Kendt i byen! (JDB).

Denne her novelle handler om en normal pige på 16 år, som bor i USA, hun hedder Michelle, hendes kælenavn er Misse. Hun har et helt normalt liv. Hun er ligesom alle andre piger, men dog ikke helt. Da hun er en af de eneste pige, som ikke kan lide Justin Bieber. Hun kan ikke tage ham! Mange piger er ellers helt oppe, at kører fordi Justin's søster har slået hovedet, og Justin brug for tid uden musik og fans og har derfor slået sig ned i den samme på by, som Michelle bor i! Alle hendes veninder er oppe og kører, men Michelle er ligeglad, men bliver hun ved med at være det?

5Likes
56Kommentarer
3085Visninger
AA

10. Cody's nummer og endnu et møde.

''Hvad skal vi lave?'' spurgte Cody, og kiggede på mig som om det skulle være mig, der fandt på noget. ''Jeg er sulten'' mumlede jeg, og de to drenge begyndte at grine helt vildt. ''Så skal vi da have nogle pizzaer'' foreslog Cody. ''Ja, god ide'' sagde Justin, mens jeg nikkede. ''I kan få nogle penge, og tage ned i byen og købe nogen. Jeg giver!'' sagde Justin og fandt hurtig nogle penge. ''Justin du kan nemt komme med!'' sagde jeg og tog lidt fast i hans arm. ''Nej, det vil tage flere timer, hvis jeg skulle med. Du ved slet ikke hvor mange vi skulle løbe fra, og det vil jeg heller ikke gør mod mine fans'' sagde jeg og skubbede mig hen til døren. ''Okay'' svarede jeg, og gav ham et hurtig kram og han krammede med. Cody og jeg gik ud af døren sammen, uden Justin. Cody prøvede på at holde mig i hånden, og hvorfor ikke? ''Cody, det går ikke!'' mumlede jeg lavt. ''Hvorfor ikke? Er det noget med Justin?'' spurgte han. ''Nej, men hvis folk ser os, sådan vil de nok tænke at vi havde noget ik?'' fastslog jeg. ''Vi går jo bare på hotelet'' sagde Cody og tog fat i min hånd og flettede dem, gad ikke at snakke om det så jeg flettede bare med. ''Hej, vi vil gerne ha døren åben'' sagde Cody, og døren åbenede. ''Cody!'' mumlede jeg. ''Michelle!'' grinede Cody. ''Vores hænder'' grinede jeg og tog vores hænder op, så han fattede hvad jeg mente! ''Michelle det er lige meget'' grinede Cody, og tog hænderne ned igen.

Vi gik ned af gaden og forbi mit hus, hvad?! Det havde jeg ikke lige tænkt over, og underligt stod min mor uden for huset og slog græsset. ''Cody!'' mumlede jeg og stoppede hurtig op, på stedet. ''Hvad så?'' spurgte han. ''Min mor står lige der over!'' sagde jeg. ''Vi går bare forbi, og.. Jeg ved ikke, lad være med at snakke med hende'' sagde Cody og gik videre, var den dreng ikke bange for noget? ''Cody!'' blev jeg ved. ''Jeg ved hvad vi gør'' grinede han, og i det samme tog han en arm om mig, så jeg ikke kunne andet end at gå med ham. ''Jeg er dø'' mumlede jeg lavt og havde lyst til at bede til gud!

''Michelle og?'' råbte min mor i det hun, så Cody og jeg sammen. ''Hvem fanden er du?'' begyndte hun og løb hurtig hen imod os. ''Hej. Jeg hedder Cody'' sagde Cody og tog en hånd frem, mens han stadig havde den anden om mig. ''Cody?'' gentog min mor, og kiggede vildt surt. ''Hvor har du været hele dagen Michelle? Klokken er mange og du skulle være hjemme for længe siden!'' begyndte hun, det var et spørgelsmål om tiden inden hun gik helt amok. Jeg slog ind i Cody's side. ''Løb!'' sagde jeg ind i hans øre, og han nikkede hurtig. Han tog sin arm ned og hen til min hånd, også løb vi! ''Michelle kom tilbage nu!'' råbte min mor efter os. ''Du er ikke velkommen mere, hvis du ikke kommer tilbage!'' råbte min mor, men jeg løb videre jeg kan klare mig uden hende.

Vi stoppede med at løbe, efter et par 100 meter. ''Må du ikke komme hjem igen?'' spurgte Cody ked af det, han stoppede op, og tog armene over mig. ''Jo, det håber jeg da, ellers må jeg bare finde et andet sted'' sagde jeg og prøvede på at virke lige glad, men det gik ikke så godt. ''Du kan altså komme til mig'' sagde Cody, og smilede. Drømmede i hans øjne, de var så smukke, kunne bare stå og kigge på dem hele dagen. Det kunne godt være vi kun havde været sammen i dag, men det var som jeg kendte ham bedre end nogen anden og omvendt. ''Det er sødt af dig, men'' jeg kunne ikke sige mere inden at Cody's og mine læber var imod hinanden. Vi kan også bare kalde det, at vi kyssede!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...