Justin, du er SÅ jaloux!

16-årig Allison Gomez har kendt Justin siden hun var 12. De har altid hadet hinanden, men hvad sker der da hun ser Justin efter rigtig lang tid som 16årig? Bliver de ved med at hade hinanden, eller...?

52Likes
399Kommentarer
19212Visninger
AA

13. Kap 12.

Kap 12. Hun kiggede op på mig og jeg så hun havde tårer i øjnene. ''Shawty..'' Mumlede jeg og gik over til hende. Jeg satte mig ved siden af hende, og tog hendes hænder i mine. ''Fortæl mig om min familie.'' Sagde hun. ''Jeg kan ikke forstå det. Nu har jeg brugt en uge på at huske dem. Jeg kan ikke.'' Sagde hun og flere tårer samlede sig i hendes øjne. De øjne der.. Og så når hun græd. Jeg blev selv ked af det. ''Din mor er designer for et kendt undertøjs mærke. Victoria Secret. Din far er manager for Chris Brown..'' Hun afbrød mig. ''Hvem er det?'' ''En sanger.'' Sagde jeg og smilede sødt. Hun nikkede. ''Din storebror Louie, er med i et boyband som hedder One Direction. Han er meget.. Sjov, og også meget underlig.'' Hun smilede lidt, og prøvede at forestille det. ''Din lillebror Tyler er faktisk en af mine bedstevenner, og han er et år yngre end dig, så han er 15. Han har en vane med at sige 'Ej hallo!''' Sagde jeg og smilede, da jeg så hvordan hun smilede. ''Jeg.. Bor de i Spanien nu?'' Sagde hun, med den lille uskyldige forvirrende stemme. ''Mhm.'' Sagde jeg og nikkede. Hun nikkede lidt. ''Men ehm.. Du spurgte om vi stadig var..Sammen. Altså.. Jeg vil ikke være ond, du er virkelig sød og sådan, men..'' Åh nej. Altid 'men.' ''Men, jeg vil gerne du ved. Vi kan hænge ud sammen og sådan?'' Sagde hun sødt. Hvad? Okay den hjernerystelse har ændret en en lille bitte smule. Jeg smilede stort, jeg skulle nok få hende til at blive forelsket i mig igen. ''Fint.'' Sagde jeg. ''Justin? Fortæl mig om mit 'gamle liv.' hvordan var jeg?'' Sagde hun og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg smilede. ''Du var virkelig sød. Hvis en fx gjorde noget bag i din ryg, ville du stoppe med at være venner med personen, også selvom du elskede personen. Første gang jeg mødte dig, var du meget kold og du ville ikke rigtig lukke nogen ind i dit liv. Til den dag idag ved jeg stadig ikke hvorfor, men gud hvor er jeg heldig du lukkede mig ind i dit liv.'' Sagde jeg. Hun grinede højt. ''Hvis du blev sur, råbte du meget. Ehm.. Man kan virkelig stole på dig, og du har altid været der for mig. Hver gang vi var sammen fik du mig til at grine over den mindste ting, og når jeg kigger ind i dine øjne.. Kan jeg ikke gøre andet end at blive.. fortabt.. i dem.'' Sagde jeg, smilende. ''Og når du kyssede mig.. Verdens dejligste følelse.'' Hun kiggede på mig, og smilede stort, men så forsvandt hendes smil. ''Har vi haft......?'' Sagde hun, og jeg vidste hvad hun hentydede til. Jeg smilede. ''Nej. Ikke endnu.'' Hun grinede. Det grin der.. Elsker det! ''Okay.. Og du var også meget.. Klodset, så du kom tit ud i nogle pinlige situationer.'' Sagde jeg. Hun kiggede chokeret på mig. ''Åh nej.. Sig det.'' Hun smilede lidt. ''For.. Omkring 3 måneder siden, skrev du til min mor om hun ikke kunne købe.. Bind til dig fordi du havde den der tid på måneden. Ehm, du kom til at skrive det til mig og..'' ''Shh.. Jeg vil ikke engang vide mere.'' Sagde hun, og kiggede væk. Hm, den vane har hun stadig. Når hun kigger væk fra mig, er det enten fordi hun græder eller rødmer. Jeg smilede og ventede til hun kiggede på mig igen. ''Synes du jeg har ændret mig, efter min.. hukommelstab?'' Spurgte hun, og tog et strammere greb om mine hænder, hvilket fik mig til at smile. ''Hm.. Du har været meget indelukket, på det sidste så jeg ved det ikke.'' ''Undskyld. Jeg.. Ville bare gerne huske min familie.'' Sagde hun og kiggede væk igen. Jeg tog fat i hendes hage. ''Hm.. Vi er i 2011 ikk?'' Sagde hun og kiggede nysgerrigt på mig. ''Jo?'' ''Hvad med måned? Hvilken måned har vi?'' ''Oktober.'' Sagde jeg. ''Men hvorfor er der så, 20 grader udenfor? Det stod på min mobil. Vi bor jo i L.A ikk? Der stod 20 gra..'' Jeg grinede. ''Babe, der bliver aldrig vinter i Los Angeles.'' ''Mærkeligt.. Men Justin, prøv se, jeg skal vise dig noget. Jeg fik en sms igår men jeg ved ikke hvem det er fra. Der står Caitlin, er hun også i min familie? Se.'' Hun vidste mig beskeden: 'Hey, Allie det Caitlin. Undskyld tusind gange for det jeg har gjort mod dig.' ''Hvad har hun gjort mod mig, Justin?'' Sagde hun og smilede sødt. ''Ehm.. Ikke noget.'' Sagde jeg nervøst. Hun nikkede og lod det være. Woaw.. Den gamle Allie ville ha, blevet ved med at spørge hvad hun havde gjort. Underligt. ''Jo, jeg vil også spørge dig om noget andet.'' Sagde hun og smilede igen. Jeg smilede tilbage og nikkede kort. ''Ja?'' ''Jeg har et bidemærke på mit ben, og jeg forstår det ikke. Hvad er der sket?'' Sagde hun og pegede. Hun havde shorts på, så jeg kunne godt se det. ''Åh.. Vi gik på stranden engang. Omrking et halvt år siden. Ehm.. Du skulle hente dine sko, og der var ret mørkt da solen var gået ned. Og så kom en vild hund og bed dig.'' ''Ej.'' Hun måbede. ''Hvad skete der så?'' Spurgte hun. ''Du kom på hospitalet, og ... Ja.'' Hun nikkede. ''Og siden der har jeg gået i koma eller hvad?'' Sagde hun. Okay hvad? ''Ehm nej, du lå i koma fordi at der var en der kørte ind i dig.. Med en bil.'' Hun så overrasket ud. ''Oh..'' Hun kiggede mig igen dybt i øjnene. Så kiggede hun på min næse og så kiggede hun på mine læber, i ret lang tid. ''Bare kys mig.'' Sagde jeg og smilede. Hun kiggede væk, og jeg nåede lige at se hendes kind blive lidt rød. Når Allie rødmede, var det kun på kinderne, det så så sødt ud. ''Jeg kan ikke huske.. Hvordan man gør.'' Sagde hun, imens hun kiggede væk. ''Prøv.'' Sagde jeg. Hun kiggede på mig igen, og rykkede tættere på mig. ''Kyssede jeg godt, dengang..?'' ''Ja, det gør du stadig. Det ved j..'' Jeg nåede ikke at sige mere for hun pressede sine læber mod mine. ALLIES SYNSVINKEL. Det var dejligt, at kysse ham. Jeg følte mig tryg. Jeg følte det var rigtigt. JUSTINS SYNSVINKEL. Jeg kyssede med og lidt efter trak hun sig væk. ''Woaw.'' Hviskede hun. Jeg grinede. ''Du kysser stadig godt.'' Sagde jeg. Hun smilede stort til mig og kiggede på noget på sin mobil. ''Ej, hvem er det?'' Sagde hun og viste mig et billede af hende og Ian hvor de havde armene om hinanden og smilede. What? Havde hun stadig det billede? ''Det er din eks kæreste. Ian Somerhalder. Du spillede med ham i en serie. The Vampire Diaries.'' ''Nårh ja, jeg kan godt huske Vampire Diaries.'' Sagde hun. ''Jeg spillede med ikke? Men wow, ham Ian er ret pæn!'' Jeg stivnede. ''Du ved godt vi er kærester, ikk?'' Sagde jeg lidt for hårdt. Hun kiggede op. ''Nårh ja, men se ham.'' Hun viste mig billedet på hendes mobil. ''Gad vide om jeg har hans nummer. Han hedder Ian ikk?'' ''Jo..'' Mumlede jeg. ''Ej det har jeg! Og hans adresse står her også!'' Sagde hun og viste mig det igen. ''Hm, whatever.'' Sagde hun og lagde mobilen fra sig. Jeg blev lidt lettet. Jeg skulle til at sige til hende om hun ville med ud og spise, da jeg hørte en pigestemme. ''Allie!'' Sagde hun. Amanda. Hun kom ind. ''Åh, ved du hvad? Brooke og Britney hænger ud med Emo pigerne nu! Og Theresa er blevet totalt snobbet, efter Tyra er flyttet! Jeg har kun diiig!'' Hun satte sig ved siden af Allie. ''Jeg tror ikke hun kan huske dig.'' Sagde jeg og kiggede på Allie og så på Amanda. Amanda kiggede lidt chokeret på mig og kiggede så på Allie. ''Jo. Jeg kan huske jeg havde 5 veninder. Hm.. Jeg ved hvordan de ser ud, men hvad hedder de..'' ''Ehm..'' Mumlede Amanda og gik over til en af hendes skuffer. Der lå et billede af hendes veninder. ''Det her er Tyra. Hun flyttede til Rusland. Det der er Brooke og det der er Britney. De hænger ud med emoer nu. Det der er Theresa skolens mest snobbede pige, sammen med Cher.'' Sagde Amanda og rullede med øjnene. ''Og det mig. Og dig.'' Sagde Amanda og pegede, imens hun smilede til Allie. Allie tog billedet, i sine hænder. ''Se Justin! Jeg har æblekinder der, nu har jeg kindben!'' Sagde hun og viste mig billedet. Jeg grinede. ''Det var også før du blev model.'' ''Så jeg tabte mig?'' ''Ja, eller nej. Du begyndte bare at spise meget sundt, og jo du tabte dig. Lidt. Ikke så meget. Hun troede hun havde fået plastik operationer.'' Sagde jeg og det sidste sagde jeg til Amanda. Amanda grinede højt. ''Så dum er du ikke.'' Sagde hun og puffede blidt til Allie. Jeg fik en idé. ''Hey vi ringer til Selena, og så tager vi alle ud og spiser.'' Sagde jeg. Allie og Amanda nikkede, og en time efter kom Selena. ''Oh my gosh! Hallo, jeg flytter så meget til L.A! Min mor skal lige overtales. Jeg gider ikke bruge en time på at gøre herud.'' Sagde hun og krammede Allie, Amanda og mig. Vi kørte så alle ned på en restuarant. Amanda fortalte Allie alt om hvad de havde lavet inden deres 'gruppe' blev splittet af. Vi kom til en restuarant og der var selvfølgelig totalt mange paparazzis. Vi kom endelig ind i restuaranten. Folk kiggede, men vi var ret så ligeglade. Vi kiggede alle i menuen. Allie var den første som lagde menuen fra sig. Tsh, sikkert salat hun ville have. ''Hvad har du bestilt, babe?'' Sagde jeg og smilede sødt til hende. ''Pomfritter.'' Sagde hun smilende. Jeg tror jeg så ret chokeret på hende, for lidt efter sagde hun: ''Hvad? Er der noget galt i?'' Sagde hun grinende og kiggede rundt på os. Vi rystede alle på hovedet. ''Du plejede bare at bestille salat. Hver. Eneste. Gang.'' Sagde Amanda. Selena grinede og nikkede. ''Hm..'' Sagde hun og så tænksom ud. Da vi alle havde bestilt, sad vi og spiste og snakkede. ''Der var engang, hvor vi alle gik en tur, ikk? Du skulle ha' set dig selv. Du gik og snakkede med gamle mennesker. Det var virkelig sjovt.'' Sagde Amanda til Allie. Selena grinede højt, og det gjorde jeg også. ''De må ha' blivet sure?'' Sagde Allie og smilede. ''Nej, de opdagede ikke at du snakkede med dem for sjov.'' Sagde Selena, som også havde været med den dag. Da vi havde spist, betalte jeg, for hey.. Jeg er jo en gentleman. Vi gik udenfor, og Amanda hviskede i mit øre: ''Mig og Selena går lidt rundt, så du kan gå alene med Allie. Okay?'' Hviskede hun og trak sig væk. Jeg smilede og nikkede. Selena og Amanda tog hinanden under armen og så gik de. ''Mh, hvor skal de hen?'' Sagde Allie forvirret. Jeg trak på skuldrene, og tog hendes hånd. Hun smilede til mig. ''Allie.. Jeg ved godt det her kommer så pludseligt men.. Elsker du mig?'' Hun stoppede op, så det gjorde jeg også. ''Tidligere idag.. Da vi kyssede.'' Begyndte hun og smilede. ''Der.. Jeg følte mig virkelig tryg. Jeg havde syntes det havde været forkert, og sådan, og havde overvejet at .. Sige vi ikke skulle være sammen mere, men da jeg så kyssede dig.. Der.. Altså jeg vil sige at..Jeg ved det ikke.'' Sagde hun tilsidst. Jeg smilede og nikkede lidt. ''Bare vent. Jeg skal nok få dig til at elske mig.'' Sagde jeg forsjov, selvom jeg mente det. Hun grinede lavt, og jeg tog min hånd til mig, og lagde istedet min arm om hendes skuldre, da hun var lavere end mig. Hun tog armen om mit liv, og så gik vi. ''Der er faktisk .. 3 måneder til jul, Justin.'' Sagde hun og smilede til mig. Jeg elskede når hun sagde mit navn. Jeg smilede. ''Ja. Jeg er igang med at lave en julesang.'' ''Er du? Virkelig? Hvad hedder den?'' ''Mistletoe.'' Sagde jeg og smilede. Hun grinede. Vi gik forbi nogle butikker, og sådan da jeg fik en sms. Fra Selena. 'Er taget hjem til Beverly, med Amanda. Håber ikke det gør noget?' Jeg svarede: 'Ofcourse not;)' ''Justin, hvis jeg har hukommelstab, hvorfor besøger min familie mig ikke? Burde de ikke det?'' Sagde hun forvirret. ''Ehm.. Jo ser du.. De ved det ikke.'' ''Hvad?'' ''Vi fortalte det ikke til dem.'' Sagde jeg nervøst. ''Men.. Kan du ikke sige det? Please, jeg vil gerne møde dem.'' Sagde hun. Jeg smilede. ''Jo, det kan vi godt.'' Sagde jeg og smilede til hende. ''Når vi kommer hjem?'' Sagde hun spørgende. Jeg nikkede og hun smilede. ''Ej, Justin! Sig ikke du har lavet parfumer til kvinder?'' Sagde hun og pegede i en vindues udstilling. Jeg smilede. ''Yup. Det har jeg. Kom, jeg køber en til dig.'' ''Ej, det behøver du ikke. Jeg har m..'' Begyndte hun. Der var noget som ikke var ændret. Hun skulle altid modsige når jeg ville betale. ''Årh, kom nu bare.'' Sagde jeg og så gik vi ind i butikken. Dem som arbejdede her så meget overrasket ud. Jeg tog en pakke, og gik over og betalte. Hun lagde den i en pose (kassedamen) Og vi gik ud igen. ''Skal vi ikke tage hjem?'' Sagde jeg. Hun nikkede, og vi gik over til bilen da jeg kom i tanke om at der ikke var nogen bil. Det var Selenas og den havde hun brugt til at køre hjem med. Årrh.. Jeg skrev til min mor, og hun kom og hentede os lidt efter. Jeg satte mig foran, og Allie bagved. Hun kiggede bare ud af vinduet, da hendes mobil pludselig ringede. Hun tog den op, og kiggede forvirret på skærmen. Jeg havde vendt mig om. ''Hvem er det.'' ''Der står.. Mor.'' Hviskede hun. Min mor var også nervøs nu. Men hun sagde ikke noget. Allie tog den. Jeg kunne høre hvad Allies mor sagde i telefonen selvom den ikke var på højtaler. ''Hej skat, hvordan har du det?'' Sagde Mrs. Gomez. Allie tabte telefonen, i bare chok. Jeg tog min sele af og tog telefonen fra gulvet. ''Hej, det er Justin.'' ''Åh hej, Justin. Er Allie der?'' ''Øhm.. Hun ringer tilbage hun er lige igang med noget.'' Sagde jeg nervøst. ''O..Kay, så. Vi ses søde.'' Sagde hun og lagde på. Wuh, tæt på. Jeg gav mobilen tilbage til Allie. ''Undskyld, jeg gik i chok je..'' ''Det okay.'' Sagde min mor og smilede. ''Jeg kan godt forstå du blev i chok.'' Vi kom hjem og jeg fortalte min mor, om det Allie sagde. At hun ville have hendes familie skulle komme og besøge hende. Og vi skulle fortælle dem hvad der var sket med hende. Så det gjorde min mor. Hun havde sat den på højtaler. ''Hej, Hayley.'' Sagde min mor. ''Hej, Pattie! Har i det godt?'' Sagde Mrs. Gomez. ''Vi har det fint, men jeg vil fortælle dig noget.'' ''Ja?'' Sagde Mrs. Gomez. ''For 3 måneder siden..'' Og så fortalte hun det hele. Mrs. Gomez begyndte at græde, og da min mor var færdig med at snakkede sagde Hayley: ''Vi kommer om 2 dage, for det er først der vi kan få ledige billetter. Er hun okay? Husker hun noget?'' ''Hun husker, Selena, Mandy, Shenay og Bella. Og sine veninder. Men ikke andet.'' Sagde jeg. ''Åh, hvor forfærdeligt.'' Sagde Hayley. ''Især for dig Justin.'' Sagde hun. ''Ja, well..'' Mumlede jeg bare, og gik ovenpå. Allie kiggede op på mig. ''Så kommer de?'' ''Om 2 dage.'' Sagde jeg og nikkede. Hun smilede. ''Hvad nu hvis de ikke kan lide mig?'' Sagde hun nervøst. Jeg kiggede mærkeligt på hende. ''Allie, det kan godt være du ikke 'kender dem' men de ved jo godt hvem du er, og hvordan skal dine forældre og søskende IKKE kunne lide dig?'' Sagde jeg forvirret. Hun smilede uskyldigt. ''Nårh ja. Ups.'' Sagde hun og smilede. Hun tændte for fjernsynet, og sad og så et interview med Nicki Minaj. Hun lænede sig om af væggen med en pude bag i sig, og lagde en dyne over sig. Hun kiggede på mig. ''Kom.'' Sagde hun og hentydede til jeg skulle sætte mig ved siden af hende. Jeg smilede og gik over, satte mig ved siden af hende og lagde en arm om hende. Hun smilede og lagde hovedet på min skulder. ''Ej, jeg elsker hendes accent.'' Sagde Allie og pegede på Nicki på fjernsynet. ''Jeg elsker din mere.'' Sagde jeg og kyssede hende på håret. Hun trak sig væk så hun kunne se på mig. ''Jeg har ikke en accent?'' Sagde hun og smilede. ''Du har en New Yorker, Queens accent af en eller anden grund. Det har du altid haft.'' Sagde jeg smilede. ''Nej?'' (En New yorker, Queens accent er sådan.. Altså Queens er en by i New York. Fx, når man siger Water siger man Woater, og når man siger Call me back, så udtales det: Coall me back. Forstår i?:D) ''Jo, du har Allie. Jeg ved ikke om du har boet i New York, Queens før..'' ''Det ved jeg heller ikke.'' Sagde hun. Jeg grinede. Hun var så sød. ''Hm, okay. Klær det mig at have accenten, eller?'' Spurgte hun. ''Du er sød, når du bliver sur. Især med din accent.'' 2 dage efter: - Allies familie var på vej herover. hun havde taget nogle shorts og en trøje på. LINK: http://weheartit.com/entry/16079973 Hun var virkelig flot. Hun havde glattet sit hår, og på hendes øjne havde hun guld makeup på, og og så gik det hen og blev lidt orange i det. Hun havde det der.. Var det mascara det hed? Og så flydene eyeliner. Hun havde puttet lidt blush på. Men hun var tynd. Okay ikke tynd. Hun var slank. MEGET slank. Ikke sådan det så uhyggeligt ud, det var flot og sådan, men hun var stadig tynd. Hvis jeg måtte havde jeg proppet hende, med junkfood. ''Hvordan ser jeg ud?'' Sagde hun nervøst, bed sig i læben og kiggede på mig og min mor. ''Du ser skøn ud skat.'' Sagde min mor. ''Ja, du er virkelig smuk.'' Sagde jeg. Hun smilede stort og kyssede mig på kinden. Min mor kiggede ud af vinduet. ''Uh, de er her.'' Lige da min mor havde sagt det, sagde Allie: ''Årh, jeg klare det ikke!'' Sagde hun. Jeg lagde en arm om hendes liv. ''Du skal nok klare det. Det jo ikke fordi de ikke ved hvem du er.'' ''Men jeg ved ikke hvem de er.'' Sagde hun og smilede lidt. ALLIES SYNSVINKEL. Det her var så urealistisk. Jeg skulle møde min familie for første gang i mit .. nye liv? Kan man sige sådan? Ihvert fald efter min hukommelstab. Det bankede på døren, og jeg kunne nærmest høre mit hjerte banke af nervøsitet. Justin strammede grebet om mig. Det føltes tryg. ''Slap af babe. De bider ikke.'' ''Det kan du sagtens sige. Hvad nu hvis jeg..'' ''Slap af.'' Sagde han og kyssede mig hurtigt på munden. Jeg tog en dyb indånding, da Pattie åbnede døren. En kvinde kom ind. Hun lignede en på 22. Mindst. Hun havde sort hår, og hun havde sat det op i en stram hestehale. Hestehalen var krøllet. Hun havde sort/gråt/sølv øjenskygge, flydene eyeliner, og mascara og blush. Og noget lipgloss. Jeg havde kun en søster, og det var Shenay. Oh my god. Er det min mor? Heldigvis havde jeg taget vandfast mascara på, for jeg mærkede tårene i mine øjne. Prøvede at huske hende, men nope. Jeg vidste hvad hun hed, jeg og Justin havede 'øvet' deres navne, så jeg kunne dem. Min mor hed Hayley. ''Skat.'' Sagde kvin.. Min mor lavt og krammede mig. Jeg krammede med og tørrede hurtigt mine tårer væk. ''Sis!'' Råbte en høj dreng. Louie. Tror jeg. Jeg kiggede spørgende over på Justin, og gav ham et blik der sagde Er-det-Louie? Justin nikkede smilende og jeg krammede Louie. ''Kan hun huske mig?'' Sagde drengen og kiggede rundt. ''Ej hallo tænk dig om? Dude, hun har hukommelstab! Ugh!'' Sagde den anden dreng, som så måtte være Tyler. Han krammede mig og jeg krammede tilbage. Og så var der ham manden, som lignede de var 23. Seriøst, fødte de mig som 9 årige? Han smilede stort. ''Honey!'' Sagde han, og jeg gik over og krammede ham. De tog deres sko af og jeg kiggede på min mor, ret så meget. Hun smilede og lagde en arm om mig. Vi gik ind i stuen, og satte os. ''Nåh.. Jeg lader jeg lige være alene.'' Sagde Pattie. ''Justin.'' Hvæsede hun da han ikke fattede han også skulle gå. Han kiggede forvirret på Pattie men gik så med hende ud af stuen. Jeg kiggede genert på dem, da jeg opdagede de alle kiggede på mig. ''Ej hallo.. Snak til hende? Nåh, så gør jeg det.'' Sagde.. Tyler. Tror jeg. ''Hej, Allie!'' Sagde han glad. Jeg smilede genert. ''Hej.'' ''Jeg giver op.'' Sagde Tyler, hvilket fik mig til at grine højt. Det startede med at være ret akavet, men jeg lærte dem at 'kende' og vi snakkede godt sammen. De fortalte mig om alt, fra min barndom og inden de flyttede og sådan. ''Hvor mange dage skal i være her?'' Sagde jeg glad. ''Vi bliver nød til at tage hjem idag skat. Vi alle har travlt, men vi har faktisk tænkt på at flytte tilbage.'' ''Endelig.'' Sagde Louie og Tyler på samme tid, imens de rullede med øjnene. ''Men, vi vil gerne flytte til New York. Alle mine modeshows er der, og .. Ja.'' ''..Mor?'' Begyndte jeg. Hun smilede. ''Ehm, har vi boet i New York, Queens, før?'' ''Nej?'' Sagde hun. Okay, så jeg har en Queens accent men jeg har aldrig boet i New York? ''Nåh, det bare Justin sagde jeg havde en Queens accent.'' De grinede. ''Det har du også.'' sagde Tyler. Hvad f:ck? Da klokken var omkring 11 om aften skulle de flyve hjem igen. Til SPANIEN. ''Vi ses, skat. Husk jeg elsker dig, ligemeget hvad.'' Sagde hun og krammede mig. Igen, jeg fik tårer i øjnene. Jeg kyssede min mor og far på kinden og krammede dem, sagde jeg også elskede dem for det gjorde jeg. Jeg krammede Louie og Tyler, sagde de skulle komme på besøg en dag. Da der kom en limo og kørte dem stod jeg ved hoveddøren og kiggede efter dem til de drejede om et hjørne og var væk. Jeg græd. Jeg græd så meget, for jeg havde mødt dem men de skulle allerede hjem. Pattie sov, og det gjorde Justin sikkert også. Jeg gik ovenpå og ind på mit værelse. Jeg satte mig på min seng, og begyndte bare at græde helt vildt. Seriøst, hvordan ville du have det hvis du ikke engang kunne huske din egen familie, og når du så møder dem så skal de afsted nogle timer efter. Justin kom ind. ''Babe..'' Han sukkede og satte sig ved siden af mig. ''Jeg forstår det ikke..'' Hviskede jeg, da han trak mig ind til sig, så jeg kunne græde ud ved ham. ''De tager bare afsted. Jeg, vi...'' Jeg sagde ikke mere. Jeg ville bare føle mig tryg i Justins arme, og vide han altid ville være der for mig. Jeg trak mig væk så jeg kunne se på ham. ''Undskyld, jeg ved godt det er barnligt men..'' ''Hey.. Det ikke barnligt, Allie.'' Sagde han og hev mig ned og sidde ved ham igen. Vi sad bare der i tavshed. Min familie var sikkert i lufthavnen eller i flyveren nu. Jeg havde ikke opdaget Justin som lå på sengen og sov. Jeg sukkede og lagde dynen over ham. Jeg gad ikke sove ved siden ham, for at være ærlig. Jeg gad ikke nogen, jeg ville med min familie. Men det var forsent. Jeg fandt et tæppe, og siden Justin sov på min pude, tog jeg hans og gik ned i stuen. Jeg lagde mig i sofaen. Jeg kiggede på sofaerne, hvor min familie lige havde siddet. Jeg var så ked af det. Jeg opdagede at der lå en cap. Den cap Tyler havde på. Han havde glemt den. Jeg tog den og kiggede på den. Så græd jeg bare mere. Jeg lagde cappen, ved siden af mig, og græd mig selv i søvn. NÆSTE DAG. JUSTINS SYNSVINKEL. Jeg vågnede ved at en dør blev smækket i. Jeg rejste mig op og kiggede ud af vinduet. Allie. Hun satte sig ind i sin bil, bakkede ud og kørte. Jeg håber hun stadig ved hvordan man køre. Jeg skrev til hende. #Hvor er du på vej hen?<3# Intet svar.. Okay hun kørte i bil, hun kunne nok ikke svare. Jeg tog et bad, og da jeg var færdig, tog jeg nogle boxershorts på, nogle shorts som gik til lige under knæene som var sorte, en orange t-shirt og en orange cap. Jeg gik nedenunder, hvor min mor var i køkkenet. ''Godmorgen, søde.'' Sagde hun. ''Hvor tog Allie hen?'' Sagde jeg. ''Det ved jeg ikke. Hun sagde hun ville ud og shoppe.'' Jeg nikkede bare. Når piger var deprimeret, så trøstespisede de, eller tog ud at shoppe. ''Hun er ked af det. Meget. Efter hendes familie tog afsted igår.'' Sagde min mor. Jeg nikkede bare og tog en bid af en toast. ''Og som hendes kæreste burde du at være der for hende.'' ''Ja, mor, men hun er nok ikke hjemme?'' Sagde jeg lidt irriteret. Gosh, jeg vidste godt hun var nede, og jeg vidste godt jeg skulle være der for hende, men hun er ikke HJEMME. ''Justin, slap af. Spis.'' Sagde min mor og gav mig mere toast. Jeez. Jeg spiste til jeg var mæt, og så gik jeg ud i stuen og så tv. ''Skaaat, jeg tager til Beverly Hills!'' ''Hejhej!'' Råbte jeg tilbage, og hørte en dør smække. Scooter ringede. ''Scoot!'' Sagde jeg glad. ''Har du glemt det? Du skal i studiet, idag, kommer du?'' ''Sorry man, jeg venter på Allie kommer hjem.'' ''Hun er her.'' Sagde han. ''Hvad?! Okay, jeg kommer!'' Råbte jeg og rejste mig op. Jeg fandt min mobil, bilnøgler og nøglerne til huset. Jeg låste huset, og vendte mig om hvor der stod en flok paparazzis. Damn. Med besvær kom jeg forbi dem og ind i min bil. Jeg dyttede til de flyttede sig og jeg kunne bakke ud. Jeg kørte så over mod studiet som lå omkring 20 minutter væk.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...