I see you

Chris er en normal dreng med normale problemer... Og dog... Chris har faktisk et problem, men han vil ikke fortælle nogen om det. Han vil dog ikke fortælle nogen om det, da hans liv vil ændre sig for meget. Men hvad sker der så, når en pige kommer på sporet af hemmeligheden?

0Likes
2Kommentarer
1445Visninger
AA

1. Nogle gange skræmmer du mig.

Bib bib

 

Det var mit vækkeur der ringede.

Det ringede som altid klokken 7. På denne tid af morgenen var jeg altid lidt træt. Men jeg havde ikke noget valg, jeg skulle jo op.

Jeg åbnede mine øjne for at finde mit vække ur. Men hvad nyttede det at åbne mine øjne? Mit værelse var jo mørkt

alligevel. Alt var mørkt, og specielt på denne tid af året.

 

Jeg famlede rundt efter mit vække ur, som lå på mit natbord, så jeg kunne få det slukket.

Bare fem minutter mere kunne jeg godt bruge i sengen.

 

Jeg satte mig op i sengen, så mine sanser også kunne vågne. Mine sanser vågnede ikke så hurtigt som jeg gjorde. Allerhelst ville jeg vente med at gøre noget, til de var vågne. Men jeg kunne ikke sidde og ”glo” i de tyve minutter det tog.

 

Jeg kendte mit værelse godt, og jeg vidste præcist hvor alle ting var.

Min seng stod allerbagerst ovre mod højre. Mit skab var for enden af min seng.

Mit fjernsyn stod oven på en reol jeg havde. Selve skærmen var retten mod min seng, så jeg kunne se det.

På den mod satte side af fjernsynet og reolen var mit vindue, og ved siden af min dør var mit skrivebord. På skrivebordet lå en mobil som kun kunne ringe og en computer.

Mit værelse var meget simpelt, men jeg kunne lig det.

 

Jeg rejste mig fra sengen og gik mod vinduet. Jeg vidste præcist hvor det var, men jeg stoppede alligevel op. Da mine sanser ikke var helt vågne endnu, kunne det ikke fortælle mig hvor langt der var til vinduet. Det fik mig til at tvivle på mig selv.

Jeg rakte så bare ud efter vinduet og famlede efter vindueskarmen.

 

Der et lød et klik fra min lys kontakt. Nogle havde tændt mit lys – Men hvem?

Jeg havde ikke hørt nogen gå på gangen.

”Chris, hvis du ikke kan finde dit vindue, hvorfor så ikke tænde dit lys?” Spurgte personen.

Det var min lillesøster, Molly, kunne jeg høre

 

Jeg sukkede indvendigt. Jeg hadede spørgsmål om lys og mørke, for jeg vidste aldrig hvad jeg skulle svare.

”Jeg – Øh – Jeg ville gerne bare have lyset slukket” svarede jeg og famlede videre efter vinduet.

”Nogle ganger skræmmer du mig Chris” sagde hun og gik.

Jeg var ikke skræmmende… Jeg var bare ikke som andre teenagere… Mere…

 

Efter meget kort tids søgen fik jeg fat i mit vindue og kunne slå gardinet fra.

Mit skab stod i den anden side af mit værelse, men jeg fandt det noget hurtigere da mine sanser var ved at vågne.

 

Mon den øverste trøje og de øverste par jogging bukser passer sammen? Det håbede jeg som altid de gjorde.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...