Livet i L.A. (JB)

2'eren af Rejsen til Atlanta (JB): Natalie Cortéz har fået bygget nogle trygge rammer op for sin datter, Sofía, efter jordskælvet. Sofía, som nu er fyldt 6 år, har længe plaget om 'at gøre det som mor gør'. Derfor har Natalie givet efter, men hvad sker der når Sofía bliver skubbet ind i denne farlige branche? - Hemmeligheden om Sofías far er ved at løbe ud i sandet, da flere og flere af deres venner får det afvide, og det er ret svært at vide hvem man kan stole på, specielt når man er kendt, og folk hellere end gerne vil være tæt på dig for lidt god sladder og opmærksomhed i pressen.

55Likes
441Kommentarer
11138Visninger
AA

1. Wendy Jones

Bonjour! I skal bare lige vide, at det ikke er "forbudt" at kommentere det jeg skriver nede i kommentarene til jer :-) Specielt den sidste vil jeg meget gerne have svar på! 

___________________________________________________________________________________

 

Der havde lige været sommerferie, og Sofía skulle nu starte i 1. klasse. Hun glædede sig helt vildt til det, og løb allerede rundt i sin skoleuniform, selvom der var en time til skolen startede. "Sofía..." Sukkede jeg. "Kom nu over og spis din morgenmad færdig!" "Jaja, jeg kommer nu mor!"

"Åhh..." Sukkede Rosalie. "Det føltes som i går hvor hun bare var en lille én der knap kunne tale. De bliver så hurtigt store!" Jeg grinte. "Hun skal bare starte i skole..." "Ja jeg skal i skole! Bahahahahaha!" "Sofía! Sæt dig ned og spis din mad!" Sagde jeg alvorligt. Hun satte sig på stolen og spiste sin yougurt med müsli færdig. 

Det ringede på døren. "Jeg åbner!" Råbte Sofía, og løb hen til døren, og åbnede den på tær. "Heeej far!" "Hej smukke!" Sagde Justin og svingede hende rundt i luften. Hun lo. "Hey" Sagde jeg og Rosalie i munden på hinanden. Justin lukkede døren efter sig. "Så er du klar til at starte i skole?" "Jaaah!" 

 

"Og vi tror ikke folk vil synes det er mærkeligt at både Justin og jeg er med?" Spurgte Rosalie da vi sad i min bil på vej mod Sofías skole. Det var ikke første gang hun spurgte. "Nej, jeg har bare 2 venner med til Sofías første skoledag. Hvad er der mærkeligt ved det?" Sagde jeg. "Nå, jooh, jeg tænkte jo bare..." "Vi tager den som den kommer, ikke?" Sagde Justin. 

Jeg parkerede bilen, og vi steg alle ud. Sofía løb mod skolen. "Er der ikke noget du har glemt skat?" Råbte jeg efter hende. Hun vendte om, og jeg rakte hende hendes skoletaske, som hun var blevet  glad for. Den var lilla, og Hello Kitty var på. Jeg satte mig på hug og rettede hendes tøj, og tørrede en lille plet af hendes lakssko med spyt. "Og hvad må du kalde far?" "Kun Justin." "Godt så." Jeg rejste mig igen. "Det piner mig sådan at se at det skal holdes hemmeligt på den måde." Sukkede Rosalie. "Også mig" sukkede Justin og jeg i kor.

 

"Goodag og velkommen i første klasse. Jeg hedder Wendy Jones, og jeg skal være jeres klasselærer, men også jeres engelsk- og naturfagslærer..." Sofías klasselærer var ung, i 30'erne, hvilket var godt. Hun var meget venlig, ja slet ikke streng, og hun så godt ud. Hun havde blå øjne, og løst brunt hår, som dog var stylet temmelig meget, og en stram pink kjole med et tyndt sort bælte om taljen. Kjolen gik lige akurat ned over knæene. Den viste IKKE hendes bryster, eller var vulgær på nogen måde. Mens hun stod og talte, stod Rosalie, Justin og jeg i en mængde af forældre som var 10 år ældre end alle os andre. Jeg ville ikke havde følt mig utilpas hvis det ikke var fordi at nogle af forældrene gav os mærkelige blikke hele tiden. Forståeligt, 3 berømte mennekser, men alligevel. Jeg var bare så heldig at små 6-årige var ligeglad med sådan noget, så Sofía skulle nok få nogle gode venner

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...