Døden

Den 13-årige Caitlin har altid undret sig over hvad der sker efter døden. Gør det ondt at dø? Caitlin's far døde i en trafik ulykke da hun var 3. Caitlin har tit mareridt om døden, og Mareridtene er tit det samme ville hun dø eller ej?...

1Likes
1Kommentarer
601Visninger

1. Skænderiet.

Jeg sparkede med benene mod kistens låg da manden med de blodige tænder og det lumske smil skubbede låget i på kisten. Jeg ville ud. Men jeg kunne ikke, jeg indså det var på tide nu. Jeg ville dø og mit livs mysterier ville blive opklaret og jeg ville finde ud af den komplicerede ting døden. Men jeg kæmpede i mod jeg ville ud og jeg ville leve, Men på den anden side vis jeg lod kisten synke og vandet trængte ind ville jeg slutte mig til min far og jeg ville vide om det gjorde ondt eller om det var en del af det hårde liv. Men da jeg mærkede kisten synke ville jeg leve, sammen med min mor og min fugl og jeg ville aldrig DØ. Men jeg ville jo gerne dø? Jeg begyndte at græde og inde i mit hovede eller hvar det virkelighed? hørte jeg en stemme den talte til mig, "Caitlin.. Du ville ikke dø du ville leve du spildte din chance det er for sent!" Men jeg ville leve for evigt og altid jeg ville aldrig dø.Og måske var det, det? Jeg ville ikke dø fordi at jeg ville leve for evigt og altid. Jeg havde taget  en beslutning jeg ville LEVE. Jeg sparkede på låget men det var forsent kisten havde ramt bunden og jeg havde valgt døden uden selv at have valgt det. Jeg mærkede vandet strømme ind i kisten og indså det var det, men alligevel kæmpede jeg men efter 5 sekunder gav jeg op og lød mig dø nede på bunden af søen i en kiste.

 

Jeg vågnede op med sved på panden. Det var bare et maridt, endnu et dumt mareridt. Det var bare et mareridt Caitlin IKKE andet! Beroligede jeg mig selv. Jeg satte mig op i sengen og kiggede mig omkring på mit værelse. Der hang kun et billede på væggen, ingen plakater eller noget som helst andet kun et billede af min far. Jeg sukkede og stod ud af sengen. Jeg fandt mine bukser fra gårdagen og tog dem på, Jeg fandt en ren bluse inde i mit skab med et lille motiv på hvor der stod "I'm A Angel sent from the hell" Jeg elskede den bluse og havde den på så tit jeg kunne. Jeg gik nedenunder hvor min mor stod og lavede morgen mad. Det duftede af Bacon og æg, min yndlings morgenmad. Jeg satte mig ned ved bordet og ventede det værste. Min mor lavede kun min yndlings morgenmad når der var noget hun ville snakke med mig om. Jeg satte mig ned og kiggede ud i luften og ventede. hun satte stille tingene på bordet og satte sig over for mig. Jeg kiggede på hende med hvad-nu-mor øjne.

"Caitlin.." Sagde hun.

"Ja det er mit navn..?" Svarede jeg.

hun ignorede min åndsvage kommentare og begyndte at gå til emnet.

"Jo.. Jeg har fået besked fra din lærer om at du har svært ved at koncentrere, dig i timerne og at du taler meget om.. om.. Døden" Det sidste ord var næsten en hvisken og jeg tog en dyb indånding. "Jeg ville gerne snakke med dig om tingene.." Sagde hun.

"Mor.. Jeg prøver så godt jeg kan!" Sagde jeg.

"Men det er ikke godt nok, Caitlin!" hendes stemme var højere end før og jeg vidste der var et vredes udbryd på vej. "Og det med døden, det har vi jo snakkede om, Døden er en komplicerede ting og du skal ikke gå at tale om den, Mennesker kan blive såret over det!" Sagde hun.

"JAMEN, MOR!" Sagde jeg. "Jeg ville vide hvorfor far døde? hvorfor man dør! Og om det gør ondt!" Jeg hævede stemmen en smule og rejste mig fra bordet.

"Svarene er, Din far døde fordi at han havde slemme kvæstelser! Man dør fordi livet slutter! OG DET GØR IKKE ONDT, DET ER EN DEL AF LIVET!" Sagde hun.

"Nej, det er ej!" Sagde jeg.

Jeg smed min tallerken på gulvet og gik ud i gangen for at tage mine sko på.

"Du er den værste mor man kunne tænke sig!" Råbte jeg i det jeg smækkede døren og løb ud i regnen væk fra min mor og verden langt væk..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...