Justin, du er SÅ jaloux!

16-årig Allison Gomez har kendt Justin siden hun var 12. De har altid hadet hinanden, men hvad sker der da hun ser Justin efter rigtig lang tid som 16årig? Bliver de ved med at hade hinanden, eller...?

52Likes
399Kommentarer
19188Visninger
AA

35. Kap 34

Kap 34. Jeg satte mig i hans seng. ''Årrh, jeg er træt.'' Sagde jeg gabende. Han smilede. ''Bare læg dig til at sove.'' Sagde han. ''Virkelig?'' Han nikkede, og jeg lagde mig ned. Kort efter faldte jeg i søvn. MAX' SYNSVINKEL. Min mobil ringede. ''Hallo?'' ''Hej, hvem er du? Du har ringet til mig?'' Sagde en velkendt stemme. - Det var Justin. ''Ja, det er Max.'' ''Hvad vil du?'' Sagde han lidt hårdt. Årh, hårdtype. ''Ved du hvor Allie er?'' Sagde han. ''Hun ligger, og sover hjemme ved mig.'' ''Sms, din adresse, så kommer jeg og henter hende.'' ''Lad hende nu sove her, der er ingen grund til at vække hende.'' Sagde jeg. Han fnysede. ''Med dig? Nej. Hvor bor du?'' ''2nd, Avenue.'' ''Kommer.'' Og så lagde han på. Få minutter efter, ringede det på døren. Justin kom op lidt efter. ''Hey'' Sagde han koldt og kiggede over på Allie som sov i sin kjole, og sin stilletter, hvor den ene hæl var knækket. ''Hvad er der sket?'' Sagde Justin og tog hendes stille op i brudeform. ''Nogle mænd fulgte efter hende, men så gik hun ind i mig.'' Justin nikkede lidt og gik så. Jeg gik med, for at følge dem ud. Da han skulle til at gå over til bilen, vendte han sig om. ''Hey. Dude, tak. Du ved, for at du var der, da de mænd fulgte efter hende. Gud må vide, hvad der havde været sket, hvis du ikke gik der.'' Sagde han taknemmelig. Endelig, BieberBoy! Nu viser du respekt, for andre! ''Så lidt.'' Sagde jeg og nikkede en enkel gang. Han lagde hende ind i bilen, og kørte væk. JUSTINS SYNSVINKEL. Jeg kørte hende hjem, i seng. Så kørte jeg hjem til mig selv. Min mor sad i stuen. ''Justin! Hvordan gik det?'' Jeg fortalte hende om Allie som forsvandt, osv. ''Oh my god. Er hun okay?'' Jeg nikkede. ''Hun er der hjemme. Og sover.'' ''Godt. Går du i seng?'' Jeg nikkede og gik så op i seng. NÆSTE DAG. Jeg vågnede ved at min mobil ringede. Jeg tog den. ''Hall..'' ''JUSTYYYY!'' Hørte jeg Allie. ''Skrig lidt højere babe. Godmorgen.'' ''WHAT? Klokken er, 2, søde skat!'' ''Nå! Lad mig soove!'' ''Okay, jeg kommer nu! TAK for invitationen!'' Sagde hun sarkastisk og lagde på. Jeg lukkede øjnene og faldte i søvn igen. ALLIES SYNSVINKEL. Jeg stod foran Justins dør og bankede på. Jeg havde nogle stramme lyse jeans på, nogle hvide converse, og en poset hvid trøje, med en hvid top under. Pattie åbnede døren. ''Hejj min skat! Kom ind!'' Sagde hun glad og vi krammede. Jeg gik ind, tog mine sko af og kiggede smilende på hende. ''Justin, sover ikk?'' Sagde jeg. Hun grinede, og nikkede. Jeg rullede med øjnene. ''Jeg har lige fået fri. Prøv tænk, imens han sov har jeg faktisk nået at være i skole.'' Sagde jeg og rystede på hovedet. Så gik vi ind i køkkenet, og Pattie lagde nogle friske jordbær i en skål og vi sad, spiste jordbær og snakkede. ''Hvordan går det med skolen?'' Jeg trak på skuldrene. ''Fint nok, tror jeg. Men, det er mærkeligt. Jeg er ikke vant til at gå i skole, du ved?'' Sagde jeg. Hun nikkede. ''Jeg forstår. Du går væk fra noget, og når du kommer tilbage til det er det så underligt.'' Jeg nikkede. ''Præcis.'' Sagde jeg. Justin kom nedenunder, og var helt friskt. Han havde en hvid t-shirt på, og lyse cowboybukser. Han havde været i bad, for hans hår var vådt. ''Godmorgen skat.'' Grinede Pattie. ''Jordbær?'' Sagde hun og rakte skålen ud til Justin. Justin tog en i munden og spiste den. Han smilede sødt til mig, slugte jordbæren og kyssede mig på kinden, og lagde en arm om mit liv. ''Hey.'' Sagde han og smilede sødt til mig. Uff det smil! ''Heeej!'' Sagde jeg glad og krammede jer. ''Nåh, Justin. Jeg ventede til du stod op, så jeg kunne tage over til Hayley og Mandy. Vi skal mødes i byen.'' Pattie grinede. Mandy - Selenas mor og Hayler var min mutti. Love her! Justin smilede stort for nu havde vi huset for os selv. Jeg krammede Pattie farvel og hun gik. Justin smilede og trak mig ind til sig. ''Jeg har savnet dig, babeee.'' Sagde han og lagde armene om mig. Jeg kiggede underligt på ham. ''Hvad?'' Sagde han og lød pludselig nervøs. ''Hvordan kan du ha savnet mig, hvis du sov allerede da jeg kom?'' Han rødmede. ''Du ved hvad jeg mener. Kom'' Sagde han og vi gik ind i stuen. Vi satte os ved siden af hinanden og han tændte for fjernsynet. Vi sad og så Bones, da jeg pludseligfik lyst til en slikkepind. Du ved, de pakker hvor det er sådan nogle slikkepinde med frugtsmag? Mhhhh... Men jeg orkede ikke selv, at gå og købe. Jeg smilede sukkersødt til Justin. ''Hvad vil du nu ha?'' Sagde han irriteret for sjov. Jeg blev ved med at smile sukkersødt. ''Jeg har lyst til slikkepinde. Vil du ikk gå og købe?'' ''Jeg har.'' Sagde han og smilede. ''Virkelig? Må jeg få?'' Sagde jeg og smilede. ''Ja, den er imellem mine ben, bare smag.'' Sagde han. ''Perverse svín! Ad, hvor er du ulækker. Hold kæ.. Ad, forhélvédé Justin!'' Råbte jeg og rejste mig op, selvom jeg ikke kunne ladvære med at grine. Han smilede skævt. ''Du spurgte.'' ''JEG MENTE SLIK! Du er så ulækker!'' Grinede jeg og gemte mit ansigt i min hænder. ''Aww, baby...Jeg elsker dig jo.'' ''Nu har jeg helt mistet appetitten, til slikkepind!'' Han smilede frækt. ''Dont!'' Sagde jeg og kiggede irriteret på ham. Han grinede. Jeg smilede til ham. ''Ulækker..!'' Sagde jeg. Så kiggede vi på hinanden og flækkede af grin. ''Hey Justin?'' Sagde jeg. ''Mhm, babe?'' ''Det fordi, du ved godt, Crystal?'' Sagde jeg. Jeg var kommet i tanke om hende. Og jeg håbde hun var taget hjem til Canada. ''Ja?'' Sagde han lidt nervøst. ''Hun er taget hjem ikk?'' Han rystede på hovedet. Så hørte vi døren gå op i bryggerset. ''JUSTY!'' ''Når man f:cking snakker om lúdérén så kommer den.'' Sagde jeg hårdt og kiggede koldt på Justin. Han smilede lidt og Crystal kom ud i stuen. ''Okay, what? Er du syg, jeg dræber hende der!'' Skreg Crystal og stormede over mod mig. Okay, hvad havde jeg gjort? Justin skubbede mig blidt bag i sig. ''Du skal ikke røre hende, Crystal. Hvis en af dine hår, bare kommer PÅ Allie, så er du DØD.'' Sagde han lavt, men bestemt. Crystal trådte tilbage. Hun var blevet ramt. Men hun viste det ikke. ''Justin, hvad vil du med hende? Jeg er jo tydeligv..'' ''Jeg elsker hende. Hun er mit liv, og jeg elsker hende af hele mit hjerte. Jeg vil gøre ALT for hende. Men Crystal.. Du kender ikke til den følelse gør du? Du kender ikke det, at være rigtig forelsket? Jeg har ondt af dig. Hvorfor kommer du ikke over mig, og finder en anden og blive lykkelig med ham? Ligesom jeg har gjort.'' Sagde Justin. Nu havde Crystal tårer i øjnene, og et øjeblik fik jeg ondt af hende. ''Jeg kendte den følelse, Justy.. Han døde, i en trafikulykke, for et år siden. Jeg var rigtig forelsket i ham. Vi havde været så sikker på at være sammen resten af livet. Da han så tog hjem, fra mig af, en dag.. Han blev kørt ned.'' Hun græd. Nu havde jeg ondt af hende, og historien som hun lige fortalte fik også mig til at græde. Selvom Crystal havde gjort onde ting mod mig, selvom hun havde ødelagt mit og Justins forhold, så havde jeg stadig ondt af hende. Ingen menneske, ligemeget hvor mange fejl det menneske har lavet, så har det ikke ret til at miste en de elsker. Overhovedet, på noget tidspunkt. Justin kiggede lidt overrasket på mig, da jeg også græd. ''Det gør mig virkelig ondt, Crystal.'' Sagde jeg og snøftede. Hun tørrede tårene væk og rejste sig. Hun gav mig blikket. Og det var der det gik op for mig - Crystal havde hele tiden, været ond og bítchét. - Men det var en facade. En væg hun byggede op, så vi andre ikke kunne se alt den smerte hun har i sig. ''Jeg må videre. Jeg.. Jeg stopper ikke med at kæmpe for Justin.'' Sagde hun grædende og gik. Jeg kiggede på Justin. Det var så sørgeligt. Prøv og tænk, hvis jeg en dag mistede Justin. Det ville jeg ikke kunne klare. Overhovedet. - Tanken om at miste Justin gjorde mig endnu mere ked af det og jeg græd mere. ''Babe, hvorfor græd du?'' ''Hendes historie, var virkelig sørgelig. Tænk hvis.. Jeg en dag mister dig, o..'' ''Hey.'' Sagde han lavt og tog blidt fat i mine håndled. Han kiggede mig dybt i øjnene. ''Du mister mig ikke. Aldrig.'' Sagde han og smilede stille. ''Jeg elsker dig.'' Sagde han. ''Jeg elsker også dig.'' Sagde jeg og så krammede vi. I lang tid. NÆSTE DAG. KLOKKEN 10, OM MORGENEN. Så er det fredag! Lige nu var jeg på skolen, og ventede på gangen. - Jeg ventede på Max - Der var frikvarter. Han havde vidst været på hospitalet pga et eller andet. Der var noget som sad fast i hans mave, og han skulle ha' opereret det ud. Problemet var så, at han ville miste meget blod, under operationen, og lægerne kunne ikke finde en donor. Han kom gående længere væk. Jeg smilede og løb stille over til ham, og lagde armene om ham. ''Hey. Er du okay?'' Sagde jeg. Han trak på skuldrene. ''Lige nu, ja. Men kun fordi jeg tager piller. Vi skal finde en donor inden for en uge, sagde lægen til mig og min mor. Ellers så vil det, som sidder fast i min mave, sidde fast for evigt.'' Jeg var så ked af det og bekymret. Jeg var bange for noget dumt ville ske. Jeg kiggede bekymret på ham. Han grinede og lagde en arm om mig, og begyndte at gå. Jeg gik med. ''No worries, darling. Det hele skal nok gå.'' ''Hvordan, kan du være så positiv, over alt?'' Sagde jeg nysgerrigt. Jamen, jeg mener det. Max er altid positiv, lige meget hvor alvorlig situationen er. Han trak på skuldrene. ''Fordi jeg ikke er dig.'' ''Onde!'' Sagde jeg og gav ham en knytnæve på armen. Ikke hårdt, bare sådan blidt. Vi var sammen heeeele dagen, og så skulle han på hospitalet i 12 frikvarteret. Og jeg måtte bare med, for jeg kunne ikke klare at han skulle derhen alene. Justin ringede, og han blev (underligt nok) også bekymret så han sagde vi mødtes på hospitalet. ''Okay, vi er her nu.'' Sagde jeg og parkerede. Max hoppede ud af bilen. ''Årh, min mave.'' Sagde han og skar ansigt. Jeg smilede og lagde en arm om ham. Justin stod ved indgangen, og det var nok første gang i hele den tid jeg havde kendt Justin at, jeg ikke så noget jaloux blik i hans øjne. Justin, smilede bare. Han var ikke jaloux.. ENDELIG. Så gik vi indenfor, og en sygeplejerske, viste os hvilket rum Max skulle blive opereret i. ''Vent.. Skal du opereres idag?'' Sagde jeg. Han smilede. ''Nej, kun hvis der er en som har samme blodtype som mig, og gerne vil donor'' Sagde han. Vi sad nu i et hospitalsrum og lægen kom ind. ''Desværre Max. Ingen blod donor idag.'' Sagde lægen smilende. ''Men vi skal til gengæld have nogle ryntgen billeder af dig.'' Sagde lægen. Max nikkede og rejste sig stille op. ''Doctor?'' Sagde jeg. Lægen kiggede på mig og smilede. ''Hvilken blodtype har Max?'' ''Blodtype O, negativ.'' Sagde lægen. Oh my god! Mig og Max har samme blodtype! ''Jeg har også blodtype, O Negativ!'' Sagde jeg. Max kiggede glad på mig, i håb om at jeg ville donor. Selvf, vil jeg det! ''Vil, du så donore, blod til Max?'' ''Selvfølgelig.'' Sagde jeg. Lægen kaldte på en sygeplejerske. Hun kom ind, 5 minutter efter. Justin kiggede på mig. ''Det er sødt, at du gør det Allie.'' Sagde han. Jeg smilede til Justin. Elsker ham! Sygeplejersken, var sådan brun i huden, altså hun var afroamerikaner. Hun havde store brune øjne. Hun smilede. ''Kom med mig.'' Sagde hun og jeg gik så med hende. Vi gik ind i et rum, med nogle stole, og maskiner. Så bad hun mig om at sætte mig. ''Kommer det til at gøre ondt?'' ''Ja.'' Sagde hun. Kunne hun ikke bare lyve og sige nej?! Hun grinede. ''Slap af, du kommer ikke til at mærke noget.'' ''Hvad så hvis jeg gør?'' Sagde jeg panikslagen. ''Så det bare ærgeligt.'' Sagde hun grinende. Jeg kom til at grine. Så bandt hun et gummi elastik omkring min arm. Virkelig hårdt. ''Av, det stramt!'' Pev jeg. Justin kom ind og fnisede. ''Stop, Juustin! Det ik sjovt.... AHHH, ER NÅLEN INDE I MIG NU?'' Sagde jeg. Og det var den. Nålen sad i min arm, og der var sådan en slange på nålen, som førte over til en slags pose hvor mit blod kom i. ''Ad..Ad..AD!'' Sagde jeg. Sygeplejersken smilede. ''Når posen er fyldt med blodet, så tryk på den her knap, så kommer jeg.'' Det lignede en fjernbetjening, men der var kun en sort knap. Haha, det ville være sejere hvis det var en rød knap! Ligesom i film, hæhæ. ''Hallo.. Allie?'' Sagde Justin og viftede en hånd foran mit ansigt. ''Ja? Hvad?'' Sagde jeg. ''Gør det ondt?'' ''Ja. Lidt.'' ''Føler du dig bedre, hvis jeg gør sådan her?'' Sagde han og kyssede mig blidt. Jeg smilede og kyssede med. Han trak sig væk. ''Meget bedre.'' ''Hey, posen er fyldt!'' Sagde Justin og trykkede på knappen. ''Helt ærligt, det ville jeg have gjort! Mit blod, min knap!'' Sagde jeg og lod som om jeg var irriteret. ''Årh, få dig et liv.'' Sagde han grinende. Sygeplejersken kom igen. Så tog hun slangen ud af nålen, og nålen ud af min arm. Det var en pose, på størrelse med min hånd, bare lidt større. Jeg skulle så tage posen, og gå nedenunder, til Max og give lægen det. Jeg tog posen i min hånd. ''Uh.. Blodet er varmt.'' Jeg fnisede. ''Du så klam.'' Sagde Justin grinende. Vi smilede til hinanden og tog så elevatoren ned. Justin kunne ikke lide at være i elevatore, så han stod og fløjtede for at overvinde sin nervøsitet. ''Aww, babe.'' Sagde jeg og klemte hans hånd. Han ignorede mig og fløjtede højere. Jeg fnisede. Dørene åbnede sig, og Justin fløj ud. Jeg gik bare lige så stille ud. Så fandt vi stue nr 23, og gik derind. Lægen var der ikke. Kun Max. Jeg gav ham posen. ''Vi bliver, blod søskende!'' Grinede Max. ''Hold nu op!'' Sagde jeg. Max kastede den stille op i luften og greb den. ''Max ladvær, du taber den bare.'' Sagde jeg. Justin var gået ud, fordi hans mobil ringede. ''Nejnej, se.'' Sagde han og rejste sig. Så kastede han den lidt højere op i luften og greb den. Okay, han er god til at gribe. Han taber den ikke. Jeg kiggede væk et øjeblik og hørte et splat. Så kiggede jeg på Max som havde fået blod på sit hospitals tøj, og på gulvet. ''MAAAX!'' Sagde jeg irriteret. Sygeplejersken som havde taget mit blod, kom. Lidt efter kom 2 andre sygeplejersker, for at tørre det op og giv Max nyt, hospitalstøj. Jeg rystede på hovedet. Justin kom ind. ''Hvad sker der?'' ''Han spildte blodet!'' Sagde jeg. Max smilede uskyldigt. Sygeplejersken kiggede på mig. ''Hvis du vil, kan vi så tage en til pose blod fra dig?'' Sagde hun. Jeg nikkede. ''Okay.'' Og så gik mig og Justin ovenpå, for at ha' taget mit blod. IGEN. Hun stak nålen ind i min arm, efter at ha' bundet gummi elastikken hårdt omkring min arm. Så tog hun den tynde gennemsigtige slange og puttede den i nålen. Så, så vi hvordan blodet kom over til posen igen. ''Ey. Den her gang, så trykker jeg på knappen!'' Sagde jeg. Justin rystede på hovedet. ''Okay, 10-årige lille Allie.'' ''Hvad? Jeg vil bare se hvad der sker. Ligesom i film.'' Jeg grinede af min egen joke. Justin smilede imens han kiggede mærkeligt på mig. ''I film, er knappen rød, søde skat. Den der knap er sort.'' ''Og? Det sjovt alligevel!'' ''Den er fuld.'' Han pegede på posen, og jeg trykkede igen på knappen. Sygeplejersken kom og tog slangen, og nålen ud af min arm. Så gik hun igen. Jeg rejste mig stille op. Og så skete det. Posen med mit blod, lå på et lille slags natbord ved siden af stolen. Jeg kom så til at skubbe til bordet, og posen splattede ud på gulvet. Blod. Over. Det. Hele. ''Neeeeeejjjjjj!'' Sagde jeg irriteret. Justin kiggede på mig. ''Du er så dum, det er helt utrolig.'' Så gik han, for at hente sygeplejersken. Sygeplejersken kom. ''Så bliver vi nød til at gøre det for 3 gang. Og den her gang, tror jeg bare at jeg tager posen.'' Sagde hun. Jeg nikkede og satte mig for f:cking 3 gang i stolen. Min roev sov.. Hun bandt igen gummi elastikken om min arm, stak nålen i, med slangen. Hun blev her den her gang. Da posen var fyldt, tog hun slangen ud, og sådan. Så kom Max' læge. ''Mrs. Gomez?'' Sagde han. Jeg nikkede og kiggede spørgende på ham. ''Under den her operation, kommer Max til at miste en masse blod. Jeg tror ikke en pose, af dit blod er nok.'' Åh shít. ''Hvor mange så? 2?'' Han nikkede. ''Fint, skynd dig.'' Sagde jeg til sygeplejersken. Hun gjorde det samme igen. Da den var fyldt, så tog hun alt det der af og gav poserne til lægen. Vi gik så nedenunder til Max. Jeg kyssede ham på panden. ''Vi ses, Max. Held og lykke.'' Sagde jeg. ''Vi ses, dude.'' Sagde Justin og nikkede til Max. Så tog jeg tilbage til skolen, og Justin tog hjem. Klokken var 2 da jeg kom tilbage på skolen. Alle ville vide, hvad der var sket. ''Altså, først så tager de blod fra mig den første gang. Og Max taber posen. Anden gang taber jeg posen. 3 gang, gik det helt fint, men så skulle de også have en til pose med mit blod, fordi en ikke var nok.'' Sagde jeg. Mohammed og Irina grinede så meget. Vi sad nu i engelsktimen. Jeg kunne ikke høre efter. Jeg var simpelthen, så træt.. Jeg kunne ikke koncentrere mig.. Jeg havde også mistet meget blod. Jeg rejste mig op, da vi skulle til at lave opgaver. IRINAS SYNSVINKEL. Jeg så hvordan Allie stille rejste sig op, og svajede rundt, som om hun var fuld. Hun havde altså også mistet meget blod. Hun tog fat i en stol, og gik så videre - og det var der det skete. Hun faldte, slog hovedet i kanten af bordet, og besvimede. ''ALLIE!'' Skreg jeg højt og bange. ''Ring til hendes forældre!'' Skreg jeg til Mohammed. Mrs. Apelbum så chokeret til. ''Er der nogen, som kan løfte hende op til sygeplejersken?'' Sagde Mrs. Apelbum. ''Mig!'' Sagde Mohammed og løftede hende. Jeg ringede så til Allies forældre. De viste godt at Allie havde doneret blod, men de vidste ikke hvor mange gange. Jeg fortalte dem det hele og de skyndte sig herover. Jeg løb op til skole-sygeplejerskens kontor, og længere ind til hendes 'lægerum' Allie lå på de der slags senge. Hendes forældre kom, totalt bekymret. Mrs. Apelbum, bedte mig og Mohammed om at gå tilbage til klassen. Der gik en time, så kom Allie tilbage. Hun havde det lidt bedre, men ikke helt. Hun smilede. ''Jeg skal hjem nu. Sygeplejersken, sagde jeg skulle hjem og sove?'' Sagde hun sådan lidt mærkeligt. Vi krammede og hun tog hjem ALLIES SYNSVINKEL. Da jeg kom hjem, gav mine forældre mig noget vand og jeg lagde mig til at sove. 2 UGER EFTER. Jeg havde fået det bedre nu. Max var blevet opereret, og det havde også gået godt. Lige nu havde vi vinterferie! Wohooo! Mig og Justin skulle i byen idag. - Jeg ville gerne have en tatovering, men jeg vidste at Justin ALDRIG ville lade mig få en. - Selvom han havde 2. Jeg havde taget nogle sorte stramme jeans på, og en hvid top, og så en pink adidaslynlåstrøje, med hvide striber på ærmerne. Jeg tog nogle pinke Converse på og strammede min røde hestehale. Så gik jeg nedenunder og åbnede døren. ''Heyy Justiinnn!'' Sagde jeg glad og kyssede ham på kinden. Han løftede mig højt op og krammede mig. Jeg grinede. Så satte han mig ned igen. Vi kyssede. ''Nåh, skal vi tage afsted?'' Jeg opdagede først nu, alle paparazzis' bag i Justin. ''Hvis vi kan. Jeg skal lige hente min taske. Vent.'' Sagde jeg og ninja-løb op på mit værelse og tog min taske og løb nedenunder igen. ''VI SES MOR OG FAR!'' Råbte jeg, og tog Justins hånd. Så lagde jeg en hånd for mine øjne, så jeg ikke blev blind af blitzene. Justin førte mig over til bilen. Jeg hoppede ind, og Justin satte sig ved siden af mig. Så kørte han. Han dyttede, så paparazzierne kunne flytte sig. Da de gjorde det, skyndte Justins sig at køre væk fra dem. Hvordan skulle jeg sige til ham, at jeg ville have en tattoo? Jeg kender Justin. Han elsker mig højt, og han er meget overbeskyttende. Ikke fordi, jeg ikke kan lide det. Men nogengange kan det godt være for meget. ''Så.. Justin?'' ''Mhm, babe?'' ''Jeg tænkte på noget.'' ''Ja?'' Sagde han og smilede til mig en enkel gang, før han rettede sine øjne på vejen. ''Jeg vil .. Du ved jeg vil gerne have en tattoo.'' ''Hvad? En tattoo?'' Sagde han og smilede. Jeg nikkede. Han trak på skuldrene. ''Okay. Men det kommer til at gøre ondt i flere dage.'' ''Ej virkelig?! Taaak! Jeg troede du ville sige nej.'' ''Nej da? Jeg advare dig. Men altså, hvis jeg var dig ville jeg vælge noget som du ved.. Giver mening. Ikke bare, sådan en peterplys tattoo, for sjov.'' ''Nejnej. Tror du selv jeg vil det?'' Han smilede. Han fandt en parkeringsplads, og så gik jeg ud af bilen. Han låste den, og lagde en arm om mig. Jeg lagde en arm om ham, og så gik vi. ''Okay, jeg blev tatoveret herinde. De er virkelig gode.'' Sagde han og stoppede op foran en tattoo shop. Jeg kiggede bagved os, og så alle paparazzierne. ''Justin, skal du have en ny tattoo?!'' Sagde de. Vi ignorede dem og gik ind. Dem som arbejdede der smilede. Justin snakkede lidt med dem. ''Okay, Allie. Hvilken vil du ha?'' Jeg havde faktisk selv et billede med. Jeg viste dem det. ''Hvilken farve?'' ''Sort.'' Sagde jeg og smilede. Kvinden smilede og nikkede. Så satte jeg mig i en stol. ''Kommer det til at gøre meget ondt?'' Sagde jeg. Jeg kunne se på Justin han havde lyst til at sige nej, men han vidste også godt at han ikke skulle lyve overfor mig. Hæhæh. ''Ja. Meget.'' ''Ligemeget. Jeg har dig.'' Sagde jeg og tog ham i hånden. ''Hvor vil du have den henne?'' Sagde kvinden og smilede. ''Ehm. På mit højre håndled.'' Hun nikkede lidt og gjorde den der nål klar. Så puttede hun noget virkelig sviende på min håndled. ''Jeg skal lige tegne det på et papir først.'' Sagde hun. Jeg nikkede lidt. Justin smilede til mig. ''Du har, to ikk?'' Sagde jeg. Han nikkede. ''Hvorfor? Vil du også have 2?'' Sagde han. Jeg rystede på hovedet. ''Nejnej.'' Så hørte jeg nålen sige ''Bzzzzzzz'' Jeg lukkede hårdt øjnene i.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...