The fire (Vampyrprinsessen)

William og hans storebror, Johan, er vampyrjægere. De har en lovende karriere foran dem, og penge i massevis. Men er det nok? En dag får de en opgave, men kan William gennemføre den? Kan han dræbe den eneste, som han virkelig elsker? Eller vil hun ende med at dræbe ham først? Det bliver en vild jagt, en farlig tur. Men vil de overleve?

13Likes
12Kommentarer
2460Visninger
AA

1. The beginning.

”Jeg har ham!” råbte Johan. Jeg løb hurtigt over til ham for at hjælpe med at binde monsteret.
”Pas på at den ikke bider dig,” sagde jeg varsomt. Han nikkede. Svedet piblede ned af hans pande af bare koncentration. Jeg kiggede på den nu næsten bevidstløse vampyr, der lå med en træpæl gennem brystet.
”Det var godt klaret, Willy.” Jeg rystede på hovedet.
”Jeg kan takke dig for at være i live,” Han så undrende på mig. ”Jeg.. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Jeg mistede koncentrationen. Undskyld.”
”Hey, det er da bare helt okay!” sagde Johan i sin sædvanlige tone. Den tone hans stemme altid havde når vi havde nedlagt en vampyr. En overlegen klang. Jeg grinede og klappede ham på skulderen.
”Hvad tror du vi får for denne her?” spurgte jeg, da vi vendte tilbage til den lille landsby med blodsugeren på slæb.
”Tja, nok til at kunne drikke et par øl i aften på kroen, ”sagde Johan og lo. Jeg lo med. Folk stirrede som sædvanligt på os, da vi kom slæbende gennem byen med vampyren. Alle var rædselsslagne, for den krabat havde hjemsøgt dem i månedsvis. Derfor sendte de bud efter os. Vampyrjægerne. Vi var landskendt og stenrige. Vampyrismen havde bredt sig over hele landet, og vi fik massere af jobs. Og god betaling. Vi rejste en del, men det var trods alt besværet værd. Hvem ville ikke gerne være os? Vi havde alt! Penge, damer, godt udseende. Men på de anden side, havde vi ikke rigtig nogen venner. Men vi havde jo hinanden. Vi var brødre, af den gode slags. Vi var aldrig uvenner. Desværre kunne Johan godt være lidt storebror agtig når vi arbejdede. Lidt for beskyttende. Jeg vendte tilbage fra mine dagdrømmerier da vi kom til lederens hytte. Han måbede da jeg smed monsteret på gulvet og smilede tilfreds.
”Og nu til betalingen,” sagde Johan tilfreds. Lederen nikkede nervøst og begyndte at rode i en skuffe. Han tog en lille pose op.
”Der er omtrent halvtreds guldmønter i. Det burde være nok.”
Vi tog imod den og forlod hytten. Udenfor stod vores heste bundet, opsadlede. Vi sad op og red afsted til vores egen landsby.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...