When you're gone. ( Jaitlin, et kapitel.

Endnu en, et kapitel historie. Det er let at overkomme, og derfor skriver jeg dem i små. Læs, bare læs, lawl.

5Likes
2Kommentarer
1338Visninger
AA

1. " Jeg ligger ni blomster på din grav. "

( JEG GØR OPMÆRKSOM PÅ, AT JEG HAR OPFUNDET ALT, SÅ DET ER IKKE SKET. DONT WORRY. 

 

Do you see how much i need you right now?

Jeg gik på den lille sti, på kirkegården. Det var mørkt og det var december. Den syttende december for at være helt præcis. Idag var en meget bestemt dag .. men det betyder dog ikke den er god. Jeg kom endelig hen til graven. Jeg satte mig på hug og kiggede på gravstenen. Jeg kørte min ene hånd over hvor der stod " Caitlin Victoria Beadles " hugget ind i stenen. Det var som om, jeg kunne føle hende når jeg rørte stenen. Jeg kan stadig huske det som var det igår, da Christian ringede mig op med gråd i stemmen. Jeg kan huske præcist hvad han sagde, og hvor jeg var. " Justin, Caitlin hun ehm .. Der var en bil der kørte ind i hende, da hun skulle hen til supermarkedet .. hun klarede den ikke. Lægerne siger hun var død på stedet .. " Da jeg hørte det, tabte jeg min mad. Det kunne ikke være rigtigt jeg ikke skulle se min lille Caity igen .. men det var det desværre. Nu sad jeg så her, et år efter det var sket. Og kiggede på de blomster jeg lagde, til hendes begravelse. Otte af dem var visnet, men den sidste var ikke visnet. Jeg fandt det lille papir, der lå under blomsterne. Jeg kan huske hvordan jeg havde det, da jeg skrev brevet. " Caitlin skat. Hvorfor lige forlade mig nu? Nu fandt vi endelig sammen igen, og jeg havde håber det skulle være os to forevigt. Men nej, desværre. Men, du er vel et bedre sted nu. Jeg kan huske alle de ting der har givet ar, du har været igennem. Så hvis skæbnen synes det var bedst at lade dig komme til et nyt sted, og starte på ny, var det vel det. Jeg ligger ni blomster på din grav; jeg vil elske dig til den sidste visner. Du vil altid være i mine tanker. You little Justy bear. " Men hvad ingen vidste undtagen mig, var at det er en plastik blomst. Jeg prøvede at holde tårene inde, men isteden for strømmede de ud som en flod. Her sad jeg så, alene, på en kirkegård et år efter mit livs kærlighed gik borte. Og jeg havde holdt mit løfte, jeg havde ikke fundet en anden pige. Og det så det heller ikke ud som om, jeg nogensinde ville.

 

- well, den her er nok deprimerende. Men på det sidste stykke tid har jeg ikke rigtig tænk på andet end døden, og derfor ville jeg lave en historie ud af det. Skriv gerne hvad du synes, og hvad jeg kan gøre bedre. Tark på forhånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...