Første gang

Det her en personlig og virkelig historie, fra første gang jeg følte forelskelsen..

2Likes
2Kommentarer
1129Visninger

1. sandheden.

Jeg var ved at blive kvalt, alle dømmede mig og det var for meget. Det startede med mit forhold til Rasmus, et forhold jeg aldrig rigtig selv forstod, et jeg aldrig skulle havde startet.

 

Min mobil vibrede, endnu en sms fra Rasmus, han sendte altid de lange kærligheds erklærninger.

Lad mig dog være, jeg kan jo næsten ikke få luft. CECILIE! mine tanker råbte af hinanden inde i hovedet, hvordan kune jeg tænkte sådan noget om min kæreste. Kæreste tsk du kan jo ikke engang lide ham, STOP! Jeg troede jeg kunne men jeg ved ikke, måske tanken om at have en kæreste, det var bare det jeg kunne lide. "Og synes du selv det er fair?" sagde en stemme inde i mit hovede, nej vel ikke rigtigt. Jeg tror jeg må ende det, jeg var fuld da jeg sagde ja til det her, og det er ikke fair over for ham.

Facebook lyden sang ud af min dell computer, Mads skrev hej til mig, spændingerne i maven kunne jeg ikke stoppe. Hver gang han skrev blev jeg glad, men så tænkte jeg på Rasmus igen, jeg er et forfærdeligt menneske. Jeg lukkede computeren, jeg blev nødt til at snakke med Rasmus, og jeg tror det måtte være nu. Jeg aftale med ham, at vi skulle mødes ved en skater banen, da jeg gik derned var jeg lige ved at fortryde. Det her bliver alt andet end let, jeg har gjort det en gang før, det eneste jeg kan huske at det var forfærdeligt.

Rasmus stod og ventede på mig dernede, mit hjerte bankede hurtigt nu og jeg havde ingen vej tilbage. Han smilede til mig og vinkede, jeg måtte bare gøre det hurtigt. "Hej smukke" sagde han sukkersødt, og gav mig et lang kram. Han gjorde det ikke ligefrem nemt for mig, men jeg måtte bare bide i det sure æble. "Ja jeg bliver nok nødt til, at sige det med det samme" sukkede jeg, og kiggede ned i jorden. Han tog fat om min hage, og løftede mit hovede så jeg ikke kunne andet, end at se ham i øjne. "Okay, jeg kan ikke mere." jeg spyttede det ud, og jeg så hans ansigtsudtryk. "Hvad, altså du slår op?" spurgte han, og lyden på hans stemme skar igennem mig. "Ja". Jeg følte mig som den største lort, jeg kunne havde sparket mig selv over knæet. "J-jeg bliver nødt til at gå nu". Stammede han og tog sin cyklen, også så jeg ellers kun ryggen af ham.  

Måske gjorde det her mig ikke bedre, men en af de første jeg ville fortælle det til, var Mads og jeg kunne ikke vente.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...