Tsunami

Du kigger ud over det smukke indiske ocean en sidste gang inden du lukker øjnene og falder i søvn, men du vågner pludseligt af en blanding af skrig, råb, panik og larm. Du kigger dig hurtigt og forvirret omkring og da du kigger ud af vinduet i den smukke lejlighed, kan du se en kæmpebølge tårne sig op ude i horisonten, du står helt stille og bare kigger på at bølgen bliver større og kommer nærmere, da det slår dig ”Hvor er hun?”, du kigger hen på sengen hvor du forventer hun ligger og sover, men det eneste du ser, er en tom seng, du bliver i et sekund grebet af panik, mere når du ikke, før alt bliver sort.

0Likes
0Kommentarer
984Visninger

1. Tsunami

Du kigger ud over det smukke indiske ocean en sidste gang inden du lukker øjnene og falder i søvn, men du vågner pludseligt af en blanding af skrig, råb, panik og larm. Du kigger dig hurtigt og forvirret omkring og da du kigger ud af vinduet i den smukke lejlighed, kan du se en kæmpebølge tårne sig op ude i horisonten, du står helt stille og bare kigger på at bølgen bliver større og kommer nærmere, da det slår dig ”Hvor er hun?”, du kigger hen på sengen hvor du forventer hun ligger og sover, men det eneste du ser, er en tom seng, du bliver i et sekund grebet af panik, mere når du ikke, før alt bliver sort.

Du læner dig ned over hospitalssengen, mærker hvordan tårerne presser sig på da du genkender hende, men du forholder dig stærk og rolig. Ikke for din skyld, for inderst inde er du ved at bryde sammen. Nej, du gør det for hendes skyld. Hun ønsker at du skal leve videre, leve videre uden hende. Men hvordan skulle du kunne gøre det? Hvordan skulle du få et liv til at hænge sammen, uden hende i hverdagen? Der er ikke lang tid igen, det ved I begge. Tusindvis af følelser skyller ind over dig, da hun åbner øjnene. Hun lader hun sine lyseblå øjne møde dine brune. Du sætter dig på stolen ved siden af, tager hendes hånd og strammer grebet om den. Hendes læber bevæger sig, men fremsiger ingen ord. Alting synes farveløst, på trods af den skyfri blå himmel udenfor. ”Jeg elsker dig,” siger hun hæst. Hun tager sin frie hånd op til dit ansigt, kærtegner dig og sender dig et skævt smil. Du kigger ned. Hendes ligblege ansigt er ikke til at se på. Det giver dig kvalme. ”Lad vær og sig det,” siger du, idet du igen kigger ned på hende. Det er svært for dig at bare forestille dig den pige, som engang var et af de mest livsglade mennesker, som du overhovedet kendte, nu lå helt livløs i en hospitalsseng.”- Det er ikke slut,” afslutter du. Du mærker gråden i halsen. Du mærker igen tårerne i dine øjne, men kan ikke længere holde dem tilbage. ”Jeg elsker også dig,” når du lige at hviske, inden du hører en lang og endeløs bib lyd som fortæller dig det værst tænkelige. Den dejlige rejse til Thailand, som i sammen havde planlagt og glædet jer til i måneder, den rejse som var begyndt som en drøm, den rejse som alle havde misunde jer, men som du nu for alt i verden, ville ønske i ikke var taget på, den rejse endte forfærdeligt, den endte med at koste hende livet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...