget min jakke over skulderen. Jeg traskede ud af døren og ud i opgangen, hvor der lugtede slemt af tobak og alkohol. Mit tøj så ud som det plejer at gøre når jeg har tænkt mig at gå i byen, nedringet trøje og stramme jeans. I dag havde jeg godt nok ikke tænkt mig at tage i byen, jeg havde brug for at snakke med en som ikke bare ville kalde mig svagp:sser, men en som ville prøve at støtte mig. Den første person der dukkede op på min nethinde var Caitlin. Caitlin og jeg har kendt hinanden altid. Dengang min mor levede, var Caitlins mor og hende nærmest uadskillelige. Jeg stak min hånd ned i mine jeans og fiskede min mobil op. Jeg fik tastet hendes nummer ind og ringet op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...