Første gang

Det her en personlig og virkelig historie, fra første gang jeg følte forelskelsen..

2Likes
2Kommentarer
1189Visninger

2. Mads

Da jeg kom hjem var jeg helt udmattede, og jeg kunne ikke tænke på andet en Rasmus, den måde han havde kigget på mig. Samtidig med alt den skyld på mine skuldre, tænkte jeg på Mads den måde, han kunne få mig til at smile på. 

Jeg måtte bare skrive med ham, så jeg satte mig i min seng, og åbnede min computer. Da jeg havde logget på facebook, kunne jeg med det samme se, at Mads havde skrevet til mig, og var stadig online. "Hej Mads" skrev jeg, og jeg kunne mærke sommerfulgene i min mave. "Hej søde!" det sitrede helt ud i tæerne, jeg kunne mærke varmen i hele kroppen. "Jeg har dårlige nyheder" afsend, nu ventede jeg på svar. "Er du okay?" hvor er han sød! Så kom stemmen inde i mit hovede, har du virkelig allerede, glemt Rasmus? Nej, det har jeg vel ikke! Du virker ikke nede, har du skænket ham en tanke, mens du har skrevet med Mads? Nej, det har jeg ikke. Han var forsvundet, forsvundet i Mads universet. Min skyldfølelse vandt altid, fik mig altid til at føle som en lort, men hvad kunne jeg gøre? Mads gjorde mig glad, og når jeg skrev med ham, kunne jeg kun tænke røde roser og romance.

"Er du der?" spurgte Mads mig, og nej det var jeg ikke, jeg sad i Cecilies verden. Den verden sad jeg kun i, når min samvittighed mente jeg var en idiot. Jeg kan få helt ondt i maven, når jeg ved jeg har dummet mig. Men jeg svarede ja alligevel, også sad jeg og ventede på at han ville skrive noget mere. Men han var simpelthen for langsom, og før jeg nåede at tænke mig om. Fik jeg skrevet at jeg have slået op med Rasmus, og det var forfærdeligt! Jeg kunne se han var igang med at skrive et svar, og der gik ikke længe før der kom et svar. "Det er jeg da rigtig ked af Cecilie! Vil du snakke om det?" det ville jeg jo faktisk ikke, jeg vil snakke med ham om det vi plejede, Rasmus var der ikke plads til når jeg skrev med Mads. "Naar det er helt fint, det var fuldstændig det rigtige at gøre" skrev jeg til ham og håbede på at han ville skifte emne og det gjorde han også, til noget meget bedre! "Hvis du har lyst, kunne vi jo finde en dag i løbet af den her uge. Så kan vi jo snakke om det, eller lad være. Bare hvad du har lyst til" jeg fik lyst til at grine af glæde, puha det var jo lige det jeg ville. En hel dag med Mads ville være til at dø for. Jeg skyndte mig at svarede ja til hans forslag, og så besluttede vi os for at det skulle være fredag og hjemme hos mig. Jeg kunne slet ikke vente, men jeg var også nervøs hvad hvis det ville blive kun akavet og han ikke var som jeg troede. Jeg skubbede hurtigt den tanke væk og besluttede mig for at være glad i stedet.

stakkels Rasmus, han er nok ikke i lige så godt humør og sidder faktisk måske og græder. Gæt hvem der er skylden i det? Mig, det er mig. Bingo! Al lykken jeg var fyldt med før, forsvandt på et kort sekund det var jeg så god til. jeg lagde mig i fosterstilling i sengen, ind under dynen og prøvede at komme væk fra min skyld. Der gik ikke længe før jeg var faldet i søvn, og den nat drømte jeg om Rasmus der græd mange tåre så jeg druknede, langsomt og smertefuldt. Velfortjent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...