The Prince and The Thief {2min}

Minho var en arrogant prins, gjorde hvad han ville og havde hele landet i sin magt. Taemin var en tyv, som stjal fra de rige, alligevel havde han det reneste hjerte og den smukkeste sjæl. Han var en sand engel, på lovens kant. Da skæbnen vil, at de mødes, opdager de hurtigt, at de aldrig vil kunne holde hinanden ud. Alligevel, har de én ting til fælles: De kan begge forelske sig.

159Likes
1613Kommentarer
22239Visninger
AA

21. Smeltning

Taemin P.O.V.

 

Hvis der var noget ved Minho, der virkelig fangede mig, var det hans øjne. De var så ufatteligt smukke, lige fra første øjeblik jeg så ham. De var store, mørke og dybe. De afspejlede hans sjæl. Den var mørk og kold, men dybt indeni, var der noget gyldent skjult. Hans godhed. Den var forseglet bag en facade af is, der bare ventede på, at blive smeltet. Jeg ville ønske, at jeg kunne smelte hans facade. Bryde igennem den, og nå hans sande jeg.

”Taemin, er der noget du vil have?” spurgte Minho. Jeg så overrasket på ham og hævede et øjenbryn.

”Omo, Minho hyung… Du er prinsen, jeg er din tjener. Det er meningen, at jeg skal tjene dig, og ikke omvendt,” sagde jeg og smilede forsigtigt. Jeg forsøgte at rejse mig op fra sengen, så jeg kunne gøre mit job. Jeg hadede, at ligge stille. Dog skete der det samme som sidst; jeg faldt sammen. Øjeblikkeligt.

”Du burde virkelig være lidt mere forsigtig, Taemin,” sagde Minho, der havde grebet mig. Jeg så ikke på ham, men surmulede bare, idet han lagde mig tilbage i sengen, under dynen. Det var dog en smule pinligt, at jeg ingen trøje havde på. Jeg havde smidt den, da jeg havde det alt for varmt. Det var feberen, der ikke ville falde til ro.

”Mianhae, Minho hyung,” mumlede jeg lavt. Han smilede til mig. Han smilede faktisk. Hans smil var varmt, og gjorde hans ansigt endnu smukkere.

”Minho hyung,” mumlede jeg overrasket, dog helt lavt.

”Taemin-ah, jeg ved, at du har haft en forfærdelig fortid, men jeg vil hjælpe dig med, at glemme den, okay?” sagde han. Jeg bed mig selv i min underlæbe, idet jeg tænkte tilbage på min far. Jeg nikkede forsigtigt til min hyung. Jeg anede ikke hvad der foregik, men mit hjerte begyndte at hamre sindssygt hurtigt, og jeg kunne slet ikke kontrollere det. Hver gang jeg så på Minho, havde jeg sådan en lyst til, at omfavne ham og…

Og kysse ham.

 

Onew P.O.V.

 

 

Hendes øre var mod døren til Taemins værelse. Jeg stod og betragtede hende stå, sammen med sine andre veninder, imens de lyttede. De var alle stuepiger, der ikke gad gøre sit job, efter de fandt ud af, at den nye tjener var en dreng. Han var en dreng, som endda gav Minho morgenmad hver morgen. Hende, der var mest nysgerrig, var Nana. Hun var en ung tjeneste- og stuepige, som havde tjent prinsen længe. Hun var altid meget sød overfor mig og Minho, men hun havde desværre en tendens til, at blive meget misundelig meget hurtigt.

”Kan du høre noget, Nana?” spurgte en af de andre stuepiger lavt. Nana tyssede straks på dem. De var så optaget af at lytte til Taemin og Minhos samtale, at de slet ikke opdagede, at jeg stod lige bag dem.

”Hrr-hrm!”

De stivnede straks og vendte sig mod mig, der så på dem med et varmt smil. De bukkede omgående.

”G-Goddag, deres højhed,” sagde Nana hurtigt forsigtigt.

”Må man spørge, hvad I laver ved Taemins værelse?” spurgte jeg, selvom jeg godt vidste det. Minho var derinde, og Nana havde altid haft et godt øje til min nevø.

”Vi… Æh… Vi ville bare finde ud af, om tjeneren havde fået det bedre,” sagde Nana. Jeg hævede et øjenbryn.

”Nana, du har ikke engang set drengen endnu, du kender ham ikke. Du burde slet ikke forstyrre en fremmed, når han er syg, og lad mig så komme forbi,” sagde jeg hårdt til hende. Hun sank en klump og nikkede forstående og gik hurtigt væk fra døren. Jeg smilede til dem helt kort, før jeg gik indenfor igen og lukkede døren efter mig med det samme, da pigerne prøvede på, at kigge mig over skulderen, for at få øje på Minho og Taemin.

”Minho, lad mig være alene med Taemin, jeg skal tage hans temperatur,” sagde jeg. Minho rettede sit blik mod mig og rejste sig fra kanten af Taemins seng. Taemin surmulede straks, da Minho forlod hans værelse.

”Vend dig om, Taemin,” sagde jeg, da døren var blevet lukket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...