Kendt i byen! (JDB).

Denne her novelle handler om en normal pige på 16 år, som bor i USA, hun hedder Michelle, hendes kælenavn er Misse. Hun har et helt normalt liv. Hun er ligesom alle andre piger, men dog ikke helt. Da hun er en af de eneste pige, som ikke kan lide Justin Bieber. Hun kan ikke tage ham! Mange piger er ellers helt oppe, at kører fordi Justin's søster har slået hovedet, og Justin brug for tid uden musik og fans og har derfor slået sig ned i den samme på by, som Michelle bor i! Alle hendes veninder er oppe og kører, men Michelle er ligeglad, men bliver hun ved med at være det?

5Likes
56Kommentarer
3079Visninger
AA

2. Justin i min by.

Nichlas og jeg sad i længe og snakkede om Justin Bieber, og jo mere Nichlas fortalte ham om ham, jo mere kom jeg til at synes om ham, men det var jo latterligt! Justin gad da ikke have en pige, som har hadet ham i lang tid! Jeg sad bare i min egen verden og drømmede om Justin og jeg sammen. ''Nichlas, jeg kan jo ikke lide ham'' sagde jeg kort. ''Hvordan kan du vide det, når du ikke kender ham eller har mødt ham endnu?'' sagde Nichlas, han gav ikke op uden kamp. ''Jeg har ikke kunne lide ham, jeg har snakkede grimt om ham!'' sagde jeg ked af det, og det havde det faktsik dårligt med det. ''Det er ovre nu! Du kan jo bare lade være med at gøre det igen'' sagde Nichlas med et smil. ''Nichlas, der er så mange andre der har fået den her ide, hvorfor skulle det lige være mig?'' sagde jeg koldt. ''Du er ikke bare alle andre, du har noget som ingen andre har!'' sagde Nichlas og krammede mig. ''Jeg er bare måske ikke klar til sådan et forhold'' sagde jeg. Der gik noget tid uden nogen af os sagde noget. ''Hvorfor er det lige jeg skal være kærester med ham?'' sagde jeg. Nichlas sagde ikke noget.. ''Den som Justin skal være sammen med, skal ikke bare være en pige, som bare fik en underlig ide om det! Det skal være en der virkelig elsker ham. '' sagde jeg surt! ''Rolig nu Misse, det kunne da bare være nice ik?'' sagde han glad. Jeg smilede bare til ham, og han smilede tilbage. ''Skal vi ikke spille lidt wii?'' spurgte Nichlas. Det kunne være dejligt, hvis der kom andet på banen end Justin Bieber. Vi fik spillede lidt golf på wii, og vi glemte alt om det med Justin Bieber. Da vi var færdig, så var der ret stille mellem os. Kunne mærke på Nichlas, at han gerne ville have at jeg fik mig en kæreste, skulle jeg spørger om hvorfor? Nej måtte heller bare være stille.. ''Misse?'' sagde Nichlas stille og kiggede på mig. Vi sad begge i foran tvet. ''Hvad så?'' sagde jeg glad tilbage. ''Har du overvejet at få en kæreste? Jeg mener du har måske brug for en!'' sagde han. Okay, hvad havde han ikke selv. Han havde aldrig haft en kæreste ham Nichlas! Og han siger jeg har brug for en, nu må han tage sig sammen. ''Jeg ved godt selv jeg måske også har brug for en, men der er ikke nogen pæne drenge her i byen, som er til drenge!'' sagde Nichlas, stadig meget glad. ''Okay.. Jeg har en ide, det er fredag i morgen og vi tager ned i byen og køber noget tøj, og spiser noget lækkert mad, og kigger på fyre til os begge?'' forslog jeg. Han nikkede på hovedet og det betød nok ja.

Det blev helt sent inden Nichlas var taget hjem, vi havde været sammen hele dagen. I morgen skulle vi igen være sammen, men der skulle vi ikke bare være der hjemme, vi skulle nemlig ud og spise, købe noget nyt tøj og kigge på drenge. Jeg har kunne godt bruge en kæreste, en jeg kunne være sammen med og snakke med og det der man laver med kærester, men der er bare det til jeg aldrig har haft et rigtig forhold. Jeg har selvfølgelig haft kærester, men det var sådan lidt for sjovt, det var sådan en man gik i byen med 1 til 2 gange om ugen. Man fortalte ikke hinanden noget. ''Vi ses Misse'' sagde Nichlas og gav mig et kram. Vi stod i længe bare og kramme. Jeg ''gik'' ud af krammet, efter lidt tid. '' Ja, vi ses i morgen Nichlas'' sagde jeg glad tilbage. Han gik ud af døren og videre ud på vejen. Nichlas boede ikke så langt væk, så han kunne nemt gå! Jeg stod og kiggede ud af vinduet, så jeg kunne se ham næsten hele vejen hen til hans hus, hvor han boede. Nichlas og jeg har været venner næsten i så længe jeg kan huske, vores forældre har får været venner, det var der vi blev venner, men de har ikke sådan rigtig kontakt mere til hinanden, men de første skole år gik vi ikke i samme klasse, men var stadig meget sammen, da vi startede i 3 klasse, blev Nichlas mobbet og han kom over i min klasse, og derefter har vi været bedste venner.

Det var fredag og jeg skulle desværre i skole, men det blev dejligt at skulle i byen med Nichlas. Skolebussen kom og jeg satte mig ned på det plads jeg normalt sad på og ventede på at bussen kørte forbi Nichlas's hus. Bussen stoppede op ved hans hus og jeg sad og ventede på at han skulle komme løbende ud af huset, men hvad? Han kom ikke! Jeg tog hurtig min mobil frem og ringede Nichlas op. Den ringede, men han tog den ikke. Han må være syg og sov. Bussen kørte videre, også sad jeg alene i bussen. Bussemanden startede radioen, og de snakkede selvfølgelig om Justin Bieber. ''Wow, Justin Bieber er her i denne lille by'' sagde manden i radioen. Jeg var ved at være træt, af at hører på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...