Nørreport

Bare en kort lille tekst, jeg har skrevet. Jeg er meget i tvivl om det 'bare' er noget kortprosa eller en indledning på noget andet, længere og helt anderledes, som jeg også har i mit hoved.

1Likes
7Kommentarer
1097Visninger

1. Nørreport

Det er svært at beskrive måden et gammelt tog kommer ind på perronen. Svært at beskrive følelsen, det giver en i maven. Den rumlende, dunkende lyd, der hiver i en. Der river i en ører, ryster ens hjerte og gennembanker ens lunger. Hvordan det er ligesom en høj bas, der dunker i ens hoved og giver vibrationer igennem hele kroppen. Man kan mærke det gå op igennem slidt asfalt, op igennem fødderne, man kan mærke det bevæge sig hele vejen op igennem skinneben, lår, mave og brystkasse. Man kan mærke det hive, dunke og rive hele vejen op igennem ens indre, hele vejen op igennem ens krop. Det er bestemt ikke en dårlig følelse, den er beroligende, dog dunkende, hård og fast, men ikke på en negativ måde. Følelsen bringer minder frem, det får en til at stoppe et øjeblik og lægge øje til alle de andre på perronen, der holder sig for ørene. Det giver et minuts stilhed af støj, det giver ro, det giver tid alene. Hele verden stopper, hele verden bliver sat på pause mens et gammelt tog kører ind på den mørke perron overfyldt med mennesker, og pludselig er den tom. Sådan føles det. En høj brummen, der overdøver larmen og vasker det hele væk, som et regnskyl, et skybrud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...