The Magical Fox

Siden Angelas mor døde er Angela blevet forandret. Før var hun klassens glade og lidt hyperaktive pige, men nu er hun den ensomme og mystiske pige. Hun har ingen venner og hendes far arbejder tit i udlandet så hun er tit alene. Intet er det samme som før. Lige indtil hun en dag møder en såret ræv og hun hjælper selvfølgelig den sårede ræv. Men hun vidste ikke at denne ræv ikke var en normal ræv. Det var en magisk ræv og Angela måtte få ét ønske opfyldt. Hvad ønsker hun sig mon?

1Likes
1Kommentarer
1099Visninger
AA

1. Den sårede ræv

Jeg sad oppe på et træ og kiggede ud på skolegården. Alle lavede det sædvanlige, nogle spillede fodbold, nogle ordnede sit make-up og sit hår, andre sad bare på en bænk og snakkede. Det var alt efter hvilken type de var.

Også var der mig...Pigen som bare var mystisk, havde ingen venner og blev bare ignoreret. Men det var ligemeget jeg havde det fint for mig selv. Jeg havde jo alligevel vænnet mig til det.

Da frikvarteret var slut gik alle ind til time også mig. Vi havde matematik og jeg havde som sædvanlig alle rigtige...Ja...Jeg var vel den mystiske nørd det var ihvertfald hvad folk kaldte mig...Men jeg var ligeglad hellere være klog end og være dum...

Timerne gik og vi havde frikvarter, alle lavede stadig det de plejede. Også skulle vi til time igen. Så havde vi engelsk. Jeg kunne tale engelsk ret godt næsten som en rigtig englænder. Jeg var vel ret lærenem det sagde min mor altid til mig. Altså...Dengang hun levede....

Da engelsk timen var slut havde vi fri. Jeg gik hjem...Hjem til det store tomme hus...Dét hus som var varmt og dejligt da min mor levede...

Jeg gik ind i skoven for huset ligger inde i skoven, ja det var et mærkeligt sted at bygge et hus. Men det var nu ret rart alligevel. Der var stille og rart og fuglene sang om forråret. Det var et dejligt,fredeligt og stille sted. Men måske lidt for stille...Specielt når man var alene...Hvilket jeg altid var...

Pludselig hørte jeg noget som peb...Hvad var det? Jeg gik mod lyden og pludselig stod jeg foran en såret ræv...Dens ben blødte kraftigt og det så forfærdeligt ud.

Jeg skyndte mig hen til den og tog den med hjem. Heldigvis var jeg tæt på mit hus så det tog ikke særlig lang tid. Jeg bærte den op på mit værelse og lagde noget bind for dens ben og puttede den på min seng.

"Du skal bare blive her et par dage" Sagde jeg og smilte til ræven, jeg smilte kun til dyrene i skoven andre kunne jeg ikke rigtigt smile til. Ikke engang et falsk smil...

Jeg kiggede nøje på ræven for at se om den havde andre sår. Men da jeg så på dens øjne var det som om det ikke var en rævs øjne...De var havblå og var nærmest...Menneskelige...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...