Mordet

Dette er noget jeg skrev for snart.. ja ret længe siden.. Læs den og skriv venligst en kommentar om dens indhold. :) Den handler om en ung pige, der skal opklare et mord. Hun har en intetvidende venninde, som hun senere fortryder ikke at have betroet sig til.

1Likes
5Kommentarer
1038Visninger

1. Mordet

Mordet

En skærende lyd skar sig ind i øret på mig. Jeg rettede mig forskrækket op, og så på Sofia, der var i gang med at forklare mig et eller andet. Jeg anede faktisk ikke, hvad det var, hun var ved at forklare. Jeg var skrækslagen for, at det var den samme lyd som i aftes. Jeg havde bare tænkt på noget besynderligt, der skete i går aftes. Det var sjovt at tænke på, men også ret skræmmende. Jeg vågnede sent på aftenen efter et rædselsfuldt mareridt, som havde omhandlet en mand, der havde væssed sine knive med en meget høj og skærende lyd. Jeg hørte en underlig lyd, og sneg mig ned af trappen, for at finde ud af hvad det var. Mine forældre sov, og jeg vidste, at de bare ville slå det hen med, at jeg havde drømt et eller andet. Den besynderlige lyd kom nede fra kælderen, og jeg åbnede døren der til. Jeg kunne umiddelbart ikke se noget, der virkede mærkeligt, og det var heller ikke nogle af min fars mange maskiner, der havde lavet lyden, men da jeg skulle til at åbne døren, for at komme op i huset opdagede jeg, at døren var låst. Jeg skulle til at skrige, da en kold hånd lagde sig på min mund, - for at forhindre det kommende skrig. Jeg slog den fra mig, og pludselig kunne jeg godt åbne døren.
”Nina? Hører du overhovedet efter?” Spurgte Sofia. ”Øh.. ja.. Du snakkede om din nye kanariefugl.”
Sofia sukkede højlydt, og rejste sig, fra den stol hun sad på. Vi sad i skolens kantine.
”Hvad er der galt med dig? Du har været så underlig i dag?” ”Hvad mener du?” Sagde jeg uforstående. Jeg havde da ikke lige frem opført mig underligt. Hun stirrede mærkeligt på mit ansigt, og gik. Jeg kunne ikke koncentrere mig i de følgende timer. Da jeg kom hjem, tændte jeg stræks for fjernsynet for at se nyheder. ”En 78årig mand er blevet fundet kniplet og dræbt i Søhold gade. Man har endnu ikke fundet morderen, men politiet forsøger stadig, at finde morderen der forårsagede mordet. Man har fundet fingeraftryk på liget, som muligvis er fra morderen. Et par vidner har fortalt, at de i løbet af dagen har hørt en lyd, der godt kunne minde om en der væsser sine knive (sådan en høj og skærende lyd.) Ja det var så nyhederne for i dag,” lød det fra kommentatoren. Jeg slukkede forskrækket for fjernsynet. Den der lyd dér.. den lyd som nogle af vidnerne havde hørt, den kunne godt minde lidt om den jeg havde hørt i vores kælder. Det var enormt skræmmende at tænke på, men jeg vidste, at jeg blev nødt til at undersøge det nærmere i nat.
Midt i mine spekulationer hørte jeg pludselig en nøgle i låsen, og jeg fur sammen af forskrækkelse. Hvad var det?
Lettelsen skyllede ind over mig. Det var bare min mor, der kom hjem fra arbejde. ”Hvad så min ejen. Hvordan går det? Du ser så bleg ud,” Sagde hun, da hun kom ind i stuen hvor jeg sad. Jeg nikkede bare kort, og fortalte hende, at det gik udmærket.

Mit vækkeur ringede, og jeg skyndte mig at slukke det. Det var nu det skulle ske. Kl var præcis 12, og det var med vilje, at jeg havde ventet så længe Jeg skulle snige mig ned i kælderen, for at undersøge om der var noget mystiskt der nede. Evt nogle skræmmende lyde.
Jeg satte langsomt og tøvende min hånd på kælderdørens håndtag, og den åbnede sig med en knirkende lyd, der fik det til at krybe koldt ned af ryggen på mig. Jeg bildte mig selv ind, at der stod nogle, der kun ventede på, at jeg blev uopmærksom, nogle der vidste, at jeg var rædselsslagen for at kælderdøren ville lukke sig bag mig. Jeg gjorde mig fri af de dystre tanker, og begyndte nøje at undersøge rummet. Jeg kunne umiddelbart ikke se noget, men da jeg skulle til at åbne døren for at komme op i huset, opdagede jeg en lille genstand, der lå skjult bag en kasse med noget af mit gamle legetøj. Jeg to den forsigtigt op, og konstaterede, at det var en kniv. Knivspidsen var skarp, - som om den lige var blevet slebet. På knivsbladet så jeg nogle bloddråber, som ejeren af kniven muligvis havde fået fra den 78årige mand. Jeg stivnede. Jeg kunne pludselig godt få det til at hænge sammen. Det hele passede jo! Knivsbladet bar tydelige tegn på, at det havde været en tur inde i en menneskekrop. Jeg gøs, og trak uvilkårligt jakken tættere omkring mig. Da jeg skulle til at ligge kniven tilbage på dens oprindelige plads, så jeg en høj tynd skikkelse svøbt i en sort kappe, der gik i et med de mørke omgivelser.
”Nåh, Der kom du endelig,” sagde en grødet og kold stemme, der fik hårene på mine arme til at rejse sig op. Det lød næsten som om, at han havde ventet på mig. Som om han ville mig et eller andet. Jeg fortrød nu, at jeg ikke havde fortalt Sofia det her. Hun var min bedste veninde, og vi plejede som regel at fortælle hinanden alt. Sofia havde altid kontrol over sig selv, hun ville aldrig tabe tråden i situationer som denne. ”Hvad mener du?” Sagde jeg med en lille tynd stemme, der rystede en anelse. ”Stik mig så de penge, og jeg vil lade dig gå,” sagde han, og strammede grebet om mit håndled. Jeg så uforstående på ham. Det begyndte at svimle for mit blik. Var det sådan at dø? Eller.. ”så svar mig dog for fanden,” lød en høj og skingrende stemme nær mit øre. Jeg fik hånden ned i min lomme, og fandt en lille pung frem, jeg havde foret med silke. Det eneste der sådan set lå i pungen, var 1 krone og en sort sten. Jeg ville prøve, og få ham til at tro, at der lå penge i den. Det var det eneste, jeg kunne finde på. ”H..her” gispede jeg, og besvimede.

Jeg vågnede ved, at noget koldt ramte mig i ansigtet. En eller anden støttede mig, og jeg kunne nu læne mig op af vedkommende. Jeg havde ondt i hovedet, og jeg kunne ikke huske, hvad der var sket. Personen jeg lænede mig op af åbnede kælderdøren, og stansede bræt op. I døren stod min mor i natkjole, og bag hende stod der 2 politimænd. ”Hvad i alverden sker der lige her?” Spurgte den ene af politi mændende. Jeg faldt nærmest ned i mod stengulvet, da ham eller hende der holdt fast i mig, slap af bar forskrækkelse, men heldigvis nåede min mor at gribe mig. ”Du kan forklare det hele senere min ejen,” sagde hun med en blød stemme, og jeg vidste at alt nok skulle ordne sig. Vedkommende som havde støttet mig var morderen. Ham der havde dræbt den 78årige mand. Han ville have mig op i huset, så ingen fik nogle mistanke, men hans plan gik i vasken.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...